Together 2 - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Del 17. - bare lidt kvalme og sådan...

Vi sad i "Go morgen Danmark". Vi havde været her i en halv time, så vi skulle snart videre. Vi rejste os fra sofaen og sagde pænt farvel til de danske journalister. Vi fulgte efter Isac med kjell-Erik bag os.

Vi skulle lige et smut på hotellet, hvor vi skulle overnatte. Jeg skulle lige have alle mine tasker smidt af... for ja.. jeg havde mange. Ret mange faktisk.
Jeg havde haft en utrolig kvalme på det sidste Jeg mente nok bare det var pga mad eller retter sagt: Ingen mad. Jeg havde ikke spist så meget siden vi var på sygehuset, men Martinus var den eneste i familien der havde lagt mærke til det. Han var desværre også den mest overbeskyttende især når det omhandlede mig.

Martinus og jeg gik op på værelset med taskerne. "Sophia nu når vi lige har 2 minutter til at snakke i, synes jeg vi skal snakke" sagde Martinus og tog mine hænder. "Om hvad?" Svarede jeg ham. Han fastholdte mit blik. "Du har ikke spist en skid siden sygehuset" sagde han og kiggede undersøgende på mig. "Jamen jeg har det fint.. bare lidt kvalme.. alt mad smager bare dårligt lige nu.. jeg gider ikke spise" svarer jeg. En tårer triller lydløst ned over min kind. Martinus tager hans hænder på mine kinder og ager mig. "Det er vigtigt du bare spiser lidt" siger han og kysser mig. "Vi må hellere komme ned" han tager min hånd og trækker mig med ned til de andre.
-
-
-
Nåede lige et kort kapitel. Som jeg sagde på min snap: Sry for ikke at opdatere så meget. (Skole)

Jeg starter snart en ny historie op og derfor slutter denne her snarr dsv. Og der kommer ikke en 3'er;) glæd jer til de næste afsnit og den nye bog! Knus