Is it a dream? - Marcus Gunnarsen

Savner dem allerede

(Ikke rettet)
Martinus synsvinkel
"Det gør jeg hellere ikke, jeg prøver bare at slappe af" Jeg kan høre på Marcus stemme at han ikke har det godt. Far hviskede noget i Marcus ører, Marcus nikkede og nogle tårer forlod hans øjne. Vi ankom til hotellet, Marcus åbnede hurtigt døren og forsvandt ind i hotellet. Far kiggede bekymret efter ham, jeg kiggede på far. "Hvad sker der?" "Det ligemeget, hvis i tager op på hotellet så leder jeg efter ham" Sagde far, vi andre nikkede. "Bella Sky er jo et stort hotel, så Marcus kan jo være hvor som helst" Sagde Jonas, jeg nikkede mig enig.

Marcus synsvinkel
Jeg havde brug for at være alene. Lige nu sidder jeg på et toilet. Da vi sad i bilen, hviskede far at jeg skulle inde hos ham. Så de andre skulle sove sammen, imens jeg skal være alene. Jeg tog min telefon og ringede til mor.

(G= Gerd-Anne/ M= Marcus)
G= Hej Marcus sagde hun glad
M= jeg savner dig sagde jeg og hulkede
G= Hvad er der galt? Sagde hun bekymret
M= Jeg mødte hende pigen, jeg sagde var til næsten alle vores koncerter. Jeg kan godt lide hende, og far har snakkede hendes far. Og nu skal hende og hendes bror overnatte på hotellet sammen med os. Men jeg skal sove inde hos far sagde jeg hulkende
G= Awww skat, jeg forstår dig godt Sagde hun

Far kom ind på toilettet, han tog min telefon og snakkede med mor. Han lagde på og gav mig min telefon, han satte sig ved siden af mig. "Kom her" Sagde han og åbnede sine arme. Jeg lagde mig ind til og begyndte at græde. "Jeg savner mor" Sagde jeg og grinte imens flere tårer forlod mind øjne. "Ja det var derfor du ringede til hende" Sagde han og grinte. "Skal vi gå op på værelset?" Jeg nikkede, og så tog vi der op.

Samanthas synsvinkel
Det var nu 1 time siden vi tog op på hotelværelset. "Skal vi ikke gå ind til Marcus?" Spurgte Martinus, Jonas og jeg nikkede. Vi gik ud af døren, de havde værelse inde ved siden af. Martinus åbnede døren og gik ind. "Hello" Sagde Martinus højt. "Sshhhh" Det var Kjell-Erik, vi gik derind. Kjell-Erik sad i sofaen med Marcus telefon, der var en dame der sagde et eller andet. Jeg tror det var Gerd-Anne. "Hvor er Marcus?" Spurgte Martinus, Kjell-Erik pegede bag ham. Hvor Marcus lå ligeså sødt og sov. "Han snakkede med mor, men så faldt han i søvn" Sagde Kjell-Erik, og kiggede smilende på os. "Men ja, han har også haft en virkelig hård dag" Sagde Kjell-Erik, i det der kommer et kæmpe bump. Vi alle sammen vender vores opmærksomhed hen mod Marcus. Han var faldet ned fra sengen, vi kæmpede allesammen for ikke at grine. Kjell-Erik lagde telefonen fra sig og gik hen til Marcus. Marcus sov stadig ligeså stille, han måtte virkelig være træt. Martinus gik over og tog Marcus telefon. "Hej mor" Sagde han og smilte. Jonas og jeg gik over til Martinus. "Det her er Jonas og Samantha" Sagde han og pegede på Jonas og mig. "Ja jeg har hørt lidt om jer" Sagde Gerd-Anne og smilte. Vi kiggede undrende på hinanden. "Marcus og far har snakkede lidt om jer" Sagde hun, jeg rødmede. Marcus havde sagt noget om mig til sin mor. Før vi lagde mærke til det, havde Marcus løbet herhen taget hans telefon og løbet ud af døren. "Ikke igen" Sagde Kjell-Erik, og kiggede opgivende på døren. Jeg gik ud af døren, og gik hen mod trapperne. Marcus sad der og kiggede ud i luften, han havde åbenbart lagt på. "Marcus" "Ja?" Sagde han og kiggede på mig. Jeg satte mig ved siden af ham, han kiggede stadig på mig. "Hvad er der galt?" Han sukkede og tog en dyb indånding. "Jeg lagde mærke til at du har været til mange af vores koncerter. Hver gang vi var færdig med koncerten snakkede jeg hele tiden om dig. Nu har jeg mødt dig, og blevet forelsket i dig. Men du kan lide Martinus og det er helt forståeligt" Sagde han og fælde et par tårer. "Marcus jeg kan godt lide dig, jeg har altid været forelsket i dig" Sagde jeg, vi begge begyndte at rødme. Han trak mig ind i et kram, hvilket fik mig til at smile. "Skal vi gå ind til de andre?" Spurgte han, jeg nikkede.

Marcus synsvinkel
Jeg vågnede ved at far vækkede mig. "5 min mere" Sagde jeg og vendte mig om. "Nej Marcus du skal op" Sagde han og grinte. Jeg satte mig og tog min telefon fra natbordet. Klokken var 07:00 om morgen, jeg kiggede hen på far. "Hvorfor har du vækket mig så tidligt?" "Husk nu at vi skal afsted i dag" Sagde han, jeg nikkede og kiggede trist ned. "Bare rolig, vi kommer snart tilbage hertil" Sagde han og sendte mig eg opmuntrende smil. "Skal vi ikke sige at du går ned i restauranten, så går jeg ind og vækker de andre" Sagde han og gik.