Careers | Marcus & Martinus

Festivalen 3/5

14. Kapitel
Part 3
-.Marcus' Pov.-

*Forfatterkommentar i bunden!*

Min mobil begynder at vibrere da mig og Martinus ankommer til festivalen. Jeg glæder mig SÅ meget til at se de dejlige mennesker igen, og ikke mindst, at se Julia. Men også Lukas, Jennie, Lisa og Lena. De er SÅ sjove at hænge ud med.

Vi ankommer lidt på eftermiddagen fordi at vi trods alt først skal optræde imorgen? Men Julia skal optræde i dag, så jeg VIL bare se hende, og det vil Martinus også. FUCK jeg har virkelig savnet hende.

Jeg tager min mobil op og tjekker hvem det er fra. Det er et skjult nummer, hvem er det? Og hvordan har personen fået fat i mit nummer? Jeg åbner beskeden og mine øjne kører frem og tilbage på de ord der står:

>pas på, ellers går det ud over Julia, hold dig fra hende< står der bare. Jeg får lidt kuldegysninger og jeg ved ikke om det er fake eller hvad det er, men der må ikke ske noget med Julia. Jeg viser beskeden til min far og Martinus. Mor og Emma blev hjemme.
"Jeg ved ikke hvad det er, men du må passe på, og måske bør du holde lidt afstand til Julia bare her på festivalen" siger far alvorligt.
"Men jeg har jo glædet mig til at se hende?" Spørger jeg trist.
"Det ved jeg, men i skal være sikre!" Siger far. Jeg nikker og sukker opgivende. Justin skal optræde lige om lidt. Så vi går hen til scenen og da de begynder spotter jeg Julia med det samme. Men hun opdager ikke mig eller Martinus. Vi står til gengæld også næsten helt ude i siden. Da vi er færdige opdager jeg at Lisa, Lena og Jennie løbe hen til Julia. Og jeg skal jo holde afstand så jeg kan heller ikke være sammen med DEM! Det her er en fucking dårlig festival indtil videre! Det eneste jeg ville denne dag i dag var at se Julia igen! Og så også de andre selvfølgelig.

Martinus, danserne og jeg smutter mod hotellet som vi skal bo på indtil vi skal optræde og gør os klar til at sove da det bliver lidt sent. Da mig og Martinus kommer til vores værelser tjekker jeg lidt de sociale medier. Julia og de andre, med de andre mener jeg : Lukas, Lisa, Lena og Jennie, de har lavet musical.lys og taget en masse billeder, jeg ville virkelig ønske at jeg kunne være der sammen med dem, men jeg skal jo holde afstand?! FUCKING AFSTAND?! Jeg vil jo gerne være sammen med dem?! Det vil Martinus også? Men han blev med mig, selvom jeg sagde at han gerne måtte joine dem.

Men jeg skal ikke, jeg skal ikke gøre noget som kan gøre at Julia kommer i fare eller noget... Hun skal bare være sikker selvom at jeg så er trist...

Jeg vågner næste morgen og vi skal skynde os fordi vi snart skal optræde. Eller snart og snart, nogle timer, men der er et par ting vi skal nå. Vi spiser hurtigt noget mad og så begynder pigerne og varme deres krop op imens mig og Martinus varmer vores stemmer op. Vi går ud på scenen, men jeg tænker hele tiden på Julia. Jeg spotter hende i mængden sammen med Lisa, Lena, Jennie Sofie og Lukas. De smiler og snakker. Musikken begynder og vi begynder at synge. Jeg kan se at de synger med på alle de sange vi synger og de kan dem alle uden ad.

Det gør mig både trist og glad at se dem sådan. Glad fordi at de morer sig, men trist fordi at jeg ved at jeg ikke kan være sammen med dem. Det ser ud til at de virkelig hygger sig og er glade. Jeg ville bare virkelig ønske at jeg kunne være sammen med dem, det ville Martinus også.

Jeg kigger hele tiden på Julia, vi får også øjenkontakt, mange gange, men jeg ødelægger øjenkontakten hver gang. Jeg kan se at det gør hende ked af det, og jeg har bare lyst til at give hende det største kram i verden og sige at jeg er ked af det og jeg aldrig vil forlade hende.. Men jeg skal passe på... Jeg ved ikke om det er fake, men jeg vil ikke tage nogen chancer når det gælder Julia...

Pludselig er hendes øjne blanke og hun løber væk, Lisa, Lena, Jennie og Lukas løber efter, og jeg ville ønske jeg også kunne løbe, men jeg kan ikke... Jeg er fanget her på denne scene...

