De Mørke Sider Og Mig (Darkiplier x Antisepticeye x Læser)

Kapitel 7 - Fast med dæmoner

(D/N) - Dit navn

(Ø/F) - Din øjn farve

Du vågner, men holder dine øjne lukket og vurderer din situation. Du kan høre mumlende stemmer i baggrunden som finder sted over dig. En af stemmerne - tonehøj. Den anden? Meget, meget dybere. Du ligger på bløde puder- sikkert en sofa. Luften er kold, men også beroligende. Dine arme svier fra de sår du fik da du blev trukket ind i din ødelagte computer. Overraskende, efter alt det der var sket, var du meget rolig.

Du var sikkert i chok

Stemmerne visner ind. De måtte være gået ind i et andet rum...Forhåbentligt. Tør du tage det næste skridt?

Det tør du.

Du åbner dit højre øje, ventende på at dit syn ville fokuserer så du kan åbne dit venstre.  Der var ingen.

Ganske rigtig lå du på en sofa- Det var en mørk læder, tre sædet hvile sofa, en af de mest dyreste mærker. Der var endnu en sofa nøjagtig den samme til din højre. Du drejer dit hoved for at få en fornemmelse af hvor du befinder dig, hvis nu dine kidnappere skulle vende tilbage. Du befandt dig i et rigtig fint penthouse. Poleret trægulv, fladskærms TV og alt muligt andet tilbehør som i den grad fortalte dig at penge ikke var problemet her. Dine (Ø/F) øjne spejder mange store vinduer bag dig. Nær dem var der et par glas døre. Du hopper med det samme op fra sofaen og hen mod dørene, glæde væltede ud da de åbnede sig. Du træder ud i den friske luft. Udenfor var ligeså dekoreret som indenfor. En lille bar var det første dine øjne kunne spejde, derefter en krystal klar svømmepøl. En masse fine planter på kanten af pølen og nogle finde lys dekoreret i stenene.

Solen var ved at gå ned. Den kastede et orange lys over horisonten. Det var først nu du opdagede du ikke var nede på jorden.  Du kunne nemt se andre skyskrabere. Uden du tænker dig om løber mod kanten, stopper op, og dernæst kigger ned. Svimmelhed rammer dig som en lastbil. Vejen var som en streg tegnet af en blyant, millioner af kilometer under dig, med bitte små køretøjer på størrelse som myrer. Du bliver svimmel og går langsomt tilbage mod lejligheden. Ikke den vej, tænker du... Du leder efter en anden vej ud. Stuen -du formoder det er stuen- er ligeså fint som du efterlod det.

Der var en entre der ledte til tre forskellige døre. Du tænkte de tilhørte nogens soveværelse. På den venstre side var der to døre, den ene stod åben som viste sig at være toilettet og den anden... Hovedøren!  En vej ud! Opstemt racer du mod døren i håb at den ikke var låst. Du når håndtaget, og lige da dine fingre når at rører håndtaget, møder du lige pludseligt ansigt-til- bryst med en sort hoodie og røde snore. Du bliver skubbet tilbage på din bagdel temmelig hårdt.

Manden var omkring 2-3 centimeter højere end dig (måske højere hvis du selv syntes ^^) Og havde en meget trænet kropsform. Mørkt ansigtshår på hans overlæbe, hage og langs hans kæbe. Hans ansigtstræk foreslår en koreansk arv, med en smule solbrun hud og en måske lidt stor næse. Hans blod røde hår (eller kul sorte, du bestemmer) var kæmmet til den ene side, som kastede forsigtige skygger på hans sorte øjne. Han ser temmelig velkendt ud. Pupiller så rødt som hans hår, stirrer på dig med et uforklarligt blik. Du sluger din klump som sidder i din hals. Hans udtryk udglatter sig, derefter er det erstattet med et selvglad smil.

"Hej, (D/N)."  Sagde han i en mørk og dyster tone. Han rækker en hånd ud for at hjælpe dig op igen. Du tøver som det første...men du ender med at accepterer da du ser hans øjne blive lysere. Hans hånd opsluger din, da den var en del større end din egen. Hans hånd var overraskende kold. Is kold. Du kæmper for at undgå at gyse. Han smiler bredt da han fornemmer din ubehag.

"Hey, ANTI! HUN ER VÅGEN!" Råber han over hans skulder, mod soveværelserne. Der er et øjebliks stilhed, så blev der hørt et bump som blev forfulgt af et sammenstød der nærmest ryster hele lejligheden som så senere bliver fulgt af et bandeord. Manden ved siden ad dig løfter et bryn undrende. 20 sekunder senere, en anden mand, yngre end den første, snublede ud af det andet soveværelse og ind til entréen. Da han ser dig, skyder han sin opmærksomhed, hans mærkelig farvede øjne bliver en smule større. Hans højre øje var grønt med en blå iris, og det venstre var mørkt med en blå iris og en mærkelig sort væske befandt sig under det. En lyserød farve smurt ind i hans blege kinder. Hans elektriske grønne hår er spiked op foran. Hans tøj smag for dig til at tænke på punk rockers eller måske en teenage rebel. Han har en sort læder jakke, et sort halsbånd,sprættede blå Jeans og kampsko. Du bemærker et rødt lys der blinker på hans halsbånd, men vælger ikke at nævne det. Du vil ikke begynde samtalen. Hvad skulle det overhovedet hjælpe?

Stilhed. Den rødhårede mand kigger på den anden som et stort spørgsmålstegn. "Anti?" Manden svarer ikke, men stirrer på dig med et akavet smil. Du bemærker en smule blod på hans mund og ned ad hans hage. Du vipper på stedet... yderst ubehageligt.

"Anti?" Den rødhårede mand griber fat om den andens skulder og ryster ham voldsomt. Da det sker begynder dit syn at visne, det varer ikke længe før du fik dit syn igen. Den grønhårede mand, Anti, pryder et skræmt ansigtsudtryk, inden han ryster det væk og skubber den rødhårede væk surt.

"Skrid, Dark!" Dark? Anti? Hvad er det for nogle navne?

"Tja...Du var ikke rigtig til at tale med." Dark knurrer, og går en smule væk fra ham. Anti hiver efter vejret, derefter vender han sit blik mod dig, og smiler en smule.

"Hej!" Siger han med en smule irsk accent. "Jeg er Antisepticeye!"

"Den irisk idiot her." Brokker Dark. Anti kigger ham surt i øjnene "Og det der er Darkiplier, råstykkerne, ikke hjernerne."

Darkiplier? Antisepticeye? Du vidste hvem de var. Hvordan kunne du ikke kende dem med det samme? Det var så indlysende. Måske fordi de ikke findes. Det var ikke meningen de skulle findes... Bare en fandom der blev lavet af det skører internet. "Holy...Shite"

Dark griner, underholdene "Hm, det ser ud til at du endelig kunne kende os." Du er afsmeltet mundlam. Hvordan er det muligt? De var ikke andet end fiktion! Hvordan...? Hvad...?

Oh, vi findes okay.

Du hopper da du hører en mørk stemme inde i dine tanker. Dark griner igen da han ser din reaktion. Du stirrer på ham, da du nu vidste det var hans stemme. Hans stemme...i dit hoved... Hvad sker der?

"H-hvad er du?!" Du stammer, og bakker en smule tilbage. Deres ansigtsudtryk bliver mørke. De samme onde smil på dem begge. De tager begge et skridt frem. Skræmt fryser du op, deres mørke øjne stirrer på din sjæl.

"Vi," Siger Anti i en nu dyb og djævelsk stemme "Er,"

"Dæmoner."