The Dangerous Love

Det der startede det

You can fucke with me, but I can fucke with you too

Valentinas synesvinkel

Jeg sender en knytnæve ind i boksepuden, hvilket får den til at svinge frem og tilbage. Jeg svinger mig rundt, og sender min højre fod ind på siden af boksepuden. Jeg retter mig op, og puster ud, mens jeg tøre min pande med det hvide håndklæde om min hals. Jeg svinger min krop rundt, og skal til at lave et kano spark til boksepuden med min venstre fod, men rammer forbi, og falder ned på den hårde madras som ligger under boksepuden.

Et ukontrolleret støn kommer ud af mig, da jeg rammer madrassen, og jeg høre en klappe bag mig. Jeg mærker tydeligt min krop spænde op, og en følelse af raseri kommer frem i mig.

Af alle personer i dette område, så skulle det lige være hende der så mig fejle. Stacy.

"Virkelig flot klaret, Valentina. Du var så enormt tæt på, men alligevel så langt fra." Hendes ynkelige fnisen får vreden til at boble frem i mig, og jeg rejser mig op i et huk. Hun står lænet op af dørkarmen ind til træningslokalet, og vi er kun os to.

"Hvad bestiller du her, Stacy? At få ordnet negle og hår lægger meget længere væk." Jeg sætter mine hænder i siden, og min vrede bliver skiftet ud med et overdådigt flabet smil. Jeg kan tydeligt se hendes raseri i hende, men hun undlader dog at svare tilbage.

"Ingrid vil se dig på hendes kontor." Svarer hun tilbage tonde løst. Jeg løftet et øjenbryn, og min nysgerrighed popper frem.

"Hvad vil hun snakke med mig om?" Spørger jeg, og Stacy trækker på skuldrene. "I don't know, men jeg håber det er noget dårligt hun har at sige." Smiler Stacy ondt til mig. Jeg ruller øjnene af hende og griber fat om min sportstaske.

Da jeg passere Stacy smider jeg en kæphøj kommentar; "Lad nu hver og prøv boksepuden, den vil slå dig ned i første hug, lille ven." Og med det sagt, skynder jeg mig videre hen mod kontoret.

Det her sted er stort, meget stort, så det tager tid at finde Ingrids kontor. Forresten er Ingrid min chef og hun er generelt chef for alle som befinder sig på dette område. Vi er på en stor base ved navn S.S.A. Hvis du aldrig nogensinde har hørt om S.S.A, hvilket måske også er umuligt at du har, fordi vi er på en hemmelig base langt ude for Englands grænser, så står S.S.A for hemmelige lejemorder. Jeg kom her da jeg fyldte 5 år, og det var pga. mine forældres død. De fleste som kommer her har mistet familie, og var hjemløse inden de kom her.

Så i stedet for et opholdssted hvor børn kommer hen, trænede de os i stedet hemmeligt op til at være udspekulerede lejemorder. For to dage siden fyldte jeg 18, og jeg vil selv mene jeg ligger højt op i hierarkiet.

Jeg når kontoret hvor jeg banker på, og jeg høre tydeligt Ingrids stemme råbe. "Kom ind!" Jeg træder med det samme indenfor, og lukker døren bag mig.

Hendes kontor har to store vinduer som peger ud til den enorme have vi har her, så hendes kontor ser meget lyst ud. Hun sidder ved et stort træbord med en computer foran sig. Hendes sorte hår er sat op i en stram hestehale, og hendes røde læber former ordene, "Sæt dig ned, Valentina." Jeg tager plads overfor hende, og prøver at se nogenlunde tilpas ud ved situationen.

Jeg ved intet om hvad hun vil sige. Det over 2 måneder hun sidst har ville se mig.

"Jeg har en mission til dig, Valentina. Og det er ikke som dine andre," siger hun seriøst og folder hænderne sammen. "Din mission vil vare måske op til et halv år, hvis ikke længere." - "Hvad er det?" Ryger det ud af mig.

Mine missioner har blot taget 24 timer, og det tit jeg skal forfør en rig mand som skylder pengene til min boss, og så tage livet af ham. Men jeg kan slet ikke se hvilken mission skulle vare i så lang tid?

"Valentina, flip nu ikke ud. Jeg har valgt dig af særlige grunde til denne opgave. Du har en utrolig vilje, og du er den eneste her som har dræbt over 100 mennesker. Du er født til denne mission, det er bare sådan at..." - "Hvad er der Ingrid? Fortæl nu bare." Afbryder jeg hende, selvom jeg egentligt slet ikke må afbryde hende, men lige nu ser hun ud til at være ligeglad med det.

"Du husker Christopher King smith, ham som dræbte dine forældre," fortæller hun ligeud, og jeg mærker et stik i hjerte.

Jeg husker tydeligt den mand som tog livet af mine forældre for øjnene af mig. Jeg lægger nogengange søvnløs endda fordi jeg ser det for mig.

"Ja, jeg husker ham." Siger jeg tørt og stirre tomt ud i luften. "Sagen er den, Valentina. Hans søn, Marco King Smith er lige nu den mest magtfulde mand i hele New York. Han har dræbt flere af vores agenter, vores CIA agenter. Vi ved ikke hvad hans næste træk er, men vi tror han har fået en mistanke om vores base her. Din opgave er at blive hans nye private lejemorder." Siger hun tøven og ser på mig. Jeg svinger mit blik op i hendes, vredt.

"Skal jeg arbejde for Marco King Smith, efterfølgeren af ham som dræbte min forældre?!" Min stemme er ophidset, og jeg kan slet ikke tænke klart. "Jeg ved det er meget at bede om, Valentina. Men din opgave er at finde ud af hvad han pølser på. Det er meget vigtigt og hvis ikke vi når at stoppe ham i tide, ser fremtiden sort ud for os, også for dig." Siger hun, som om det er ingenting.

Jeg ryster på hovedet. "Undskyld Ingrid, men jeg kan ikke. Kan du ikke få en anden til det?" Spørger jeg, og lægger mine arme over kors.

"Tænk over det Valentina. Vi har ikke andre der er lige så skarpe som du. De vil blive opdaget og dø. Du har til imorgen til at tænke, og hvis du vil så kom og sig det til mig. Husk det er for vi får en lysere fremtid." Sukker hun, og vender sig rundt i stolen hvilket er et tegn til, at jeg må forlade kontoret.

Jeg rejser mig op, og vender mig rundt, men inden jeg åbner døren og går, siger jeg stille.

"Hans far dræbte mine forældre foran mig, Ingrid. Jeg søger hævn, ja, Men jeg ved ikke engang om jeg kan se ham i øjnene.." Og derefter lukker jeg døren i og går mod mit værelse med knyttede hænder.

Hello! Så kan jeg da love for bogen er skudt igang!👍

Jeg vil bare først lige sige tak fordi du trykkede dig ind på min bog, og forhåbentlig følge med Valentinas rejse igennem bogen!❤️

Så må du også meget gerne skrive med du synes om første kapitel i kommentaren, og min beskrivelse om bogen + mit billede til bogen. - Det vil ihvertfald gøre mig glad og jeg vil læse alle kommentar!

Og nu da første kapitel kommer op i efterårsferien, så vil jeg bare ønske alle en god ferie, og håber i får slappet godt af inden skole + arbejde begynder igen!

@name_is_julie