Silja er en pige på 14 år, hun havde aldrig haft det så nemt i Danmark. Hun var blevet mobbet siden hun begyndte i 3 klasse. Hun vidste ikke hvorfor, men de kunne vært fald ikke lide hende. Hendes forældre skulle skilles, kommer hun nogen sinde til...
Endelig, det hele er planlagt. Og alt er perfekt, nu håber jeg bare planen går som forventet. Da skolen af slut nærmest løber, jeg hjem. Normalt plejer at følges med Silja, men det har jeg fået tinus til. Han skal os sige at jeg bare skal noget andet, men rigtigt skal jeg gøre det hele klar. Jeg håber bare ik hun tror det er, fordi jeg ik gider hende. Fordi det er det ik.
~Silja's synsvinkel~
Marcus har undgået mig hele dagen. Jeg har ikke rigtig snakket med ham. Jeg ved ik hvad det går af ham. Når men nu er skolen slut, og jeg er på vej hjem. Og hvis i ik havde gættede det, så fulgtes jeg ik med Marcus, men tinus istedet. Måske skulle jeg spørger ham, om hvad Marcus skulle? "Øøh tinus?" "Jaer" "Børstede du tænder imorges" Wtf. Hvad fanden sagde jeg lige. Det røg bare ud af min mund, men nu hvor jeg siger det er jeg faktisk interesset om han har børstet tænder. Og hans ansigts udtryk da jeg sagde det, han flækkede bare at grin. Samme gjorder jeg. "Det har jeg faktisk, nu hvor du spørg" Vi stoppede ik med at grine, vi grinede hele vejen hjem. "Tinus skal vi ik tage hjem til mig" "Øhh..... jeg kan desværre ik" "Hvorfor?" Spørg jeg. "Jeg skal hjælpe Marcus med noget" siger han lidt irriteret. "Når okay, ses" svare jeg bare, men for intet svar tilbage. Okay nu gider tinus mig heller ik, Yaay fed dag. Begge mine bedste venner, har ignoreret mig. Mærk ironien. Når så går jeg bare videre til mit hus alene.
Da jeg er kommet hjem, beslutter jeg mig for st skrive til Marcus. Hvis han er sur på mig, vil jeg godt vide hvorfor. Jeg går op på værelset, og prøver at fiske min mobil op af lommen.
Marcus Silja
Marcus hvorfor har du ignoreret mig nærmest hele dagen. Har jeg gjort noget?
Læst for 5 minutter siden. Har han bare ignoreret mig?!?
Marcus kan du idsmindste ik sige hvad jeg har gjort galt?!
igen læst for 3 minutter siden. Okay nu er jeg sur, han kan ikke bare være pigefornærmet, og spille sur. Hvis han ikke engang vil sige hvad fanden jeg har gjort galt. Sorry for mit sprog, men det pisser mig sku lidt af.
En besked popper op på min telefon, og prøv at gæt hvem den er fra. Hvis i gættede Marcus, gættede i rigtigt.
Vær klar ude foran din dør kl. 19
Tror han bare, han bare kan skrive det. Altså det kan han jo godt, han har jo lige gjort det.
Vil du så ikke bare Plz. Skrive om du er sur på mig?
Jeg er ik sur på dig Silja, bare vær klar kl. 19.
Okay godt, han er ik sur på mig. Men hvad skal jeg tage på, jeg aner jo ik om vi skal på restorant, eller vi bare skal se Netflix. Når What ever, jeg har en kjole som jeg aldrig har haft på. Men jeg har altid drømt om at have den på, det var en kjole min far engang købte til mig. Jeg har aldrig rigtig haft nogen tidspunkter hvor jeg har kunne have den på. Men BTW. Klokken er 17 lige nu, så jeg har 2 timer. Jeg skynder mig i bad, og får lagt min makeup. Jeg tager kjolen ud af embalachen (staves), og lyner den op.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
(Silja's kjole, og makeup☝🏼☝🏼☝🏼)
Okay hvis jeg skal være ærlig, er jeg skide nervøs. Men på den anden side også mega spændt. Jeg står lidt og beundre mig selv i spejlet, at jeg ikke opdager Marcus står i min dørkarm og stirre på mig. "Wow du er smuk" Mine kinder bliver helt varme, og sikkert også helt råde. Jeg ligner sikkert en tomat i hoved. Ahaha men vidre. "Du stirre" siger jeg. "Du er bare så smuk" "Tak" nu rødmede jeg bare igen. "Kom med" siger han. Jeg følger bare efter, vi kommer uden for. Og der holder en limousine. Vi sætter os ind, tinus og Marie siddet os der inde. "Hvor skal vi hen" spørg jeg. "Det finder du ud af" svare Marcus.
Vi har siddet i den her limo, i flere timer nu. Og kl er 21. Endelig stopper bilen. "Kom med" siger Marcus. Det går først op får mig nu, vi er i Oslo. Martinus, og Marie aner jeg ik hvor blev af. Marcus fører mig en på en eller anden restorant. "Jeg har bestilt bor til Marcus gunnarsen" siger Marcus til en eller anden mand. Som så føre os hen til et to mands bor i hjørnet.
Vi sidder lidt i tavshed, imens vi spiser. "Silja der er noget jeg skal sige" siger Marcus. Åh nej, er der fordi han flytter eller et eller andet. Han lød meget alvorlig. Jeg kiggede bare på ham, som tegn til han bare kan sige det. "Silja Pedersen.... vil du være min?"
---------- TUSIND TAK FOR 4K LÆSERE, håber i kan lide kapitelt.