-.Julias Pov.-

Jeg vågner næste morgen ved siden af Tara, Alison og Evie. Vi smutter alle sammen i tøjet og smutter mod festivalen, vi skal først optræde om aftenen, så jeg har hele dagen sammen med de andre. JUBIIII!

Jeg snapper med Jennie og efter lidt tid finder vi alle hinanden: Lukas, Lisa, Lena og Jennie og mig selvfølgelig. Vi går hurtigt hen til scenen fordi at Marcus og Martinus snart skal optræde.
Vi synger med på alle sange og jeg får øjenkontakt med Marcus mange gange. Det bliver jeg SÅ glad af, men han ødelægger altid kontakten og noget inden i mig knuser, og det gør mere og mere ondt for hver gang det sker...

Da det en sidste gang sker, så kan jeg ikke mere, jeg ved ikke hvorfor, det er jo i princippet ikke noget slemt, ikke at have kontakt. Men alt, det med beskederne, Marcus der har mine papirer, og så det her, og så at jeg bare er mere stresset end jeg plejer, på grund af den nye skole, dans og alt, så bryder jeg bare sammen. Mine øjne bliver blanke og jeg løber væk fra scenen, væk fra alle, væk fra alt. Jeg kan hører en masse der løber efter mig, men jeg er ligeglad. Jeg er ligeglad med om de indhenter mig, jeg er ligeglad med hvis de ikke gør, jeg skal bare væk herfra, og det kan ikke gå andet end for langsomt. Jeg løber ud af festivalen og ind i en lille park.

Jeg sætter mig på en bænk og mine tårer er helt ned af mine kinder og min mascara er sikkert løbet så meget at jeg ligner en vaskebjørn. Jeg ser at Jennie, Lisa, Lena og Lukas løber hen til mig og sætter sig rundt om mig. Lena og Jennie på hver sin side og Lukas og Lisa på jorden foran mig.
"Julia, hvad skete der søde?" Spørger Lena. Jeg tager en dyb indånding.
"Det... Det er indviklet, det blev bare for meget" siger jeg og græder videre.

"Hey, søde" siger Jennie og finder et lommetørklæde og tørre mine tårer væk, og smiler lidt men ikke stort.
"Fortæl. Vi er her for at lytte" siger Lukas. Selvom jeg ikke har kendt dem mere end 24 timer, så er vi virkelig allerede tætte.
"Jo... Her for tiden... har jeg fået nogle beskeder, og der er sket mærkelige ting, jeg var ved at blive kørt ned, min taske er blevet stjålet men så var den i min venindes taske, så overhørte jeg min anden veninde have en mærkelig samtale, og jeg tror det var omkring mig, og så skrev min sidste veninde noget forkert så jeg kom forsent til en prøve, og så er det bare også stressende med ny skole, alt det dans, og så savner jeg bare drengene så meget og så nu... Vil Marcus ikke have øjenkontakt og han har ikke skrevet eller noget. Det er ikke særlig slemt alt men til sammen, det med Marcus var bare det sidste skub som gjorder at jeg brød sammen..." græder jeg. Lena giver mig et kram.
"Hey, det skal nok gå alt sammen, i er som skabt for hinanden" siger hun og smiler. Jeg smiler.
"Han har kunne lide dig, det gør han ikke mere" siger Jennie. Jeg kigger forvirret og såret på hende. "Han elsker dig, og i skal nok klarer det, det ved jeg" siger hun så. Jeg griner let og smiler.
"Han elsker dig virkelig, når vi er sammen, taler han ikke om andet end dig" siger Lukas. Jeg griner lidt mere og smiler større.
"Julia, i er det perfekte par, sådan er det bare" siger Lisa og smiler. Jeg giver dem alle et stort kram, men så begynder min mobil at vibrere, og jeg bliver hurtigt nervøs.

jeg åbner telefonen og læser beskeden:

>det skulle du ikke have gjordt< står der bare. Jeg bliver hurtigt bange og viser beskeden til de andre.
"Bare rolig, vi er her, der sker ikke dig noget som helst" siger Lukas. Jeg giver dem endnu et kram og vi går langsomt tilbage til festivalen...

______________________________________________

Nu får i lov til at spørge mig om alt (næsten)
Altså hvad jeg kan lide, og sådan. Lidt ala en Q&A på Wattpad. Jeg svarer selvfølgelig ikke på telefonnummer eller adresse osv.
Jeg svarer på spørgsmålene i næste afsnit, som jeg regner med at lægge op senere i dag.
Så i kan både spørge spørgsmål her i kommentar, men i kan også skrive dem personligt til mig.
Glæder mig til at se jeres spørgsmål<3