Players Always Get, What They Want...

Party goes wrong

"Kom nu, det bliver sjovt!", tiggede jeg Kamille. "Du skylder mig også...", jeg gav hende et seriøst blik.

Hun så irriteret på mig. "Og hvorfor skylder jeg dig noget?", spurgte hun træt. Jeg kunne mærke, at hun var ved at give sig.

"Fordi du ikke fortalt det med dig og Adam", jeg så lusket på hende, mens hun så med store øjne på mig.

Ja, jeg afpressede hende. Men det var vigtigt for mig, at komme til den fest! En eller anden Theo holdte et party, eftersom hans forældre var i Thailand eller noget. Og jeg havde brug for alkohol og drenge. Alkohol, fordi jeg virkelig havde brug for at være fuld og miste mine hæmninger og tanker og drenge for at jeg skulle vise Cameron, at jeg var kommet videre. Også selvom jeg ikke var... jaaahh, det var meget kompliceret, I know.

"Fiiiiiinnnttt... men jeg tager kun med, så du kan komme dig over Cameron", svarede Kamille opgivende. "Og forresten så skylder jeg ikke dig en fløjtende fis!", tilføjede hun, og prikkede mig drillende i siden så det kildede.
Jeg grinede af hende. Hun var nu alligevel fantastisk. Adam havde scoret godt.

Men altså endte det med, at vi stod foran Theo's hus, fuldt påklædt med røde, stramme kjoler og en matchende rød læbestift. Med selvsikre, lange skridt gik vi indenfor og varmen strømmede os i det samme i møde. Det var en lummer, varm luft, der lugtede af alkohol og sved. En typisk festlugt, i hvert fald vis festen var god.

Jeg hev Kamille med ud på gulvet og gav hende en svingom. Vi dansede og dansede, drak og drak så lidt mere. Dog med måde, som man siger. Jeg var ikke helt fuld, da jeg så Cameron komme gående ned med Malthe og Adam fra etagen ovenover.

Jeg bed mig hårdt i læben og som sendt fra himlen kom en fyr hen til mig og lagde sine hænder på min len. Han var faktisk meget pæn, med lyst, strittende hår, mørke øjenvipper og bryn og makerede kindben. Hans øjne var lyseblå og svømmede en del frem og tilbage. Hvilket var helt perfekt.

Jeg lænede mig ind mod ham og dansede forsigtigt op ad ham. Jeg havde aldrig prøvet det før, men det føltes meget sjovt og udfordrende. Jeg slangede mig op og med af ham og jeg kunne mærke at han blev tændt. Hvilket egentligt var lidt sjovt, for jeg lignede sikkert en pingvin på land!

Pludselig fangede Cameron's øjne mine. Han stirrede nådesløst på mig, og jeg følte mig straks billig og dum. Satans... jeg skulle jo være cool og vise ham, at jeg var kommet over ham.

Den tilfældige fyr tog fat i min hånd og nikkede mod trappen, der førte ovenpå. Jeg smilede til ham og gik med ham. Da jeg så et krus, med hvad jeg gik ud fra var øl, tog jeg hurtigt fat i det på forbivejen og bundede det, inden jeg gik med ham op.

Han vidste godt hvor han ville hen og kendte tydeligvis huset ret godt, for han gik ned af gangen og direkte ind på et soveværelse. Imponerende nok i første forsøg. Han lukkede døren og kyssede min hals. Jeg stoppede ham ikke, men jeg følte mig heller ikke tilpas. Jeg så tilfældige steder hen og var uopmærksom. Inden jeg kunne nå at tælle til tre, havde han taget fat i min røde kjole og prøvede at tage den af.

"Wow wow, kamerat!", udbrød jeg i et advarende toneleje. "Kom nu ikke for godt i gang".

"Kom nu, du ved, du gerne vil", snøvlede han mod min hals og hev mig op på skulderen. Jeg hvinede og holdte forskrækket fast i ham, da jeg var bange for, at han måske ville tabe mig.
Det gjorde han også, eller nærmere smed mig. Altså ned på sengen. Jeg skubbede ham væk, da han kravlede over mig.

Hurtigt rejste jeg mig op. "Tak for denne gang!", smilede jeg hurtigt, og gik mod døren.

"Ikke så hurtigt prinsesse...", hørte jeg ham sige bagfra. Jeg tog fat i håndtaget, og skulle til at åbne døren, med i det samme bankede hans hænder op på døren og gjorde det umuligt for mig at åbne den.

Pis...

