Careers | Marcus & Martinus

Det her kan koste mig mit forhold?!

       

24. Kapitel
*Julias Pov.*

Nu kan jeg endelig danse igen. Juuhuuuu!

Så lige nu er jeg på vej mod dansestudiet. Jeg klæder om og smutter ind i dansesalen. Jeg er ret tidlig på den, og det er med vilje. Jeg vil danse, og så danser jeg! Jeg tænder for musikken, selvfølgelig noget af Justin Biebers og danser rundt. Jeg er ret ked af, at jeg ikke kom med til den sidste koncert eller optræden med pigerne, men sådan kan det jo gå? Hvem mon havde soloen denne gang?

Pludselig kommer Justin ind i rummet? Han plejer da ikke at være med til prøverne? Gør han? Er det nyt?

"Julia, godt at du er tilbage!" Siger han og smiler.
"Tak" siger jeg taknemligt.
"Jeg er ked af at høre at du fik hjernerystelse, hvordan skete det lige?!" Spørger han forvirret.
"Jeg faldt af en hest" griner jeg. Han griner også. "Du plejer da ikke at være med til prøverne? Gør du?" Spørger jeg.
"Nej, ikke rigtig, jeg skal bare fortælle om de næste optræden" forklarer han.

"Justin?" Spørger jeg.
"ja?"

"Hvad er det værste haters kan gøre?" Spørger jeg bekymret.
Han kigger alvorligt på mig.

"Hvad har du været ude for?" Spørger han. Ved han det?! LYV!
"Ikke noget, bare nysgerrig" lyver jeg. Men jeg tror ikke at han hopper på den. Han kigger dømmende på mig. Jeg sukker og viser ham beskederne. Nu ved ALLE det jo snart alligevel?

"Det her er alvorligt Julia, hvorfor har du ikke sagt noget før?" Spørger han.
"Det ved jeg vel ikke?" Spørger jeg.
"Det skulle du, jeg viser det her til Sean" siger han og skal til at gå da jeg hiver ham tilbage.
"NEJ! Please ikke gør det!" Beder jeg. Han sukker dybt og nikker.
"Men hold mig opdateret om hvad der sker" siger han alvorligt. Jeg nikker...

Efter dansetræning henter Jonas mig og vi har tænkt os bare at gå lidt rundt. Det er meget længe siden vi har gjordt det.

Vi går lidt rundt i en park, og så ender det med at vi sidder på en bænk og bare hyggetaler som vi altid har gjordt.

"AF HVAD?!" Udbryder jeg.
"Det er rigtigt!" Griner han.

Da vi stopper med at grine kigger vi bare på hinanden. Med ét ligger hans læber på mine. Først kan jeg ikke opdage at han faktisk kysser mig. Men da jeg opdager det, skubber jeg ham væk.
"Undskyld" siger han bare. Jeg nikker og kigger lidt væk. Jeg ser nogle piger stå bag en busk med deres telefoner. FUCK! Jeg løber hen til dem, men de løber væk! FUCK! FUCK! FUCK! Jeg er dødsdømt!? Hvad vil folk ikke tænke?!

"JONAS! Det her kan koste mig mit forhold med MARCUS?!" Siger jeg irriteret, rejser mig op og løber hjem. Det her kan bare ikke ske nu! NEJ NEJ NEJ!

________________________________________

DUM DUM DUUUUUUUUM!