Er vi en hemmelighed?

Kapitel 13

Koncerten i Sverige og koncerten i Danmark gik også rigtig godt, det var fedt at se Thea igen, hun var tæt på at flippe ud et par gange da hun kom ud backstage, men jeg synes faktisk at hun klarede det ret fedt.

Vi er på vej ud til en lokation hvor drengenes ny musikvideo skal filmes, og jeg skal være med, det er helt vildt, jeg kan næsten ikke vente. Jeg holder Marcus' hånd under hele køreturen, men da jeg kan se der hvor vi skal være klemmer jeg lidt hårdere og kigger på ham, han smiler og jeg kan heller ikke lade vær.

Da vi ankommer snakker Kjell-Erik med instruktøren mens Marcus, Martinus og jeg bliver sendt i makeuppen. Det er lidt mærkeligt at skulle have så meget make-up på, jeg plejer at have lidt mascara på, måske lidt øjenskygge hvis vi skal noget specielt, men ellers så har jeg ikke så meget make-up på, men her der bliver jeg bombarderet med det, foundation, concealer, highlighter, lipgloss og alt mulig andet lort. Jeg kan næsten ikke kende mig selv bagefter, eller jo det kan jeg, for det skal se okay naturligt ud, men jeg kan næsten ikke se mine fregner, mine kindben er meget tydelige og øjenskyggen fremhæver mine øjne voldsomt. Mit "kostume" er et par stramme højtaljede bukser, en sort tank-top, en denimjakke og et par hvide Nike-sko, det er lidt en anden stil end hvad jeg plejer at gå i, det sidder meget pænt på mig, men bukserne er meget stramme, måske er de i virkeligheden lidt for små, tank-toppen er meget neutral så den er egentlig fin nok, denimjakken er også fin selvom jeg aldrig rigtig har haft noget for denimjakker, men skoene, det er slemt, jeg er ikke god til hvide sko, de bliver beskidte efter et par minutter, men det er ikke det værste, det værste er at Nike-logoet er af glitter og der er glitter snørebånd, jeg er virkelig ikke god til glitter, det skal kun være i smykker, der er nogle det er pænt til men jeg synes ikke selv at jeg er en af dem.
Mit hår bliver sat op i en messybun som egentlig er meget pæn og så bliver jeg udstyret med hulahopringe som øreringe, de er grande, jeg skal ikke slappe for meget af i min nakke for jeg kan mærke dem på mine skuldre, og det er meget ubehageligt, synes jeg.

Da jeg endelig er færdig med at blive klædt på og kommer ud er drengene allerede klar. Marcus vender sig om og ser måbende på mig,
"wow wow" siger Martinus og Marcus fløjter efter mig, jeg smiler og kommer hen til dem,
"jeg kunne næsten ikke kende dig i den mundering" siger Marcus,
"det kunne jeg heller ikke selv" siger jeg og griner, drengene griner også.
Jeg hører lyden af en person bag mig, jeg vender mig om og ser en anden pige på min alder, hun har langt mørkt hår og et fantastisk harmonisk ansigt, hun er iført en rød velour trøje og et par sorte shorts som virkelig fremhæver hendes enormt flotte og lange ben. Hun er virkelig smuk, hun kommer hen og giver os hånden og da hun gør det afslører hun et blændende hvidt smil med tænder der sidder som perler på en snor (og jeg synes lige pludselig at mine mellemrum mellem tænderne ikke er så charmerende alligevel),
"Helena" siger hun, hendes hænder er bløde og hun har nogle fantastisk smukke negle.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til hende efter at vi har sagt goddag, jeg føler at jeg ligner en kartoffel ved siden af hende.
Instruktøren, Kjell-Erik og de andre fra filmholdet kommer hen til os,
"Jeg kan se at i har hilst på Helena, hun er model (surprise) og skal spille kæreste til drengene sammen med dig Julie" siger instruktøren, gud ja, det var det jeg skulle, husker jeg, jeg blev helt slået ud af at jeg skulle spille sammen med Helena at jeg glemte hvad jeg egentlig skulle spille. Vi står lidt og kigger på hinanden før instruktøren igen tager ordet "som jeg sagde lige før så skal i spille drengenes kærester, og vi har bestemt at Helena skal spille Marcus' kæreste og Julie skal spille Martinus' kæreste".