"Lad os nu lige gøre det færdigt...", mumlede han, og kyssede mig i nakken.

Det kildede irriterende meget, og før jeg vidste af det, havde jeg vendt mig om.

"Okay så...", hviskede jeg forførende, og lagde mine hænder på hans bryst for at skubbe ham diskret bagud. "Men ikke i dag". Og med de ord fik jeg vendt mig om, åbnet døren og løbet ud.

"Kom tilbage for helvede!", blev der råbte bag mig, så jeg så mig nervøst over skulderen. I næste sekund løb jeg direkte ind i nogen, som holdte mig i et stramt greb. Jeg så chokeret op og stoppede med at trække vejret.

"Du stikker da ikke af fra nogen, gør du vel?", spurgte han uden et strejf af humor i stemmen. Han så følelsesløst ned på mig, med kolde, ligeglade øjne.

Jeg rystede på hovedet men blev afsløret, af den fulderik der kom svingende løbende efter mig. Han stoppede brat op, da han så, hvem jeg stod med.

"Cameron...", hilste fyren sløvt, og smilede dovent.

"Theo...", Cameron rystede på hovedet. "Du burde vide bedre, end at tage min dame", jeg gyste over hans ord. "Gå du ud og find en anden". Da gik det op for mig, at det var ham Theo, som holdte festen. Så var det derfor, at han kendte huset så godt!

I det Theo gik forbi os, tog Cameron hårdt fat i hans arm. "Og Theo, du holder dig fra Isabella en anden gang, forstået?". Han dominerede sig op, og Theo krympede sig.

"Jaja man, hun er din, det er fattet", mumlede han, og gik videre.

Cameron havde stadig et fast greb i mig.
"Du må gerne give slip nu", bed jeg af ham, og han så ned på mig med morskab i øjnene.

"Nej, jeg tror nok, det går", svarede han flabet, og gik mod trappen med mig.

"Cameron...", prøvede jeg opgivende, mens jeg rullede øjne af ham.

"Hvad fanden var det egentlig, at du ville med Theo? Du så godt nok noget utilpas ud, da du gik med ham op", konkluderede Cameron, og tog mig med ud i køkkenet, væk fra alle menneskerne.

"Var det derfor du kom op?", spurgte jeg, da han endelig havde sluppet mig.

Han nikkede. "Jeg skulle bare sikre mig, at du ikke blev voldtaget", smilede han.

Jeg så på ham, som om han var en komplet idiot. "Sådan noget joker man ikke med", svarede jeg ham truende, og trådte et skridt frem.

Han tog min udfordring op og gik med to raske skrid tættere på mig, så jeg blev helt forskrækket og overrumplet. "Man joker heller ikke med fulde fyre på 19, som ikke tænker med andet en deres pik", advarede han, mens han hævede et øjenbryn.

Jeg gik med det samme et par skridt tilbage. Han vandt. Igen... En akavet, trykket stemning brede sig i rummet. Han så på mig, som var fej nok til at glo ned i gulvet.

"Hvorfor gik du med ham op?", spurgte Cameron langsomt, så jeg hørte hvert ord tydeligt.

Jeg trak på skulderen. "Det ved jeg ikke", løj jeg og bed mig selv i læben.

"Bella smukke, jeg ved mår du ly...", han blev afbrudt af døren der gik op, og af Kamille som kan dumpende ind. Hun så på mig, så på Cameron, for tilsidst at se på mig igen. Jeg sendte hende 'hjælp-mig-blikket' som hun tydeligvis forstod.

"Bella!". Hun pegede på mig. "Kom med mig, min pige! Du skal være min ledsager hjem!", hun tog min arm i hendes, og trak mig ud af køkkenet.

"Tak", mumlede jeg til hende

Hun nikkede bare. "Ingen årsag. Men, du er altså min ledsager hjem. Jeg aner ikke hvor Adam er, jeg har slet ikke set ham såe".
Jeg grinede hjerteligt af hende.

"Du er virkelig et vidunder, ved du det?", spurgte jeg.

Hun nikkede sagte, som om det var det mest indlysende i verden.

Heeyyyyy❤️
Jeg kommer først til at kunne opdatere i ferien, da jeg skal trække til naturfagsprøven i denne uge😱😵 Derudover har jeg rigtig mange forskellige afleveringer som jeg skal have lavet såe... 😅 I får dette lange kapitel, og så et til engang i ferien, hvor der ikke er så meget stres på🙈
Men stem og kommenter💋
Kh miiiigg😘