Together 2 - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Del 1 - hendes hjem. Ikke mit.

1 år senere...

"Kan du ikke bare tage dig sammen?!" Skreg jeg til hende. Men hun stod bare der foran mig. Uden at sige et ord. Jeg vendte om på hælen og løb op på værelset. Idiot.

Jeg var forresten kommet hjem til min mor igen. Ikke spørg mig hvorfor. Det var heller ikke med god vilje, men nogle idioter fra kommunen ville have, at vi skulle give det en chance her efter hun var kommet hjem fra der, hvor hun hører til. Altså det psykiske hospital. Eller "hendes hjem", som jeg så fint kalder det.
Jeg har ikke set Martinus, eller i det hele tager familien Gunnarsen i 3 uger. Men jeg havde fået lov til at FaceTime med ham i dag. For første gang i tre uger.
Ja. Jeg har skullet overleve med hende i 3 fucking uger. Jeg ved ikke rigtig hvornår jeg må komme til at bo FAST i Trofors. Måske når jeg fortæller de der kommune mennesker, hvor stor en idiot min mor er. Hun fatter ikke en skid andet end, at hun må have sit alkohol.

Jeg tog min mobil op af lommen og ringede til Martinus på FaceTime. Jeg magtede ikke til at finde min MacBook. "Hej.." sagde jeg da hans ansigt kom frem på skærmen. "Hej skat!" Sagde han glad, men hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt til bekymrende da han så mig sådan rigtigt...
-
-
-
Første kapitel af 2'eren er allerede ude! Håber i kunne lide det. Hvis i har nogle ideer til bogen må i meget gerne skrive dem i kommentaren eller på snappen: cecilie.wattpad
Husk at tilføje den for mange flere opdateringer om bogen! ❤️