Næste morgen nåede jeg kun lige ud af døren før der var en der tog fat i mig. Jeg når næsten ingen gang at dreje mit hoved før mine læber bliver dækket af nogle andres. Jeg skynder mig at trække mig tilbage, jeg ser hvem det var. Der står Daniel med et smøret grin på læben og jeg smiler til ham. Vores læber mødes hurtigt igen og vi står nok der i mange minutter, før vi skilles fra hinanden. Han lægger sin pande mod min og siger til mig.
"Jeg tænkte om jeg ikke skulle køre dig i skole?"
Jeg smiler med røde kinder til ham og nikker. Vi sætter os ind i bilen og han tænder den. Efter vi har kørt i 5 minutter lægger han sin hånd på mit lår. Zooen starter igen i min mave. En af mine yndlings sange kommer i radioen, jeg kigger over på Daniel og han begynder at nikke sit hovedet til rytme af musikken. Jeg skruger op og begynder at synge med.
"They think we just dropouts, living at our mom's house"
Han kiggede over på mig med et eller andet blik, jeg kunne ikke se hvilket et.
"Jeg elsker din stemme. Den er så smuk" sagde han til mig
Jeg kiggede ned i mine lår og mine kinder begyndte at blusse op.
Han tog min hånd og gav den et klem. Jeg kiggede tilbage op på ham.
"Tak, men min stemme samlignet med din er ingenting."
Han smilte over på mig. Men vendte hurtig blikket tilbage til vejen.
10 mintter senere er vi på vej over mod skolens indgang.
Daniel tager fat i min hånd som om det var noget vi gjorde dagligt. Men jeg klager ikke.
Vi når lige at gå ind af dørene, og der går ikke 2 sekunder før alles blikke er på os.
Jeg kigger op på Daniel og ser at hans blik er på noget andet. Jeg kigger hurtigt derhen hvor han kigger og ser Stephanie er på vej over mod os.
Hun stopper brat op foran mig. Og kigge ned på mig.
"Tilykke i har fortjent hianden" siger hun med bitter i hendes stemme
Jeg skal til at sige til hende at vi ikke er sammen men hun afbryder mig.
"Nej gem det til en der gerne vil lytte til dig. Jeg kom bare for at sige tillykke" hun læner sig ind til mit øre så det kun er mig der kan høre hvad hun skal til "Jeg ville passe på hvis jeg var dig" hun trækker sig tilbage og kigger på mog med et blik jeg er bange for. Men jeg lader det ikke vise at jeg er ret bange lige nu.
"Er du færdig nu?" spørger jeg hende
Hun skal til at sige noget men når det ikke, fordi jeg trækker Daniel med mig mod vores time.
Jeg sætter mig på en fri plads og Daniel sætter sig bag mig.
Jeg er igang med at tage mine ting frem fra min taske, da jeg hører en stemme.
"Jeg har aldrig rigtig kunne lide hende" jeg vender mig om for at se hvor stemmen kommer fra.
En pige på min alder, brunt hår, brun hud, store læber og nogle helt vilde flotte øjne.
Hun har en grøn jakke på, med en nike sports bh inden under.
"Hvem?" spørger jeg hende om
"Stephanie selvfølgelig!" jeg begynder at grine, hun rækker sin hånd ud til mig og jeg tager imod den "Daya" siger hun til mig
"Maja" siger jeg til hende
"Rart at møde dig" siger hun til mig. Jeg skal til at sige det tilbage til hende, men læren kommer ind i klassen jeg vender mig om hurtigt og kigger op mod tavlen.
Det føles som om vi sad inde i den klasse i 7 timer.
Men endelig ringer klokken, jeg samler mine ting og begynder at gå ud af klassen. Jeg ser Daya gå i den samme retning som mig. Jeg venter på hende, og venter på at hun kommer op til mig.
"Jeg ville bare lige spørge om jeg måtte side sammen med dig til frokost i dag?" spørger jeg hende om
"Ja sekvfølgelig jeg skulle lige til at spørge dig." siger hun tilbage, jeg kiggede hutigt tilbage og så at Daniel var på over mod os. Jeg vender mig om mod ham og smiler til ham.
"Hva så?" spørger jeg ham
"Ik så meget skal bare ud og spise med drengene her til frokost. Er det ok?" spørger han mig om
"Daniel, selvfølgelig er det okay. Du behøves ikke at spørge mig om lov" siger jeg til ham med et smil på læben.
"Ja okay, det ved jeg godt. Men ville bare ikke have at du skulle være alene til frokost"
Jeg kigger over på Daya, "Det er jeg heller ikke jeg skal sidde sammen med Daya" han kigger over på hende og giver hende smil.
Daniel kysser mig på kinden og gå ud mod parkerings pladsen
Mig og Daya begynder at gå over mod kantinen.
YOU ARE READING
Fix my heart
Romance#1 I whydontwe februar 2019 Jeg kiggede over på nabo huset, og der stod der en dreng han lignede en på min ejen alder, slank med brunt har. Da han smilte til mig kunne jeg se mellemrummet mellem hans tænder. Da jeg så mellemrummet smeltede jeg inden...