Fix my heart

åh nej

Åh nej...i dag er det min første dag i skole

Jeg havde to vidt forskelige følser omkring det, jeg var spændt på at se Daniel igen, men samtidig var jeg skrækslagen, for hvordan folk vil reagere når de ser en ny pige. 

Jeg gik over til mit skab og fandt noget tøj frem (^^^^^)

Jeg gik ud på toiletet og børstede mine tænder, derefter gik jeg nedenunder får at spise noget hurtigt morgenmad.

Efter morgenmaden var jeg ude af døren, jeg havde lige gået 10 meter da jeg kan høre nogle kalde på mig, jeg kigger rundt omkring mig, indtil jeg ser hvem det er der kalder på mig

Daniel

Vi havde ikke snakket siden han vidste mig rundt for 2 dage siden. Igår tror jeg at jeg kiggede over på hans værelse igennem mit vindue over 12 gange, men han var der ikke.

Han kom joggende over til mig

"Hej Maja, hvordan har din weekend været?" spørg han mig om

"Jeg pakkede det sidste ud, så nu er jeg helt flyttede ind" og før jeg kan styrre mine valg af ord, flyver de ud af munden på mig "jeg så dig ikke på dit værelse igår, hvor var du henne" 

Jeg mentalt slår mig selv rigtig hård lige nu. Hvorfor skulle du sige det der til ham, nu vil han bare tro at du var en eller anden weirdo. 

"uhmm...." han kløjes i ordene, han ser utilpas ud

"Ikke fordi at jeg er sådan en der stalker dig, altså når jeg går fordi mit vindue kigge jeg lige ind, men altså ikke sådan på en mærkelig måde, bare lige et smugekig" han sagde ikke et ord "Åh nej...nu tror du bare jeg er en pige der stalker dig..gør du ikke?"

Da jeg kigger op på ham, har han et smil på læben, jeg bliver forvirret

"Jeg var oppe og besøge mine bedsteforældre"

"Var det hyggeligt?" spørg jeg ham om, for at få skiftet emne

"ja det var ok" han kigger på mig nu "jeg ville hellere være her"

Jeg begynder at rødme nu, jeg kigger hurtigt ned i jorden og derefter op igen for at se vi næsten er ved skolen. Vi når frem til skolen og går ind sammen

"jeg har engelsk lige om lidt, men jeg kan følge dig til kontoret, og hente dit skema med dig" han klør sig nevøst i nakken 

"Det ville være dejligt" vi begynder at gå sammen mod kontoret, da vi endelig når frem og jeg får mit skema, ser jeg at jeg også har engelsk i første time. Jeg viser skemaet til Daniel, og han får et stort smil på læberne, han kigger på de andre timer jeg har, og vi finder ud af at vi har over halvdelen af timerne sammen. På vej hen til engelsk fortæller Daniel mig om de forskelige lærer, hvilke nogle der er skræmmende, søde og kedelige. Vores engelsk lærer, er Daniels yndlings lærer, han siger at hun er en af de gode lærere, men jeg tror ikke rigtig at der er nogle søde lære før jeg har set dem.

Da vi kommer ind til engelsk timen kan jeg mærke alle øjenene på mig, og jeg bevæger mig ubehalig tilpas over mod en tom plads. Da jeg sætter mig ned begynder timen.

Da klokken havde ringet,  går det op for mig at timen er gået hurtigere end troet, Daniel havde ret, engelsk læren Miss Violet er rent faktisk ikke så slem. Jeg pakker mine ting sammen, da jeg kan mærke en skygge over mig, jeg kigger hurtigt op og ser Daniel med et stort smil på læben

"Det var ikke så slemt var det vel?" 

Jeg sukker, jeg hader at indrømme når andre har haft ret og når jeg tog fejl "Nej det ikke så slemt som jeg havde troet"

Vi går ud af døren, men lige da jeg går ud af den fortryder jeg det med det samme, der kommer en rasende Stephanie gående hen mod os

Jeg kigger op på Daniel, han tager fat i min hånd, og giver den et klem.

Jeg kigger igen over på Stephanie som nu står foran mig

Åh nej...det skal nok blive godt det her