Careers | Marcus & Martinus

JB's baggrundsdanser

1. Kapitel

Heeeey! Jaer! Det er så mig Julia Kydd der er tilbage! Der er så lige gået lidt tid siden den første bog, så du får lige et lille resumé:
Jeg, er begyndt til dans, faktisk er jeg kommet op på et elitehold. Jeg stoppede til fodbold, fordi jeg satser alt for dans. Jeg har fået min naturlige hårfarve igen, men jeg overvejer stærkt at farve det igen, mit blonde hår er så... normalt og kedeligt? NO EFFENCE til dem der er blond, det er en smuk farve, men jeg vil hellere, til mig selv, have noget anderledes. Til gengæld er jeg glad for at mit hår langsomt bliver naturligt brunt, jeg startede ud som blondine og nu er det sådan mørkeblond? En mellemting mellem brunette og blondine? Men det grå det var noget jeg kunne lide! Men mørkeblond er heller ikke helt dårligt?
Mig og Marcus' forhold blomstre og det gør hans og Martinus' karriere også. Madelin og Martinus er stadig ikke sammen... triiiiist! Men de passer jo så perfekt sammen?!
Nå men, vi er nu i januar måned, og drengene (Marcus & Martinus selvfølgelig) skal snart på verdensturné! Jeg er bare SÅ stolt af dem! Men jeg vil selvfølgelig savne dem så utroligt meget!
Og! Jeg er blevet gode venner med Martinus! Selvom jeg stadig ikke er vild med at han var Madelin utro! Det var noget værre noget ham havde gjordt der?!
Madelin og jeg, vi er stadig bedste veninder, og Martinus er min bedste ven. Og hvis du tænker på Tobias, jaaaa... hvad kan jeg sige? Han flyttede til Italien med sin familie?! Sååå... ham skriver jeg ikke med så meget mere, faktisk, har vi ingen kontakt, trist, men jeg overlever nok?! Helt ligesom den gang vi var mindre og han flyttede til Norge... so saad!
Jeg har til gengæld også fået flere veninder! Men ikke fordi at jeg er sammen med Marcus, nej, rigtige veninder. Og dem elsker jeg!
Selvom at der er mange som vil være venner med min PÅ GRUND AF Marcus?! Men, det tager jeg ikke personligt.
Alle var faktisk virkelig søde da mig og Marcus sagde at vi officielt var et par, selvfølgelig fik vi lidt Hate, men det ignorerede vi bare. Vi er stadig uadskillelige.
Selvom vi bor i to forskellige lande, så besøger vi hinanden så meget som muligt! Næsten hver weekend, ej, det er ikke helt sandt, jeg har heller ikke så mange penge, så det er normalt Marcus der kommer til Danmark. Det er feeedt!
Nå men altså... Lad os komme tilbage til den rigtige historie, god fornøjelse...

"OOOMMMMMGGG!" Skriger jeg.
"Hvad sker der, hvad sker der?!" spørger min mor bekymret da hun er kommet løbende ind på mit værelse da jeg skreg, hun fik sikkert et chok.
"jeg vandt! Jeg vandt konkurrencen!" siger jeg overdrevet glad.
"Tillykke skat! Det er jeg glad for på dine vegne!" siger hun og giver mit et kram. "hvornår skal du så rejse til Amerika?" spørger hun.
"3 måneder, jeg glæder mig SÅ OVERDREVET meget, men jeg vil savne dig og far så meget!" siger jeg og smiler. Jeg glæder mig SÅ meget til at fortælle Marcus det!! Jeg kan bare ikke vente! Men jeg skal lige have gjordt nogle ting først, jeg skal ordne hans og Martinus' fødselsdagsgaver! Indtil videre har jeg ikke noget andet end en t-shirt hvor der står: Belongs to Julia Kydd<3, det tog mig faktisk virkelig lang tid at lave den og en t-shirt med Zlatans autograf, den var svær at få fat i. Men til Martinus, har jeg ingen idé. Så jeg har brug for noget hjælp... Men jeg er sgu for doven til at tage min mobil og skrive til Marcus, så jeg tænker vel bare at... Ej, jeg ringer bare til Madelin, hun kender ham godt.

"Hallo?"
"Madelin! Jeg er ked af at skulle spørge dig om det her, men har du NOGEN SOM HELST idé om hvad man kunne give Martinus i fødselsdagsgave?" spørger jeg.
"det gør ikke noget, altså... tænk på at hans yndlingsfodboldhold er Chelsea, så noget derfra måske? Men ellers... Ved jeg ikke så meget, men giv ham i hvertfald en Aloe Vera drik med Mango, dem elsker han!" siger hun.
"tak, og ved du hvad?" spørger jeg spændt.
"hvaaad?" spørger hun afventende.
"JEG ER BLEVET JUSTIN BIEBERS BAGGRUNDSDANSER?!??!?" skriger jeg.
"OMG! VANDT DU KONKURRENCEN?!" spørger hun glad.
"JA! Jeg skal rejse om 3 måneder" siger jeg og smiler.
"Jeg vil savne dig så meget!" siger hun trist.
"Jeg vil også savne dig! Men vi skal ringe hver dage!" siger jeg også lidt trist.
"Ja, det skal vi!" siger hun endnu mere trist...

