2045

"HJÆLP! HJÆLP!!!" Skreg jeg. Ingen kunne høre mig. Kun ham. Ham som havde "købt" mig. "Hvad råber du for lille pus!" Sagde han. Han kom imod mig. Mændene havde fået magten.. år 2045. Min far var blevet sat i fængsel og min mor blev solgt på det sortemarked.. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der er blevet af min søster... Hun var kun 7 da det skete og jeg kun 14. Dronningen er blevet indespærret og nu styrer hendes mand landet. Nogle mænd er sødere end andre. Også er der ham her. Jack... Han "købte" mig. Nu siger han at han ejer mig.

Jeg vågnede at jeg fik kastet noget i hovedet. Døren blev smækket. Det var blødt og rart at røre ved. Jeg åbnede mine øjne og kiggede lidt på det. Hmm. En blå silke kjole. Hvorfor har Jack mon skaffet mig den. Jeg plejer kun at have trusser på og en slidt top. Det bankede på døren. Han plejede da aldrig at banke på? "Hallo?" Siger en mande stemme, men ikke Jacks. "Øhh. Kom ind?" Siger jeg. En anden mand end Jack åbnede døren. Han så pæn ud. Han ligner en model.
"Hej! Du må være Madison" siger han.
"Har Jack givet dig lov til at komme ind.." Siger jeg. "Ja? Han siger jeg skal gøre dig klar til auktion" siger han. Hvad? Sagde han auktion! JEG KAN KOMME VÆK FRA DET HER SKOD STED! "Når men du skal jeg igang så du kan bare sætte dig der" siger han og smiler pænt til mig. Han tager alt muligt makeup frem. "Vil du ikke gerne købe mig.." spørg jeg. "Haha hvor du sød, men jeg tror ikke min kone vil blive glad" siger han og griner. Hans kone? Han tænker på hende... Han er en af de søde. "Du er sød" jeg kigger ned i gulvet og en tåre triller ned af min kind. "Hey Hey du! Ikke græde, det ødelægger makeuppen" siger han og tørre tåren forsigtig væk. "Hvis du viste hvad han gjorde ved mig.. Årh. Jeg glæder mig sådan til at komme væk!" Siger jeg. "Hvad gør han da ved dig?" Spørg han. "Jeg løfter min slidte top op, så han kan se min mave. "Hold da op!" Siger han forbløffet. Jeg trækker toppen på plads og døren bliver banket op. "Hvor langt er i?!" Siger Jack. Han er egentligt ikke sur. Han snakker bare meget hårdt til folk. Inden han når at svare er han gået igen. " str rolig Madison, vi er snart færdige. Og så smuk du er, skal du nok blive købt!" Sher han. "Hvad hedder du egentlig?" Spørg jeg. "Jeg hedder Ethan" han blinker til mig. Han trækker kjolen over mit hoved og giver mig et par stiletter. Jeg var smuk. Det havde jeg lige frem ikke været i lang tid.