Fix my heart

Hvad er svaret?

"Aftensmad er klar! Maja spiser du med?" Råber Daniels mor til  os.

"Ja kun hvis det er ok med jer" siger jeg og kigger væk fra Daniel "Vi skal nok til at gå nedenunder" siger jeg stille til ham.

Jeg vennder om og begynder at gå nedenunder, da jeg kommer der ned kigger jeg ind i spisestuen og ser hele bordet fyldt med lækkert mad "mmm... det dufter dejligt" 

Daniels mor kigger over på mig med et stort smil på læben "Jeg håber du kan lide det, jeg har lavet Daniels yndlingsret Fettuccine" Jeg sætter med ned overfor hende. 

Et øjeblik efter kommer Daniel ned og kigger hurtigt på sin mor med store øjne. "Fettuccine?" spørg han ivrigt, hans mor nikker til ham. Han sætter sig ned ved siden af mig og begynder at putte mad på hans tallerken. Han tager min "Sige til nå det er nok" siger han til mig, jeg kigger på ham imens han giver mig mad. 

"Det nok, tak" siger jeg med et smil, han giver mig et akavet smil igen. En akavet stilhed begynder, ingen siger noget som helst, det eneste man kan høre et bestikket det rammer kanten af tallerkne nogen gangen. 

Daniels mor bryder stilheden "Når Maja hvordan har det så været siden i flyttede ind?" spørger hun mig om.

Jeg giver hende et venneligt smil "Rigtig godt, jeg har mødt så mange søde mennesker"

"Har Daniel tager godt imod dig?" 

Jeg kigger over på ham og vi får øjenkontakt, jeg kan se noget jeg aldrig nogen sinde har set i drengs øjne før imens de kigger på mig, ingengang min ekskæreste. Jeg ser sande følser i dem, kærlighed? Det ved jeg ikke, men det største smil bryder ud på mine læber. Jeg håber at han kan læse mine øjne og se at jeg har følser får ham, følser jeg ikke hvad er, men det er ligemeget lige nu. Vi er begge to glade, og vil bare gerne leve i nuet. Jeg nikker som et svar på hans mor spørgsmål. Jeg kigger væk fra Daniel og over på hans mor, hun sider med et smil på læben som om hun ved der foregår lige nu. Vi bliver afbrudt af dørklokken, vi kigger allesammen mod døren. 

Daniels mor rejser sig op og går hen over mod døren, Daniel kigger tilbage på mig og jeg på ham. Han kigger på mig med et smil på læben "Ja" siger jeg ud at det blå, han kigger på mig forvirret før det får op for ham hvad jeg mener.

"Er du seriøs?" spørger han mig om

Jeg nikker hurtigt "Ja, jeg vil elske at være din kæreste" siger jeg til ham. Han læner sig hoved tættetere mod mig og jeg det samme med ham. Han kigger på mine læber og hurtigt op på mig igen. Jeg kan ikke holde det inde i mig selv mere så jeg skynder at lukke den tomme luft imellem os, og lige så snart vores læber mødes er der fyrvækkeri over det hele. Det her kys føles helt fantastisk, intet kan blive samlignet med det her. Vi bliver afbrudt af nogen stemmer i baugrunden. Vores læber skilles ad og jeg kigger hurtigt over til det sted stemmerne kommer fra.

Og det ser jeg alle Daniels venner og hans mor, med de største smil på deres læber. Mine kinder bluser hurtigt op og bliver knaldrøde, jeg læner mig tilbage i stolen og siger ikke noget. Daniels venner sætter sig ned ved bordet og begynder at spise sammen med os. Vi går tilbage til middagen som om intet var sket. Under resten af middagen holdte mig og Daniel hinanden i hånden.