Vi taler sammen hele aftenen og jeg bliver nød til at lægge på da kl. er 23, fordi at jeg skal i skole imorgen, og jeg vil ikke være træt, jeg vil også ringe til Marcus imorgen...

"Marcus! Jeg skal være JUSTIN BIEBERS BAGGRUNDSDANSER!" skriger jeg glad til ham. Jeg er klar til at give ham et kram men han er bare iskold. "Marcus, sig et eller andet" beder jeg ham.
"Hvordan kunne du?" spørger han såret. Hvad mener han med det? Hvad er det jeg har gjordt imod ham? Har jeg overhoved gjordt noget?
"Hvad mener du?" spørger jeg forvirret. Jeg kigger direkte ind i hans brune øjne, og jeg kan se smerte i hans øjne.
"Noget jeg aldrig havde troet at du ville gøre" siger han og vender sig om, på vej til at gå men jeg tager fat i ham, vender ham om og kigger intenst ind i hans øjne.
"Marcus" siger jeg og jeg får tårer i øjnene. "Vil du ikke nok fortælle mig hvad det er jeg har gjordt" spørger jeg bedende med tårer ned af mine kinder.
"DU har forrådt mig, og ikke kun mig, men også MARTINUS!" siger han vredt.
"hvordan har jeg det?" spørger jeg forvirret og såret.
"Ved at tage til den audition eller konkurrence, hvad det nu er, du vidste at jeg var imod det!" siger han vredt.
"Du har aldrig sagt at du var imod det?! Først nu?! Det kunne jeg jo ikke vide! Og du burde være glad på mine vegne! At jeg forfølger min dansedrøm!" siger jeg vredt, jeg føler overhoved ikke at jeg har gjordt noget ondt, men jeg er vred fordi at han er så egoistisk at sige at jeg ikke må danse for JUSTIN BIEBER!
"Hvis du brugte din hjerne, som du tydeligvis faktisk har, så burde du da vide at det ville ende galt hvis du dansede for en anden sanger!" siger han vredt.
"Tydeligvis kender du mig ikke?! Jeg tænker på andre, men jeg vil også gerne selv opleve noget, og du, som er min kæreste, så burde du da bare være glad på mine vegne?" spørger jeg endnu mere ophidset.
"Måske er jeg ikke din kæreste længere" siger han koldt, vender sig om og går... Jeg har det som om at noget inden i mig går i stykker, jeg tager mig til maven og falder sammen på gulvet. Mine tårer får frit spil og løber bare ned af mine kinder og ender på gulvet i en lille sø af tårer. Jeg fatter ikke at han dropper mig, bare fordi at jeg følger mine drømme, en kæreste burde da støtte en? Burde de ikke?

Jeg vågner med et sæt, det var bare en drøm! Det var bare en drøm. Jeg opdager at jeg har tårer ned af kinderne så jeg tørre dem væk med det samme. Jeg ringer med det samme til Marcus, ikke for at fortælle ham det, men jeg har bare brug for at tale eller høre hans stemme. Jeg tænker ikke over at det er midt om natten, jeg har bare brug for at høre hans stemme...

"Julia, er der noget galt?" spørger Marcus bekymret med en MEGET, nattræt stemme? Jeg kan jo ikke sige morgentræt stemme, det er jo nat?
"jeg... Jeg havde bare brug for at høre din stemme" siger jeg, min stemme kækker helt da jeg sagde din stemme. Jeg kan mærke at der er tårer på vej, jeg gør alt for at holde dem tilbage men jeg kan ikke.
"Julia, er der noget galt? Du gør mig bekymret" siger han. Jeg kan se at han vil ringe FaceTime, og jeg acceptere. Hans ansigt popper op på min mobil. Jeg kan virkelig ikke holde mine tårer tilbage da jeg ser hans ansigt, hele drømmen popper op i mit hoved, det må bare ikke ske!
"Julia søde, vil du ikke fortælle mig hvorfor du græder om natten?" spørger han bekymret.
"Marcus...Jeg..." jeg kan ikke få flere ord ud af min mund.
"Julia! Du gør mig bekymret! Meget! Vil du ikke please fortælle mig hvad det er! Jeg elsker dig og jeg vil ikke have at du er ked af det!" siger han. En lettelse flyder rundt i min krop.
"tak, det havde jeg bare brug for at hører, elsker også dig" siger jeg og smiler svagt.
"Godt, jeg kan ikke lide når du er ked af det" siger Marcus.
"Vi skrives snart, nu vil jeg lade dig få din skønhedssøvn" siger jeg og smiler.
"vi skrives søde, sov godt" siger han.
"I lige måde" siger jeg og han lægger på. Jeg smiler lidt for mig selv, men er stadig bange, hvad hvis det faktisk er det der vil ske når jeg fortæller ham det? Måske bør jeg ikke tage jobbet hvis jeg elsker Marcus... Måske skal jeg bare ikke lige sige det foreløbigt...

______________________________________________

Så er 2'eren skudt igang! Håber i kunne lide det første kapitel! Der er sket meget siden 1'eren, det stod der også. Kan i lide at Julia taler til jer, eller skal det bare være ligesom bog 1? Undskyld hvis i synes at kapitlet blev for langt.