Jeg kunne høre nogen gå rundt oven på, shit hvad gør jeg. Så modig som jeg nu er, løber jeg bare ud af døren og over til Marcus. Ahhaha, jeg ved sku godt jeg er modig. Jeg bankede på døren, tinus åbnede "Hey hvad så"
"Tinus der er nogle som går rundt på vores 1 sal, jeg aner ik hvem det er, og jeg tør ikke kigge"
"Så du vil have jeg skal gå med dig op og kig"
Jeg nikkede som svar.
"Okay så kom" sagde han.
Vi gik sammen mod mit hus. Da vi nåede til mit hus, kunne mærke nervøsiteten stige i min krop. Hvad nu hvis, hvis den bortføre os? Jeg tror Martinus kunne mærke jeg var nervøs, han tog i vært kald min hånd og ga' den et lille klem. Okay nu var vi ved hoveddøren, "øøøhh Martinus du går først". Han sukkede, men gjorder det alligevel. "Hallo er der nogen" råbte han lidt lavt. Jeg kunne igen høre nogle oven på. "Hørte du også det" spurgte jeg.
Han kiggede uforstående på mig "hørte hvad?".
Altså er han døv eller sådan noget? Jeg sukkede bare. "Skal jeg gå op og kigge?" Spurgte han. Jeg nikkede bare meget ivrigt. Han gik stille op af trappen, jeg ture sku ik st gå der op. Jeg ved godt jeg er modig, Hahahah.
Okay der var nu gået 5 minutter, Og tinus var endnu ikke kommet tilbage. Jeg blev lidt bange, og gik i panik. Hvad fanden gør jeg, jeg kan jo ikke bare skride. Hvad nu hvis der er sket noget med tinus. Jeg vendte mig om får st hente hjælp, men idet jeg gør det, bliver alt sort.......
-----------
Kort kapitel, har bare ingen idéer. Skal jeg skrive vidre?
VOUS LISEZ
Its just a smile | M.G
FanfictionSilja er en pige på 14 år, hun havde aldrig haft det så nemt i Danmark. Hun var blevet mobbet siden hun begyndte i 3 klasse. Hun vidste ikke hvorfor, men de kunne vært fald ikke lide hende. Hendes forældre skulle skilles, kommer hun nogen sinde til...
