Fix my heart

Hvordan fanden endte jeg her?

Lige nu sad jeg på sygeplejerskens kontor, men en is pose mod mit øje. Jeg kiggede over på Daniel og så i hans ansigt udtryk at han var bekymret. 

Nu tænker du nok  'hvordan fanden endte jeg her?' ja nu skal du bare høre

-flashback-

Stephanie kom vredt gående over mod os, 

"Hvad fanden tror du, du har gang i?" sagde hun højt nok til mig, at der var et lille publikum der var begyndt at samle sig rundt om os

"Jeg ved ikke hvad du snakker om" svarede jeg tilbage til hende

"Årh det overasker mig ikke at du efterlod hjernen derhjemme!"

Jeg skulle lige til at svare igen, da der kommer en fremmed fyr hen til Stephanie og holder om hende

"Stephanie, jeg har ingen ide om hvad du snakker om" jeg var ved at blive forvirret 

"Årh lad nu vær med at spille dum, jeg ved det var dig der ridsede min bil"

Jeg fik store øjne, og kiggede over på Daniel, han var ligeså forvirret som mig

"Når så det er den Bitch der ridsede din bil?" sagde den fremmede fyr der nu har givet slip på Stephanie og tog et skridt nærmere mod mig, Daniel gav et lille klem i hånden, for at sige at alt var ok

"Hey, lad vær med at kalde hende det" sagde Daniel

Den fremmede fyr kiggede over på Daniel og begyndte at puste sig op, men selvom ha pustede sig op, var han ikke engang på højde med Daniel. Det var ret sjovt, men lige nu er ikke tidspunktet til at begynde at grine i

"Når og så du beskytter den lille luder, der ridsede min kærestes bil" sagde den fremmede fyr som jeg aldrig nogensinde har mødt før, og kalder mig luder. Men før jeg ved at det løfter Daniel næven og slå fyren lige i ansigtet, jeg bliver overasket. Daniel begynder at bande lidt, og jeg kigger ned på hans hånd der er helt rød, jeg skynder mig at tage fat om hånden, for at se om den er ok.

Der går 2 sek, og jeg skal til at vende mig om og råbe ad fyren, men i stedet for at jeg når at vende mig helt om, får jeg en knytnæve lige på øjet. Og jeg går i sort

-flashback slut-

"Undskyld" bliver der sagt ovre fra Daniel af, jeg vænner min krop mod ham

"For hvad?" spørger jeg ham om

"Det var min skyld at han slog dig, jeg har så dårlig samvittighed" fortsætter han

"Det gør ikke noget, bare din hånd har det ok" siger jeg til ham

han begynder småt at grine "Du fantastisk, du er lige blevet slået i hovedet, og du bekymrer dig om mig"

Jeg rødmer. Meget. Han har lige sagt at jeg var fantastisk

"Jeg vil ikke have at du har ondt på grund af mig" siger jeg til ham

han ligger is posen der lå på hans hånd fra sig og går over til mig, han lægger den ene hånd på min skulder, og den anden ager min kind

"Du skal ikke bekymre dig om mig" hvisker han næsten til mig, at jeg næsten ikke kan høre det.

Jeg kan ikke rive mig løs fra hans blik, han begyndte at bevæge hans hoved mod mit, og mit mod hans. Lige da vores læber skal til at røre, bliver vi afbrudt af et host. Daniel fjerner sine hænder fra mig og træder et skridt tilbage. Jeg kigger over på sygeplejersken, der afbrud os.

Hun kigger dødt over på os og siger til mig "jeg har ringet til din mor, hun er på vej"

F**k