Is it a dream? - Marcus Gunnarsen

LA

(Ikke rettet)
Martinus synsvinkel
"Vi skal lege gemmeleg" Sagde Emma, Samantha og jeg kiggede over på hende. Hun legede sammen med Jonas, han kiggede smilende på Emma. "Det kan vi godt, er det så mig der skal finde dig" Emma nikkede og smilte, hun skyndte sig ud af rummet. Imens Jonas var i gang med at tælle. Han var hurtigt færdigt og gik ud af rummet. Jeg kiggede over på far, han kiggede hen på mor. Så jeg kiggede på mor, hun kiggede ned på Marcus. Han lå og sov, mor kiggede skuffet på mig. Hvad havde jeg gjort? "Kigger de også skuffet på dig?" Spurgte Samantha og kiggede på mig, jeg nikkede. "De står også allesammen sammen" Sagde jeg, vi kiggede over på dem. "Marcus du skal op, i skal snart ud og sige Hej til de der piger der vandt billetter" Sagde mor, han åbnede øjne og satte sig op. Jeg kiggede på ham, han havde helt røde øjne. "Hvad med mine øjne?" Spurgte han og kiggede på mor, far satte sig ved siden af ham. "Pigerne kommer om 10 minutter, 5 minutter efter skal i komme ind og overraske dem" Sagde far. "Husk nu at smile ikke Marcus" Marcus nikkede og kiggede ned. Han fik sin telefon af far, den var helt smadret ved skærmen. "Hvad er der sket med din skærm?" Spurgte jeg, Marcus undgik at kigge på mig, han svarede ikke. "Den er gået i stykker" Sagde far, imens han klemte Marcus ind til ham. Marcus sad bare og stirret ned i gulvet, man kunne virkelig se på ham at han havde det dårligt. Han kiggede op, og hen på os. Så kiggede han på mor, jeg rejste mig op. Jeg gik hen mod dem, men far rystede på hovedet. Hvad havde jeg gjort? Jeg kiggede forvirret på far, han rejste sig. Han gav mig tegn til at jeg skulle komme med ham.

Jonas synsvinkel
Emma og jeg gik tilbage til rummet, Martinus og Kjell-Erik kom ud. Emma gav hurtigt Kjell-Erik et kram og så gik vi ind. Samantha sad på stolen, som hun gjorder før. Marcus sad med Gerd-Anne som sad og sagde et eller andet til ham. Jeg gik over til Samantha, Emma løb over og gav Marcus et kram. Hun kunne nok mærke på ham at han var trist. "Nå har du sagt Hej til allesammen?" Spurgte jeg og hentydet til Marcus, hun kiggede op på mig. "Ja, jeg har fået hilst på Gerd-Anne og Emma" Sagde hun og smilte. Jeg kiggede opgivende på hende, hun havde ikke engang været over og sige Hej til Marcus. Jeg gik væk fra hende og gik over til Marcus, han kiggede op på mig. Han begyndte at smile en lille smule, han havde nok ikke regnet med at jeg ville det. "Hej Marcus" Sagde jeg og satte mig ned ved siden af ham. "Hej" Sagde han mumlende men højt nok til at jeg kunne høre det. Kjell-Erik kom ind af døren, alene. "Kom Marcus, i skal overraske pigerne nu" Sagde han, Marcus rejste sig og kiggede undskyldende på mig.

***

Vi var lige ankommet til hotellet allesammen, jeg gik sammen med Martinus og Samantha. Der var ingen af os der måtte gå sammen med Marcus. Det havde Kjell-Erik sagt til Martinus, så Marcus gik sammen med Gerd-Anne og Emma. Kjell-Erik stoppet op og kiggede på os, vi stoppet også op. "Martinus du skal sove sammen med Emma, okay?" Sagde han, Martinus nikkede. Kjell-Erik vendte sig om og gik, Martinus sukkede. "Jeg forstår ikke, hvad har jeg gjort siden Marcus ikke gider at snakke til mig, at han ikke vil have at jeg går sammen med ham og sove sammen med ham" Sagde han frustreret, imens en tårer røg ned af hans kind. Samantha skyndte sig at kramme ham, Martinus lagde hans arme om hende. Jeg gik videre, jeg var heldig og kom op til de andre. De ventede på elevatoren, den var her og vi gik ind. Vi kunne alle se ud af elevatoren, Martinus og Samantha stod stadig og krammede. Marcus lukkede øjne, han vendte sig om. Hvis jeg havde ret så var Marcus forelsket i Samantha, men hun var ikke i ham. Vi kom op på anden sal, jep vi skulle også bo på hotellet da vi alligevel skulle afsted i morgen.

Emmas synsvinkel
"Martinus vil du ikke gå med ind til far og mor for at sige godnat?" Spurgte jeg ham bedene, han nikkede og tog min hånd. Vi gik ind til dem, Marcus lå og sov og mor stod og kiggede på ham. "Jeg kan virkelig ikke lide at se ham sådan her" Sagde hun. "Far, mor vi kom for at sige godnat" Sagde jeg og smilte, de kiggede over på os. "Godnat Emma" Sagde far og gik ned på hug så jeg kunne kramme ham. "Godnat Emma" Sagde mor og gik også på hug. Jeg krammede hende, Martinus gik usikkert over til far. "Godnat Martinus" Sagde far og gav ham et kram. Efter gik han over til mor. "Godnat Martinus" Sagde hun og krammede ham. De vendte begge hurtigt opmærksomheden på Marcus. Mor gik over og mærkede hans pande. "Han er varm, jeg tror han har feber" Sagde hun, Martinus og jeg gik ud af værelset.