#1 I whydontwe februar 2019
Jeg kiggede over på nabo huset, og der stod der en dreng han lignede en på min ejen alder, slank med brunt har. Da han smilte til mig kunne jeg se mellemrummet mellem hans tænder. Da jeg så mellemrummet smeltede jeg inden...
Jeg vågnede til at min telefon blev ved med at brumme og sige lyde. Efter et stykke tid, gik det op for mig at personen der bliver ved med at skrive til mig har ikke tænkt sig at stoppe. Jeg tager min telefon og ser at det er hvar Anna der ikke gad at stoppe med at skrive til mig.
Jeg var alt for træt til at bevæge mine fingre hen over tastaturet, så jeg ringede til hende i stedet for. Efter kun 1 ring tager hun den, og da hun lige skal til at sige noget nåt jeg at afbryde hende
"Hvad er dit problem klokken den er kun 7!"
"undksyld vækkede jeg dig?" spurgte hun uskyldigt
"Øhhhh nej, fordi du kender mig jo så godt at du ved at jeg står op klokken lort om morgen på en Lørdag" sagde jeg til hende meget sarkastisk
"haha du elsker mig"
"ikke lige nu" sagde jeg imens jeg kørte en hånd igennem mit hår
"når men lige meget, hvad er det jeg høre med at du flytter skole? Er det rigtig? Havde du tænkt dig bare at flytte uden at sige noget til mig? Og hvis du flytter hvem skal jeg så holde Netflix aftener med?"
"Ja. Jeg skal flytte skole, hvordan ved du det allerede"
"Jeg har mine kilder" efter hun sagde det udbrød jeg i grin
"mhm... det har du sikkert, men neh selvfølgelig havde jeg ikke tænkt mig at flytte uden at sige noget til dig, men du skal lige tænke på at jeg fik det af vide i går aftes, og det var ikke min beslytning, det var min mors"
"århh...okay men hvor er det i flytter hen?" det har jeg slet ikke tænkt over
"øhhh...det ved jeg faktisk ikke men kan skrive til idg når jeg ved det"
"okay men lige et til spørgsmål..." lige før hun skal til at spørge mig lægger jeg på, det kan godt være at hun er min bedste veninde og alt det der, men nogle gange har jeg lyst til at slå hende når hun vækker mig så tidligt.
Eftet i går aftes da jeg fik af vide at vi skulle flytte gik jeg ovenpå for at pakke, jeg nåede stort set hele mit værelse næsten men mangler alt tøjet. Og det er det jeg er bange for vil tage hele dagen. Så jeg tog mig sammen og stod op, alt for tidligt efter min smag. Men jeg gik nedenunder for at spise lidt, tog et bad og begyndte at pakke alt tøjet.
Okay måske overdrev jeg lidt med at det vil tage hele dagen med at pakke mit tøj, jeg syntes selv, at i forhold til at jeg er en teenager på 16, har jeg ok meget tøj. Og hvis jeg selv skal sige det, har jeg en ret god smag i tøj. MEN det er min mening andre hader sikkert min tøjstil, nu nævner jeg ikke nogle navne, men Anna. Hun syntes at min tøjstil er så forfærdelig, men jeg syntes så også at hendes tøjstil ikke lige er den pæneste, men fordi vi er bedste veninder, er vi ret ligeglad med havd hinanden går i.
* * * * * *
Jeg lukkede den sidste kuffert hvor mit tøj var i, og begyndte at går ned mod bilen. Da jeg kom ud stod der en stor flyttebil, til alle vores ting. Jeg troede at det ville være nemt at tage afsted, men nu hvor vi skal til at køre, vil jeg ikke afsted. Ja okay den idiot af min ekskæreste bor her men, jeg kan ikke bare flytte fra Anna. Men jeg håber stadigvæk at vi kan holde kontakten, det skal vi gøre vi er bedste veninder. Efter at have smit min lille kuffert ind i bilen, vendte jeg mig om og så min mor, var igang med at låse huset. Jeg kiggede for sidste gang på huset jeg har boedet i hele mit liv, jeg kommer til at savne alle minderne jeg har haft her med min mor, alle det aftner hvor Anna og jeg, har sidet og set Teen Wolf sammen og savlede over drengene der er med i den serie, gid drengene så sådan ud på min nye skole. Min nye skole...det havde jeg heller ikke tænkt på, der er meget jeg ikke har tænkt over vedrøende denne flytning.
Jeg satte mig ind på passager sædet og tog min telefon frem, satte mine høre telefoner ind i den og begyndte at spille min playliste, jeg trykkede på shuffle og den første sang der dukkede frem var Would You Mind med PRETTYMUCH (sangen er i toppen)
* * * * * *
Jeg åbnede øjnene, og det første der kom til syne var et hus, der passede perfekt til mig og mor.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Det var ikke for stort og det var heller ikke for lille, det var perfekt . Det er her vores nye liv skal starte, ny skole, nye venner og forhåbenligt nogle søde drengen der ikke træder på dit hjerte som om det var ballon, som skulle sprænges for sjovt. Jeg gik ud af døren og stod foran huset, så kiggede jeg til venstre ned af vejen, der var ikke nogle, så kiggede jeg derefter til højre, over på nabo huset, og der stod der en dreng han lignede en på min ejen alder, slank med brunt har. Da han smilte til mig kunne jeg se mellemrummet mellem hans tænder. Da jeg så mellemrummet smeltede jeg inden i men uden på skete der det der ikke måtte ske, jeg begyndte at rødme. Nej du tænker sikkert, at rødme er squ da normalt når du ser en sød dreng, ja det er det også, MEN når jeg rødmer bliver jeg klodset.
Jeg begyndte at bevæge min krop hen mod huset, men jeg kunne ikke fjerne mit blik fra ham, og da jeg ikke troede der kunne blive værrere snubler jeg over trappe trinet, og falder med et højt bump ned i jorden.
Og det eneste jeg tænker i det øjeblik jeg falder er hvorfor?! hvorfor sker der her selvfølgelig for mig!
_________
Hvis i kunne lide kapitlet så stem og kommenter <3
