Its just a smile | M.G

Var det virkelig ham? | 2

Jeg vågnede ved larmen af min alarm.
Det var nu første skole dag, jeg havde mange nerver på. Men var alligevel også spændt. Hvad skal man tage på første skole dag, jeg havde seriøst tøjkrise. Også endelig det perfekte "første skole dag" outfit.
Silja's outfit👇🏻👇🏻👇🏻👇🏻👇🏻

Jeg havde bare taget en sød crop top på, et par shorts, en kasket og nogle superstar. Jeg satte bare mit hår op i to franske fletninger, og gik nedenunder. Min mor havde lavet morgenmad, hun havde lavet pande kager og frugt. Efter vi havde spist, kørte vores mor os i skole. Mig og min bror var på vej op på kontoret, men inden vi nåede helt der op, gik jeg ind i nogen. "Undskyld" sagde en stemme, jeg kiggede op det var en af nabo drengene. "Det er mig der siger undskyld, jeg var ikke opmærksom" vi grinte lidt begge to. "Var du ikke vores nye naboer" jeg nikkede. "Jeg jeg ikke følge dig og din bror op på kontoret" vi nikkede. "Tak" sagde jeg. "For hvad" spurgte han forvirret. "For at hjælpe og være så venlig" sagde jeg. "Det er ingen ting" sagde han. Det var lidt pinligt men jeg viste ikke rigtig hvem af dem jeg lige havde snakket med. "Jeg er Marcus hvis du ikke vidste det, altså der er mange der ikke kan kende forskel på os" jeg kikkede taknemligt på ham. Haha vi grinede lidt alle sammen, og gik ned i den klasse vi skulle gå i. Jeg fandt hurtig ud af jeg skulle gå i klasse med Marcus, men det var lidt øv min tvilling bror Lucas skulle gå i den anden klasse. Men det var fint nok så gik jeg i klasse med en jeg kendte eller "kendte" havde mødt ham en gang. Men jeg kommer jo til at kender dem alle på et tidspunkt, eller? Jeg håber der ingen mobber var. Jeg ville ikke kunne klare også at blive mobbet her. Marcus førte mit et eller andet sted hen hvor der sad nogle drenge og piger blandet. "Hej du må være den nye pige" jeg nikkede. En pige sagde " du skal side ved siden af mig her ovre" jeg smilte og gik hen til hende og hilste. "Hej jeg hedder Marie" jeg smilte "jeg hedder silja. "Jeg håber vi kommer til at lære hinanden bedre af kende, du virker mega sød" jeg mærkede et eller andet i min krop, fik jeg rent faktisk et kompliment, eller? Løj hun bare for at være sød?? Jeg ville ikke virke nigativ så jeg sagde bare "i lige måde". Hun smilte og deres lære kom ind. Hun så lidt skrap ud, men jeg smilte til hende og gik op og præsenterede mig for hende, "Hej jeg er den nye pige silja hyggelig at møde dig" og gav hende hånden. Hun smilte tilbage og sagde "det er også hyggeligt at møde dig, jeg hedder Liselotte men bare kald mig Lis" jeg smilte og satte mig på min plads. "Det her er den nye pige silja, jeg håber i vil tage godt imod hende" alle kiggede pludselig på mig, jeg følte et stort pres. Det var ligesom i Danmark, da alle mobberne kiggede på mig. Men jeg vidste de ikke mente det sådan, jeg havde selv kigget hvis jeg var dem. Da det ringede ind til pause, kom en masse hen og hilste jeg hilste selvfølgelig igen, ellers ville jeg være ond. Den sidste der hilste på mit virkede bekendt, jeg kunne ikke huske hvem indtil.........
Jeg løb ud af klassen, "det kan ikke være ham" sagde jeg lavt så kun jeg kunne høre det. Jeg kunne høre nogle løbe efter, men jeg bemærkede ikke hvem indtil. "Hvad sker der" spurgte Marcus. Jeg vendte mig om, jeg havde tåre i øjnene. "Ham... ham...... ham den sidste dreng......." han kiggede forvirret på mig. "Det er min eks" sagde jeg med tåre i øjnene.

"Han....... han...... smi...smisha......han mishandlede mig....... endnu flere tåre faldet ned af min kind. "Det er jeg virkelig ked af at høre" sagde han. "Jeg kan ikke" sagde jeg. Jeg løb bare, jeg vidste ikke hvor hen? Måske hjem, men hvor var hjem?? Jeg løb bare indtil mine ben blev tratte og jeg faldt.