Is it a dream? - Marcus Gunnarsen

Den bedste dag

(Ikke rettet)
Samanthas synsvinkel
Hello guys, mit navn er Samantha Sofie Bech. Jeg er 15 år gammel og blev det d. 03 marts. Jeg har en bror der hedder Jonas Daniel Bech, han er 16 år. Jeg har også en søster, hun hedder Isabella Katrine Bech og er 18 år. Mine forældre bor stadig sammen, min mor hedder Therese Daniella Bech og min far hedder Per Bech. Jeg er stor fan af Marcus og Martinus, jeg er en MMer. Jeg er mega forelsket i Marcus, ahahahah.

Jeg har været til deres koncert i Tivoli, og mange af deres koncerter i Norge. Jeg skal til koncerten i Royal Arena, I DAAAAAAAAAAG!! Og til deres koncerten i Herning. Klokken var lige nu 03:00, jep jeg stod tidligt op for at se dem. Jeg skal der ind sammen med mine veninder. Jeg præsentere jer lige for dem. Der er Rebecca Friis hun er 13 år og hun bliver 14, så er der Anna Nielsen hun er 15 hun bliver 16, og til sidst men ikke mindst Josephine Clausen som er 12 år, hun bliver 13. De er mine bedsteveninden, vi går ikke på samme skole. Men vi er stadig venner selvom vi bor ikke bor i samme by. Nå nu må jeg se at komme afsted.

***

Der er 10 min til at dørene åbner, og vi står som gruppe nr 3 forrest. Altså vi er de 3 forreste i køen. Tiden går så hurtigt og ligepludselig er vi inde, på forreste række ude i siden. Vi blev bedt om at sætte os ned, hvilket vi så gjorder. Vi sad og snakkede en lille smule, og så blev vi bedt om at rejse os. Jeg kiggede på pigerne, vi stod på række forrest. Vigiland kom på, og vi stod op hoppede. Efter Vigiland kom Samantha J på, aaaayyyyeee. Samme navn som mig, ahahaha. Hun begyndte at synge, og jeg sang med. Hun kiggede på mig og smilte, ahahaha. Efter sagde hun at hun havde en gave, hun kastede den og jeg greb den. Jeg kiggede ned i den, det var Meet&Greet. De andre piger kigget, chokeret på mig. Der lå præcis 4 billetter nede i, vi skal se drengene. Samantha J var alleredet gået af scenen. Jeg tog min iPhone 7+ op af lommen op tjekkede klokken. Den var 18:59, om drengene kommer på nu, jeg kiggede på de andre. "Skal drengene ikke på nu?" "Jo men der er forsinkelse" Sagde jeg og grinte. Efter 15 min begyndte der at blive helt mørkt. DET VAR NU!

Intro'en kørte i baggrunden, jeg havde min telefon frem. Nedtælling begyndte. "10" "09" "08" "07" "06" "05" "04" "03" "02" og så kom de. "One more second with you" jeg begyndte at synge med. Marcus kom hen i vores side, han kiggede rundt, og ligepludselig fik vi øjenkontakt. Jeg smilte og rødmede, han grinte og gik videre.

***

Koncerten var nu slut, og min stemme var helt ødelagt. Marcus og jeg havde haft en del øjenkontakt under koncerten. Han pegede også på mig i I don't wanna fall in love, i det stykke "please don't go"

Vi var nu på vej hen til Meet&Greet, og jeg glæder mig så meget. Det tror jeg også de andre piger kan mærke. Vi kom ind af døren til noget der ligner et lager. 2 minutter efter kommer drengene gående ind. Jeg får øjenkontakt med Marcus igen. Han begyndte at gå herhen. "Hej" Sagde han og åbnede armene til et kram, jeg smilte og krammede ham. "Hej Marcus" jeg grinte lidt af det her. "Hvad hedder du?" Spørg han mig. "Samantha" "Smukt navn til en smuk pige" Sagde han, og vi begge begyndte at rødme. Han gik rundt og sagde Hej til alle. Martinus kom hen til mig, han åbnede også armene til et kram. Jeg krammede ham og begyndte at grine, Martinus begyndte at grine af mig. "Hej, hvad hedder du?" Spurgte han og smilte, jeg smilte tilbage og svarede. "Jeg hedder Samantha" "Ligesom Samantha J" Sagde han, og vi grinte af det. Jeg lagde mærke til at Marcus kiggede trist herhen, jeg kiggede på Martinus. "Hvorfor er Marcus ked af det?" Spurgte jeg, han kiggede hen på Marcus. "Det ved jeg ikke, jeg kan gå hen og snakke med ham" og så gik han. Jeg vendte mig om til pigerne. "Jeg tror Marcus kan lide dig" Sagde Anna, og smilte til mig. "Tror du?" Spurgte jeg, de begyndte alle 3 at nikke. "Skal jeg gå over til ham?" De nikkede igen, jeg grinte og gik over mod Marcus. "Marcus?" "Ja" svarede han og kiggede op på mig. "Er du okay?" Spurgte jeg, han kiggede rundt. "Ja, jeg har det helt fint" Sagde han og smilte. "Okay godt" Sagde jeg og smilte. Kjell-Erik kommer ind, og kigger smilende rundt på os. "Jeg tænkte at siden i havde fået det så godt ud af det med hinanden. Så kunne i tage med os ud og spise" Sagde han og grinte. Jeg kiggede rundt, det plejede Kjell-Erik aldrig at gøre. "Jo det kan vi vel godt, men altså vi vil ikke trænge på" Sagde jeg og kiggede på pigerne, som nikkede sig enig med mig. "Det gør i hellere ikke, det er ligesom en vennemiddag" Sagde han og smilte.