Its just a smile | M.G

Venner igen?? Kap. 20

" Silja lad mig nu forklare...."
"Hvad er der andet end at forklare" spurgte jeg irreteret. "Silja vil du ikke bare lytte på mig"
"Ved du hvad Marcus, nej det gider jeg ikke" Jeg prøver at løsne mig fra marcus greb, for jeg ville væk og det skulle være nu! Men Marcus var alt for stærk, og ja det er jeg ik. "Silja hvorfor vil du ikke lytte på mig"
Igen jeg svarede ham ik. "Okay så lad vær, men hvis du ikke vil lytte på mig så bare gå"
Han slap grebet og min hånd, jeg spurtede så hurtig som jeg nu kan, men inden jeg var helt ude. Nåede jeg at skimte Marcus ansigt, og det var ikke ligefrem fordi han så glad ud. Men jeg skulle bare væk, væk fra Marcus, væk skole, jeg skulle bare have et sted hvor jeg kan være mig selv. Jeg havde bare brug for Marie lige nu, mig og Marie var nemlig blevet virkelig gode venner. Hun var som en søster for mig, hun støtter mig alt. jeg løb ud af indgangen til skolen, alle kiggede på mig men jeg var ligeglad. Jeg løb bare, men jeg vidste ikke hvor hen jeg løb. jeg måtte bare væk. Hvorfor mig, hvorfor er det mig der skal blive uvenner med Marcus. Jeg hader seriøst at være uvenner med folk, det er også meget nemmere bare være glad. Jeg blev ved med at løbe, jeg løb ned af en stige i en skov. jeg løb hen til træ og satte mig ned af det, tårerne løber ned af min kinder. Jeg holdte virkelig af Marcus, det er også hårdt for mig når vi er uvenner. Jeg ved godt vi ikke har været uvenner før, men det er alligevel ret hårdt. Jeg holdte også virkelig af Marcus, han er seriøst en af de bedste venner jeg nogensinde har haft. Og hvis jeg fik følelser for Marcus, ville det ødelægge vores venskab. Jeg har endnu ikke fortalt at jeg har lidt følelser for Martinus. Men jeg også nervøs for at sige det, fordi vil heller ikke ødelægge vores venskab.

Jeg kunne høre nogle skridt kom nærmere, jeg tørede tårerne væk fra min kinder og kiggede op. Selvfølgelig, det var Marcus. Jeg kunne se han også havde grædt. "Marcus hvad laver du her"
"Silje vil du ikke Please lyt på mig"  spurgte han spørgende, men også stille. "Marcus undskyld"

"undskyld fordi jeg har ignoreret dig, jeg har været virkelig led. Du må virkelig undskyld jeg ikke har lytted på dig, jeg hader at være uvenner med dig. Jeg ved godt vi ikke har været uvenner før, men jeg kan ikke lide at være uvenner med dig Marcus. Jeg savner at vi spiller fodbold sammen, jeg savner vi følges til skole. Og jeg savner først og fremmest dig"
Det røg bare id af min mund. Jeg kunne mærke tårende presse på, da jeg sagde den sidste sætning. Og det samme med Marcus.
"Silja jeg elsker dig"
"Jeg elsker også dig Marcus"
Han trak mig ind i et dejlig, langt kram.
Det eneste jeg kan lide ved at være uvenner, er når man bliver venner igen.

~2 uger efter~

De her 2 uger var gået rigtig godt, jeg havde startet på et nyt fodbold hold. Jeg havde fået en nye veninde, hun hed Ida-Marie. Mig, Marie, og Ida- Marie også kaldt Ida. Er blevet en trekløver, hvis man kan sige det sådan. Min mor har desværre stadig kraft, men lægerne siger at det er blevet bedre. Folk har taget rigtig godt imod min bror, da han sagde han var homosexual. Han har nogen gange den her dreng med hjemme, jeg tror vist nok han hedder Victor. Jeg syntes de flirter lidt, det er selvføgelig mega fedt for min bror. Jeg har stadig ikke rigtig hørt fra min far, jeg savnede ham virkelig. Jeg savnede Danmark, jeg ved godt jeg blev mobbet i danmark. Men jeg savnede det sku stadig. Benjamin er flytte skole, hvor fkn heldig kan man lige have lov at være. Så tak Gud, ej Ahhaha.
Idag var en rigtig Chiller dag, da skolen var færdig, og vi havde fri. Tog jeg bare hjem, og som altid følges jeg med, Mac og tinus. Min mor var ikke hjemme idag, da hun skulle på sådan en veninde tur med Gerd-Anne. De var blevet virkelig tætte veninde. Som bare er et kæmpe plus. Når men vi var på vej hjem, drengen skulle til et eller andet i aften. Så de kunne ik komme over, desværre. Men min bror skulle have ham der Victor med over, men det bliver da også meget hyggeligt.

Jeg var den første der kom hjem. Ingen andre, ud over mig. Eller troede jeg.....

----------
Håber i kan lide kapitlet, og igen tusind tak for så mange læsere.