25. Kapitel
*Julias Pov.*
Siden at Jonas kyssede mig, har jeg ikke talt til ham. Jeg er bare ret irriteret. Jeg ved at jeg ikke kan styre hvad han føler, men jeg kan styre hvad jeg føler. Og lige nu, føler jeg, at jeg bare vil væk! Jeg kan ikke klare de beskeder! Det med Jonas?! Og så skole?! Og så dans?! De beskeder gør mig fucking bange?!
Min mobil begynder at vibrere. FEDT! Lige det jeg havde brug for?! NEJ!
>hvis du vil have en ende på det her...< står der. SÅ HVAD=?! SÅ HVAD?! Beskeden kan ikke slutte der?!
Jeg når ikke at få den næste besked før Jennie ringer facetime. Jeg klikker accepter og ser hende.
"HVAD ER DET FOR NOGET?!" SPØRGER HUN CHOKERET.^
"Hvad mener du?" spørger jeg forvirret. Hvad snakker hun om?
"Hvordan kan du bare droppe Marcus for en eller anden dreng i parken?!" spørger hun. FUCK! BILLEDERNE! DEM HAVDE JEG HELT GLEMT!
"Har Marcus set dem...?" spørger jeg nervøst.
"HVAD TROR DU?! SELVFØLGELIG HAR HAN SET DEM?!" siger hun vredt.
"Jeg skubbede ham væk med det samme! Billederne blev bare taget på et dårligt tidspunkt! Jeg elsker Marcus! Og kun ham!" græder jeg nu. Mine tårer løber.
"Men på billedet ligner det at du nyder det..." forklare JENNIE.
"FUCK! NEJ NEJ NEJ!" udbryder jeg bange,
Min mobil vibrere.
"To sek, ny besked" siger jeg og læser beskeden.
>hvis du vil stoppe det her, så må du give slip på Marcus, droppe dans, og stå i LA lufthavn om 5 dage, kl. 00< står der. Det kan jeg jo ikke... Men jeg bliver nød til det, jeg kan ikke klare det her mere!
"Jennie, jeg bliver nød til at gå" siger jeg og lægger på inden hun siger noget. Det med Marcus... Bliver nok det hårdeste jeg skal gøre... Men på grund af billederne, bliver det måske ikke så svært at overtale ham om at jeg ikke elsker ham mere... Men dans? Det kan jeg ikke...
Jeg tager min telefon i hånden... Finder kontakter... finder Marcus' nummer, og klikker facetime...
et ansigt popper hurtigt op. Det er Marcus, og hans øjne er helt røde...
"Hvad vil du" siger han irriteret.
"Marcus... vi..." jeg kan ikke... Jeg kan ikke... men jeg skal... Ellers får jeg aldrig fred...
"hvad er der Julia! Nej vent? Jeg gider ikke høre på det!" siger han. Jeg kigger såret på ham og kigger ned.
"Marcus... slut" er det eneste jeg kan sige. Jeg kan se at Marcus får tårer i øjnene. Hans siger ikke noget, han lægger bare på.
Da skærmen bliver sort, bryder jeg sammen. Jeg græder og sætter mig ned på gulvet op ad væggen. Jeg græder som aldrig før. Jeg græder, jeg græder, jeg græder...
Jeg kan bare ikke mere! Jeg vil væk! Jeg vil ikke være her! Jeg vil tilbage til mit hjem! Mit rigtige hjem! I Danmark! Til Madelin! Gud hvor jeg savner hende...
En notifikation plinger på op min mobil. Jeg klikker og ser et oplæg fra Marcus og Martinus...
Jeg kan ikke læse det hele op, men kort fortalt, handler det om at mig og Marcus har slået op... Tænk at han allerede har sagt det til fansene.
Jeg bruger det samme billede og lægger op på min profil, skriver at vi har slået op og klikker post. Nu er det gjordt. Og så får jeg en besked.
>godt klaret, videre!< står der bare.
Jeg sukker, tørre tårerne væk og rejser mig op, nu... dansen... Men uden dansen?! Er jeg ikke mig selv?! Jeg kan ikke... Men jeg skal...
YOU ARE READING
Careers | Marcus & Martinus
Fanfiction[COMPLETE] *Efterfølger af FriendMail* "ja det skulle du... Hvor længe har du vist det her?" spørger han vredt. "Siden Januar..." indrømmer jeg stille. "JANUAR?!" spørger han vredt og rykker helt tæt på mig. "HVORDAN KUNNE DU IKKE FORTÆLLE MIG DET H...
