WithOut Martinus..

Virkelige Dårlige Nyheder..

Jeg vågner op i de dejligste arme. Martinus. Martinus Gunnarsen. Ham jeg elsker overalt på jorden. Min Romeo! Ej okay, rolig nu Julie.
Hahah. Synes selv jeg er sjov, anyways.
Martinus ligger og snorker. Ikke særlig højt, men lidt. Cute!

Jeg går stille op, og laver morgenmad. Er pisse sulten. Jeg laver min yndlings morgenmad, pandekager!
Hmmm...

Da jeg har lavet 4, kommer nærmest en flyvende Martinus ned.
"mums! Pandekager!!" Siger han og ligner en der kunne spise dem alle på en mundfuld. Jeg griner lidt ad ham.
Vi sætter os ned. Og begynde at spise.

En ringetone begynder at spille. Martinus kigger på sin mobil, og tager den så. Han går lidt væk.
"Ja hallo, det er Martinus" kan jeg høre
Ham sige.
Efter 2 minutter, eller sådan noget.
Kommer han ind igen. Han har tåre i hele ansigtet, Nej hvad?!
"Martinus hvad sker der?" Siger jeg seriøst. Han kigger bare ud i luften, og knækker sammen.
"Martinus havd sker der...?" Spørg jeg og nusser hans hår.
"M-a-arcus!!" Græder han.
-"Han...Er bleven kørt ned...Vi ved ikke om vi mister ham..." Han græder virkelig meget.
"J-e-g kan...Ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.." siger jeg, og knækker sammen...
"Skal vi ikke tage hen til hospitalet?" Spørg jeg. Martinus nikker langsomt. Vi skynder os derhen.

Martinus løber ind ad døren. Inden jeg ved af det, ved han præcis hvilket værelse Marcus ligger på.
"MARCUS!" Græder Martinus da han ser ham, ligge i sengen. Restløs.
Jeg er virkelig tæt på at græde...han er jo min bedste ven..
"Hej, du må være Martinus. Marcus tvillinger bror. Ikke sandt?" Siger en lav sygeplejsk. Martins nikker stille.
"Marcus er bleven kørt ned. Han er kommet voldsomt til skade. Hans chancer for at dø er der, men de er ikke for store til at vi ikke kan gøre noget" smiler hun stille.
Martinus lyser lidt op. Men han er stadig helt færdig i tåre.
Ind af døren kommer kjell-Erik & Gerd-Anne. De begynder straks at græde. Begge to..