2045

Evner

Daniel lukkede døren. Hans værelse var meget fint. Han havde en lysegrå væg og resten var hvide. Jeg tror på en måde han var ordens menneske, bare lidt? "Hva så Babe vil du høre noget?" Spørg Daniel. "Du skal ikke kalde mig babe?" Siger jeg. "Øhm Nånå undskyld" siger han Daniel. Thh. Hvem tror han lige han er? Hvad mente han med at starte? Starte med hvad? "Nu skal jeg vise dig rundt.. Og fortælle om evne" Siger Daniel. "Øhm.. øh var det, det du mente med at starte?" Spørg jeg. "Ja. Bare Rolig vi har ikke købt dig til at være en eller anden sex slave" siger Daniel. Nå. Ja.. Okay... Fedt. Skal jeg nu bare høre om dine evner altså WTF? "Det her er mit værelse? Den havde du nok regnet ud igås.. Men ja. "Jeg har en evne. Det har alle drenge her. Nu skal du høre lidt om min.." siger Daniel. "Altså ja.." jeg afbryder ham. "Evne? Hvordan?" Spørg jeg. "Vær nu bare stille, jeg svarer på spørgsmål til sidst" siger Daniel og snakker videre. "Så ja, min evne er jeg kan læse tanker.." jeg kigger en smule vredt på ham. "Har du læst mine tanker?!" Siger jeg vredt. "Nej nej. Jeg læser dem kun når det er vigtigt" siger han. "Okay? Så du har aldrig læst dem? Bare ikke 1 minut eller noget?" Spørg jeg. "Nej? Og nu sender jeg dig ind til Romeo" siger Daniel. Romeo hvem Fuck er det nu. Har han tænkt sig jeg skal møde alle i dag? Og høre om deres fuckt op evner? Åh Gud. Jamen det bliver da fedt var. "Kom Madison, den her vej" siger Daniel. Han fører mig ud på en lang gang. "Det er lige ned af gangen også til højre" siger han og smiler. Jaja. Det så fint. Lige nede af gangen og til højre, eller var det venstre? Jeg drejer til højre og der er en rød dør lige i svinget. Der stå Romeo på med blomster og roser. Hmm. Ja okay. Jeg banker på døren og der åbnes. En smuk mørkhåret åbner døren. Han øjne, wow. Wutttt. Wauuuuw. Så store, brune og stråler som 1000 stjerne! "Hva så? Du må være Madison" siger Romeo og blinker til mig. "Øhm ja.." siger jeg. Hvorfor blev jeg pludselig så genert. "Kom inden for og tag dig et kig" væggens er røde og der dufter af roser. Han har endda et lille springvand. vinduerne er store og der kommer massere friske lys igennem. "Øhh... Mmm.." siger jeg. Jeg prøver at spørge hvad hans evne er, men det er som om jeg ikke kan snakke. "Vil du høre min evne eller?" Spørg Romeo. "Ja!" Siger jeg. Han griner og jeg griner med. "Jeg er en slags Amor.. Jeg fortryller folk med det samme.. De kan aldrig står for det" siger Romeo og smiler. Jeg kan da sagtens stå for det! Modet kommer tilbage og jeg er ikke genert mere. Jeg begynder bare at snakke om alt muligt. Lige pludselig tager Romeo jeg til hjerter. "Av! Fuck da også det man! Argh!" Siger han.