2045

Baby?!

"Madison!! Er du okay?!" Drenge omringer mig. Argh for fanden min mave gør ondt! "Min mave!" Skriger jeg. "Madison er du okay? Jeg tror du har pisset i bukserne!" siger Romeo. FUCK NEEEJ! NEJ NEJ NEJ!!! "FUCK VANDET ER GÅET DRENGE! DET ER ALT FOR TIDLIGT!" råber jeg. Jeg begynder at få veer. Alexander løfter mig op og løber ned til bilen. Jeg skulle tilbage på hospitalet og det skulle være nu. Jeg mærker på min baghoved. Det bløder. Det måtte være sket da jeg faldt. Jeg besvimer kort efter jeg bliver lagt i bilen.
"PRES! KOM SÅ MADISON!" Siger en kvinde. "HUN ER IKKE VED BEVIDST! VI MÅ LAVE KEJSERSNIT!!" Siger en mand. De skær i mig. Jeg kan høre en lille hyllende baby gråd. Jeg vidste med det samme hvad hun skulle hedde.. Min lille pige. "Hvem er faren" spørg en mand. "En der hedder Vinci, han ligger på kritisk tilstand lige nu" siger Alexander. Hvem holder min baby. Min lille baby pige... Født alt for tidligt. Måske overlever hun slet ikke...
"Åh du vågen!" Siger Simon. "Simon!!" Han omfavner mig. "Vil du ikke se hende! Hun er lige så smuk som dig!!" Siger Simon. Alexander holder hende. Han ligner næsten en far. Han går og synger lidt stille for hende. "Hvor er hun dog yndig!" Jeg for hende. Hun er så lille. "Det er et mirakel hun har overlevet!" Siger Daniel. Jeg holder hende. Jeg giver hende lidt mad. Lægerne kommer ind. "Er det jer som kender Vinci?" Spørg en af lægerne. "Ja? Hvad er der" spørg Daniel. "Vi er kede af at fortælle jer det her.. men Vinci er død.." siger lægeN. HVAD?! NEJ! IKKE NU!! "ARGH!!!!" Skriger jeg. Hun begynder st græde. Min lille baby. Lægen kommer over og tager hendes fra mig. "Nej!! Giv mig hende!!" Råber jeg. Jeg begynder at græde. Jeg kan ikke stoppe. Jeg ser Simon han har tårer i øjnene. "JEG SAGDE IKKE ENGANG FARVEL! JEG VALGTE SIMON!! SIMON FORHELEVDE AHRHH!" Skriger jeg.