Is it a dream? - Marcus Gunnarsen

Overraskelse

(2 uger senere)
Marcus synsvinkel
Det er nu 2 uger siden vi kom hjem fra LA. Vi er i Oslo nu. Det er mandag og vi kom fredag. Jeg savner Samantha, vi har ikke skrevet så meget sammen de seneste par dage. Det er den første maj i dag.

Vi skal i studiet i dag, og indspille nogle nye sange. Martinus sidder helt optaget på sin telefon. "Hvad laver du?" Spørger jeg og sætter mig ved siden af ham. Han begynder at gemme sin telefon. "Ikke noget, bare igang med at spille" jeg kan se at han lyver.

•••

Martinus træder ud af boksen. Han går over til far, og hvisker noget til ham. Jeg forstår ikke hvad der sker, og det er begyndt og blive virkelig irriterende. "Marcus, vi skal gå nu" siger far. Jeg siger farvel til Tommy og de andre, går hen og tager min jakke på.

Jeg går ud af døren, jeg har brug for frisk luft. Der er ikke så langt, før man kommer ud. Solen skinner udenfor. Jeg kigger rundt efter en bænk, der er ikke en. Far og Martinus kommer ud af indgangen. "Skal vi finde et sted og spise?" Spørger far, jeg nikker ligegyldigt.

Samanthas synsvinkel
Lige nu sidder jeg i flyet på vej til Norge. Jaaaa, jeg skal se Marcus. Mor og far havde gjort så Jonas og jeg kunne få 1 uge og 4 dages fri. Isabella er her også. Så det er jo sådan en lille familie tur. Jeg havde skrevet til Martinus at det skal være en overraskelse til Marcus. "Vær venlig at tage jeres seler på. Flyet lander om 5 min" siger en dame i højtaleren.

Efter 5 min. lander flyet. Jeg tager min taske på. Vi går ud af flyet, det er koldt udenfor. Jeg har vænnet mig til LA vejret. Det forklare også mit outfit. I forhold til at Jonas og Isabella havde taget noget mere praktisk tøj på.

Samanthas Outfit:

Jonas outfit:

Isabellas outfit:

Efter en lille smules gåtid kommer vi til bagageudlevering. "Jeg forstår ikke hvorfor du ikke tog noget varmere på" siger Jonas og griner. "Jeg forstår ikke hvorfor i begge har Gucci outfit på" siger jeg og griner. Isabella og Jonas kigger på hinanden. "Fordi vi har stil" siger Jonas og Isabella nikker. Mor og far går foran os og holder i hånden, cuuuuuttte. Altså de elsker virkelig hinanden sådan højt. Vi stopper op. Jeg kigger hen på Isabella og Jonas, de står og kigger på hinandens outfit. Jeg griner lidt af det, de kigger begge på mig. "Gucci styrer" siger Jonas og prøver og spille smart ved at lægge sin arm om Isabella. Men hun begynder og tage sin kuffert, så Jonas falder. Jeg begynder at grine. Isabella kigger og begynder også at grine. Jonas ligger bare på gulvet og kigger opgivende op. Mor og far står lowkey og griner af ham.

•••

Så vi er nu på hotellet. Grand Hotel. Selvfølgelig skal Isabella, Jonas og jeg sove sammen på et værelse. "Ayeee vi har en suite, og jeg skal sove alene" siger Jonas og laver en lille dans. Jeg studere vores suite, den er stor nok til os 3. Min kuffert står henne ved en seng. Isabella har kørt den derhen. "Vi skal ud og spise, på Hard Rock Cafe hvor drengene så kommer" siger Jonas og går ind i et andet rum, hvor hans seng nok står. Hvis vi skal ud og spise skal jeg skifte. Jeg går hen til min kuffert. Heldigvis er den ikke så svær og åbne, så jeg får den hurtigt åbnet. Jeg finder noget tøj, og går ud på toilettet. Jeg får hurtigt skiftet til det andet tøj, hvilket er mere praktisk til vejret.

Outfit:

Jeg går ud af toilettet, og hen til min kuffert. Der leder jeg efter nogle sko. Jeg finder nogle hvide sko, en sort taske, en hvid jakke og noget parfume.

Marcus synsvinkel
Vi er på vej til Hard Rock Cafe. Martinus og far holdet stadig et eller andet hemmeligt. Og jeg har stoppet med at følge med i ting. Jeg sidder med høretelefoner i ørerne og spiller på min telefon. Jeg har fået en ny telefon efter det der skete i Danmark. Bilen stopper, jeg kigger ud vi er her allerede. Far og Martinus er allerede ude af bilen. "Kom nu Marcus!" Siger Martinus. Jeg klikker selen op og hopper ud af bilen. De begynder og gå ind, jeg følger med imens jeg spiller. "Marcus pak nu alt det der væk" siger far opgivende. Jeg tager høretelefonerne af og ligger min mobil ned i lommen. Da jeg har lagt min telefon i lommen kigger jeg op. Det kan ikke passe, Samantha er her. Hun står og kigger på mig. Jeg løber over til hende, hun hopper op i armene på mig.

Vi står og krammer sådan i lidt tid. "Ehmmm..Marcus...Samantha?" Siger Martinus, der imellemtiden havde givet Jonas og Isabella et kram. Vi trak os fra hinanden, jeg lagde min læber på hendes. Hun kyssede med, vi trak os fra hinanden. Jeg gik over og gav Jonas og Isabella et kram. Jeg gik over og krammede Samantha igen. "Ihhh hvor har jeg savnet dig" siger jeg og kysser hende på kinden. "Jeg har også savnet dig. Jeg er glad for i skal med os tilbage til dk" siger hun og ligger sine læber på mine.

----------------------------

Så jeg bliver nød til at sprænge meget i den her historie for at prøve at få det til at passe med vores datoer. Jeg er ked af jeg ikke har postet så meget

Håber i nød kapitlet

Ikke rettet