Its just a smile | M.G

Kap. 29 | 2/2

~Marcus synsvinkel~

Ja Hej, jeg har nu siddet her ude i flere timer. Klokken er 3 om natten. Og jeg aner ik om Silja er i live, min far har været her engang, for st spørger om jeg er okay. Jeg ved faktisk ik om jeg er okay. Er det okay, ikke at være okay? Er det okay at græde? Er det okay at være sorget? Det køre rundt i mit hoved. Silja køre rundt i mit hoved, jeg ved godt jeg ik har kendt hende i særlig lang tid. Men jeg tror jeg elsker hende, sådan rigtigt elsker hende. Men jeg er bange, bange for at vise hende at jeg elsker hende igen. Jeg vil bare virkelig ikke ødelægge vores venskab. Og jeg vil mindst ikke miste hende.

Tiden går, hvad der føles som en evighed. Men som kun er 2 timer. Ingen af alle de læger der er gået forbi ,har sagt noget. Jeg er virkelig nervøs. Hvad nu hvis hun ikke kommer tilbage.
Nej Marcus, Silja ville aldrig forlade os. Ikke nu, først om lang tid. Ahahaha. Mit liv ville bare ik være det samme uden hende. "Hvis du vil kan du komme ind til hende igen" spurgte en læge. Tro mig det skal hun ik sige mange gange. Der ligger hun, lige meget om hun har alle mulige slanger, og demse dutter. Så er hun stadig smuk. Jeg må snakke til hende, det er måske sidste gang.
Jeg tager en dyb indånding.
"Det kan godt være du ikke kan høre mig, men jeg har brug for at komme med med det her. Silja, du er den mest smukkeste, den mest sødeste pige jeg nogen sinde har mødt. Du siger lige meget hvor onde folk er, har de altid en god sidde. Du siger os de mest mærkelig ord, som kan få mig til at flække af grin. Jeg ville bare ønske du var min. Hvis du har tænk dig st forlade mig her, helt alene. Vil jeg sige en sidste ting.... Jeg elsker dig" det sidste sagde jeg med gråd i stemmen. "

~Silja's synsvinkel~

"Det kan godt være du ikke kan høre mig, men jeg har brug for at komme med med det her. Silja, du er den mest smukkeste, den mest sødeste pige jeg nogen sinde har mødt. Du siger lige meget hvor onde folk er, har de altid en god sidde. Du siger os de mest mærkelig ord, som kan få mig til at flække af grin. Jeg ville bare ønske du var min. Hvis du har tænk dig st forlade mig her, helt alene. Vil jeg sige en sidste ting.... Jeg elsker dig"
Jeg lyttede vært enkelt ord, jeg ville ønske jeg bare kunne åbne mine øjne og sige "jeg elsker også dig", men lige meget hvor meget jeg prøvede ville mine øjne ikke åbne sig. Jeg prøvede at få fremstammet en lyd, og det lykkes faktisk. Nu håber jeg bare Marcus hørte mig. For jeg har ik flere krafter.

•••••••••••••
Håber i nød det lille marton.