Together 2 - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Del 8. - "surpriceeeee"

Martinus og jeg var lige kommet hjem til mig. Vi sad på sengene og snakkede. Han skulle hjem klokken 7, der kom vist nogen livvagter og hans far og hentede ham. Jeg gad godt have, at han blev natten over, men de skal rejse til Finland her i overmorgen så han skal lige slappe lidt af i Trofors. Siger hans far..

"Hvordan er du egentlig kommet herhen?" Spurgte jeg grinende. "Isac tog toget med mig" svarede han glad. Jeg nikkede. "Jeg har virkelig savnet dig tinus" Han smilte og kyssede mig. "I lige måde".

"Super vi ses" sagde han og lagde røret på. Han havde lige bestilt pizza. Vi magede ikke lave noget. "De kommer om 10 minutter" sagde han og kastede sig ned i sengen. Jeg kravlede hen til ham og lagde mit hoved på hans bryst. "Yay" mumlede jeg og faldte så i søvn.

"Det ringer på" sagde tinus og rejste sig op. Jeg kørte håret væk fra ansigtet og rettede på mit tøj. Vi gik ud til døren. "Hej" sagde pizza manden eller hvad man nu kalder ham. "Hej, tak" sagde Martinus og tog imod pizzaerne.
"Hvor mange har du lige bestilt?" Spurgte jeg grinende og kiggede på de otte bakker han stod med. "Vi er jo ret mange" sagde han kækt. Jeg forstod ingenting. "Ava?" Sagde jeg med et mærkeligt udtryk.
"Surpriceeee!" Råbte nogle stemmer bag mig. Jeg vendte mig rundt og så Marcus og Isa. "Nej Hej!" Sagde jeg og løb hen til dem. Jeg kastede mig rundt om dem begge på samme tid så vi var ved at vælte. Hold kæft hvor havde jeg også savnet dem.

Hele aftenen sad vi bare og spiste og så Netflix. Det var vildt hyggeligt. Min mor hørte vi ikke noget til. Som sædvanligt.
"Hvornår kom i egentlig?" Spurgte jeg dem med munden fuld af mad. De grinede lidt af mig. "Vi fulgtes med Martinus, men vi har bare gået lidt rundt i området hele dagen" sagde Marcus smilende. Jeg rystede på hovedet af ren overraskelse. Bedre venner og kæreste kan man da ikke have var?
-
-
-
Hope u like it like it;)