Is it a dream? - Marcus Gunnarsen

Snakke

Marcus synsvinkel
Ind af døren, kom Samantha. Hun skal sikkert bare snakke med Martinus. "Jeg går ud så i kan snakke" Sagde jeg og kiggede ned. Jeg var hurtigt ude af døren. Jeg lukkede den og satte mig ned på gulvet, hvad skal jeg nu lave. Far kom ud fra deres værelse, han kiggede på mig. "Marcus?" Jeg skyndte mig over til ham. "Hvor er Martinus?" Spurgte han og kiggede på mig. "Ham er inde på værelset sammen med Samantha" Sagde jeg og kiggede over på døren. Far gik over og åbnede døren. "Martinus det er nu" Sagde far og kiggede på mig. Jeg gik ind af døren, hen til sengen og lagde mig. Martinus gik ud og Samantha stod og kiggede på mig.

Jeg kiggede ned, hun gik tættere på sengen. "Marcus, kan vi snakke" jeg nikkede bare. "Du må virkelig undskylde, jeg har bare gået og ignoreret dig. Hængt mig op af Martinus og alt det der" Startede hun. "Det hele startede med at Anne sagde at i to har en flirt, hun havde vist mig jeres beskeder. Plus hun viste brugernavnet til din snap og jeg kunne se det var det rigtige" Sagde hun. "Jeg har ikke noget med Anna, jeg har hende ikke engang på min Snapchat. Hvorfor kom du ikke over og snakkede med mig, istedet for at træde på hele" Sagde jeg og kunne mærke tårerne falde ned af kinderne. "Hvorfor skulle jeg have noget med hende, når jeg har sagt at det er dig jeg kan lide?" Spurgte jeg og kiggede på hende. "Det ved jeg ikke, det gik først op for mig i foregårs da Jonas sagde det, og i dag lige før da Martinus og jeg snakkede. Jeg kom rigtig for at snakke med dig, men du gik ud" Sagde hun og kiggede ned. "Det okay, jeg ville også nogenlunde reagere sådan" Sagde jeg og lagde op til et kram.

Jeg lå jo stadig ned, så hun lagde sig i mellem mine ben. Døren åbnede og far og Martinus kom ind. Samantha og jeg vendte opmærksomheden på dem. "Nurgh, er i blevet kærester?" Spørger Martinus. Jeg ryster på hovedet og kigger ned på Samantha.

"Det er da godt at i er blevet venner" Siger far og smiler til mig. Jeg nikker og kysser Samantha i håret. "Men vi kom bare for at sige at vi skal snakke med produceren og hende pigen" Sagde Martinus. "Okay jeg kommer nu" Sagde jeg. Jeg krammede hurtigt Samantha ind til mig, og kyssede hende på kinden. Hun satte sig op så jeg kunne gå. "Jeg er tilbage om ikke så længe" Sagde jeg og gik med far og Martinus. "Nå i er blevet gode venner igen" Sagde Martinus, jeg nikkede og smilede.

Samanthas synsvinkel
Nu var jeg alene sammen med Gerd-Anne og Emma. Alle de andre var jo ude og lave noget. Min mor og far er på arbejde, Jonas er sammen med en af sine venner, og så er der jo drengene der lige er gået. Jeg kiggede ned af mig selv, mit outfit stad lidt skævt.

Outfit:

Jeg havde taget mine Giuseppe Zanotti sneakers på. De gør mig en lille smule højere. Jeg er kun 154 cm, og de her sko gør mig 6-7 cm højere. Jeg går ud af værelset, Emma og Gerd-Anne sidder i sofaen og ser et eller andet i fjernsynet. "Må jeg gerne se med?" Spurgte jeg og kiggede på dem. "Ja selvfølgelig må du da det"

•••

Drengene og Kjell-Erik kom ind af døren. Marcus tog hurtigt sine sko af og løb hen til sofaen. Han lagde sine arme om mig, og trak mig ind til ham. "Uh jeg har savnet dig" siger Marcus og kysser mig på kinden. Jeg rødmede og kiggede ned. "Jeg har også savnet dig, selvom det ikke er lang tid siden du gik" siger jeg og griner. "Vil du lige gå med mig ud på gangen?" Hviskede Marcus i mit øre. Jeg nikkede og rejste mig op.

Og gik hen til døren. "Jeg kommer tilbage lige om lidt" siger jeg og åbnede døren og gik ud. Jeg lukkede den efter mig. Lidt efter kom Marcus ud, han smilte til mig. "Jeg vil gerne spørger dig om noget?" Siger han og kiggede på mig. "Jeg ved godt at vi ikke har kendt hinanden i så lang tid. Men vil du gerne være min kæreste?" Spørger han, jeg begyndte at smile "Undskyld Marcus, men ja det vil jeg gerne" siger jeg og smilte. Han lagde hurtigt siden arme om mig.

Martinus synsvinkel
Samantha og Marcus kom ind af døren hånd i hånd. Jeg smilte lumsket og kiggede på deres hænder. "Nåååå, er der noget i vil sige til os andre?" Spørger jeg og griner. Marcus kiggede genert rundt på os andre.. "Jo ser i, Samantha og jeg er blevet kærester" siger han og smiler i hele hovedet. Awwww min bror er forelsket. "Det er da meget godt, altså det var da også på tide!" siger jeg og griner. Samantha kigger mærkeligt på mig. "Du er så underlig" siger hun og griner, Marcus griner med. "Hvor er jeg glad på jeres vegne" siger mor og smiler virkelig meget, far nikker sig enig. "Det er jeg også, især når i begge har være forelsket i hinanden i så lang tid" siger far og griner. Marcus og Samantha begynder og rødme. Emma begynder at grine af dem.

•••

Klokken er 06:48 pm (18:48), Jonas har skrevet til Samantha at hun skulle komme op. Vi skal allesammen ud og spise om lidt, der ligger en Hard Rock cafe ikke så langt herfra. "Marcus, Martinus, vi tager ned nu" det var far. Jeg skynder at sprøjte lidt parfume på, Martinus begynder at grine. "Selvom hun er din kæreste så prøver du stadig at imponere hende?" Spørger han og går ud. "Hey" råber jeg og griner. Han har jo ret.

----------------------------

Undskyld jeg ikke har udgivet i lang tid
(Ikke rettet)