Be Confident In Your Own Skin | ✔

Afsnit 14. | Den nye - William River & En fejl

MAGGIE

[Nutid]

William River, sætter sig ved siden af mig. Det er overraskende, at han vil sidde ved siden af mig. Han kender jo hellere ikke til mit image 'nørden'. Hvis han bare vidste hvem han sad ved, ville han nok løbe skrigende væk, men det er normalt.

Vi skal finde en makker og William.. Han går hele vejen op til Mrs. Kelly, bare for at informere hende om, at han er makker med mig. Sødt.
Hans hår er lysebrunt, og han har nogle krystal blå øjne, men der er en lille strejf af hav i hans øjne. Jeg kan ikke beskrive det, men jeg er sikker på, det er nogle af de smukkeste øjne, jeg nogensinde har set.

Jeg går hurtig ud af lokalet. Hvad sker der for ham den nye, William River? Hvorfor i alverden, vil han gerne være min makker? Når der er tons af piger, som gerne vil være makker med ham. Der var også noget andet. Jeg sagde ja!
Inden imorgen, bliver jeg dræbt af alle pigerne. Jeg kunne hellere ikke få mig selv til at sige nej, og jeg har virkelig ingen ideer om hvorfor.

"Undskyld Maggie. Undskyld!" Råber Kendell. Jeg ved det er ham. For hvem skulle det ellers være? Han tager fat om min skulder og jeg vender mig modvilligt om.

"Kendell..-" Begynder jeg opgivende. "Lad mig nu være. Jeg troede du var anerledes, men.. jeg tog åbenbart fejl." Siger jeg en smule såret. Mine fordømme om ham var sande. Han er en idiot og en freaking player. Ærligtalt, orker jeg ikke hans lort. For jeg troede rent faktisk, at han var anerledes, men det viste sig, at han er en god skuespiller.

Jeg vender mig rundt og går, men jeg bliver hårdt trukket tilbage af Kendell. Jeg kan ikke bevæge mig. Jeg er i chok. Hvordan kan han finde på sådan noget. Jeg ligger min hånd over på hans, da det gør ondt.

"Hørte du ikke hvad hun sagde? Eller kan du ikke klare at blive afvist?" Jeg ser mig over skulderen. William har lagt sin hånd om Kendells håndled. Vi får publikum på, der følger nysgerrig med. Kendell kigger rundt på flokken omkring os og giver slip. William giver slip på Kendell. William stiller sig ved min side.

"Hvem er du, om jeg må spørge?" Spørger Kendell. Han giver William elevator blikket. Det får folk til at fnise. Eh, what the hack?

"William River og hvem er du? Fjolsen på den hvide hest?" Folk omkring os flækker af grin. Jeg fniser. William ser ned på mig og smiler, da han opdager, at jeg rent faktisk griner. William har lige disset en af de populære på skolen. Se det er en anerledes fyr. Han ligger armen om mig og går ud af kredset. Folk flytter sig, som om vi var royale.

Jeg skal til at dreje hovedet, for at se tilbage på Kendell. Jeg når ikke længere til Williams ansigt.

"Ikke se dig tilbage," siger William selvsikker og ser kun fremad. Hans selvsikkerhed gør min mindre på ingen tid. Hvordan kan han være så selvsikker? Jeg bliver ved med at stirrer på ham. Der er noget over ham. Noget mystisk? Anerledes? Hvorfor mon han flyttede skole?

Blidt skubber jeg hans arm af mine skuldre. Jeg går hurtig væk fra ham, ud på græsplænen og sætter mig under et træ. William fulgte efter mig og ligger sig ned ved siden af mig. Hans øjenlåg er lukket. Han ligger armene afslappet bag baghovedet.

"Ohm, William?" Kalder jeg på ham. Han åbner det ene øje og kigger på mig. For at vise, at han lytter. "Hvad laver du her?" Spørger jeg spørgende ham. Han rynker hans mørkebryn.

"Hvad mener du helt præcis?" Han kigger spørgerende på mig. Han ved ikke, om jeg mener, hvorfor han flyttede skole, eller hvorfor han er her ved min side. For at være ærlig, ved jeg ikke selv, hvad jeg mente. Begge dele?

"Hvorfor er du her ved mig? Istedet for alle de populære," spørger jeg stille. Han sætter sig hurtig op. Hans blik borer sig ind i mit. Jeg synker et klump. Der er noget ved ham, som gør mig nervøs.

"Er du ikke populær? Eller noget?" Spørger han, som om, han ikke hørte sine egne øre. Jeg ryster på hovedet og kigger undrende på ham. Hvad havde han forventet. Mig, populær? Det er umuligt, medmindre jeg bliver 1000x pænere? Maybe.

"Nej, desværre, jeg er ked af at have ødelagt dine høje forventninger." Jeg trækker på skulderne. "Du må gerne gå, hvis det er," fortæller jeg ham. Nu har han fundet ud af, at jeg ikke er en af de populær, så skrider han helt sikkert. For så er der ingen grund til at blive. Jeg kigger undrende på ham. Han bliver siddende og kigger på mig, rettere sagt, han studere mig. Mine øjne mødes hans og jeg kigger genert væk. Jeg skubber nervøs mit hår tilbage bag øret. Nu forstår jeg pludselig godt hvorfor jeg altid satte mit hår op.

"Ohm.." Begynder jeg nervøs og klør blidt min næse. "Hvorfor flyttede du skole?" Spørger jeg. For at fører en samtale. Han smiler med det samme. Hans hvide, lige tænder, skinner i sollyset. Selvfølgelig har han perfekte tænder. Det overrasker mig egentlig ikke.

"Jeg blev smidt ud af de sidste 3 skoler, jeg gik på," svare han enkelt. Jeg kigger overrasket på ham.

"Hvordan blev du smidt ud? Og skal der ikke en hel del til, for at blive smidt ud?" Jeg kigger interessant på ham og kigger forventningsfuldt på et svar. Han ryster smilende på hovedet af min interesse.

"Tjo, lad os bare sige, de mente, at jeg ikke tog skolen seriøst, eller var værd at have på skolen," griner han. Hvordan kan han tage det så roligt? Er det ikke sært? Jeg kigger undersøgende på ham. Griner han mon falsk? For at gemme hans sårede jeg? Der er noget bag det, hans grin og smil.

"Jamen, havde du nogle problemer, så du ikke kunne tænke klart?.." Spørger jeg stille. Han tænker lidt over det, men ender med at svinge tasken over skulderen, rejser sig op og går.

Er Kendell en player eller overreagere Maggie?
Hvorfor redder William Maggie?
Hvad er der bag Williams grin?