Be Confident In Your Own Skin | ✔

Afsnit 31. | Stemme knækker & bange

MAGGIE

[Nutid]

Mit blik møder hans, da jeg ser op. Han læner sig frem mod mig, men jeg sætter hænderne på hans bryst og får han til at stoppe. "Jeg er syg, Will. Det samme sker for dig, hvis du ikke stopper nu.." han nikker bare.

"Jeg forstår, du kan ikke lide mig." Han rykker sig væk fra mig.

"Hvad!" Udbryder jeg. Min stemme knækker og jeg hoster voldsomt. Jeg hopper ned fra køkkenbordet og alt bliver sløret. Jeg prøver mit bedste, for at få den kvalmende fornemmelse skubbet væk. Will holder om livet på mig og jeg ligger armene rundt om hans hals. Mine ben truer mig med at kollapse under mig hvert sekund. "Det passer ikke.." Hvisker jeg ind i hans øre, fordi min stemme er ikke rigtig samarbejdsvilling. "Jeg.. har aldrig kysset nogen før.." Han holder mig ud for at se mit ansigt.
Forsigtig tager jeg hånden op, begraver min hånd i hans hår på baghovedet og begynder let at nusse og kradse ham let i hovedbunden. Will lukker øjnene og tager en dyb indånding.
Pludselig tager han fat om mit håndled og stopper min bevægelse.

"Hvis du ikke stopper nu.. kommer jeg til at gøre noget, som jeg ikke burde." Hans mund er lige ud for mit øre. Jeg fjerner min hånd og fugter nervøs læberne. Han bærer mig hen til sofaen ude i stuen. Will sætter sig med mig på skødet, jeg prøver at rykke mig, men han holder fast i mig.

"Så.." mumler jeg sløvt. Sig noget, der bryder stilheden "Du skiftede ikke tøjet for mig, vel?" Han griner og ryster smilende på hovedet. Hans grin lyder som ekko inde i stuen.

"Selvfølgelig ikke. Det var nu Hope, men det kunne godt ske en dag." Jeg rødmer og er alt for træt til at gemme mit ansigt. Han griner, trækker mig ind til sig og sukker glad. "Hvordan kan man være så sød," sukker han drømmende. Jeg ville modsige ham, men mine kræfter er væk.
°

°

Med et ryk vågner jeg. Jeg kniber let øjnene sammen. Hvor er mine briller, når jeg har brug for dem? For jeg kan slet ikke se, ihvertfald ikke på lang afstand. Der er en som bære mig? Jeg rykker langsomt op og ser Wills beroligende ansigt. "Hvor er vi på vej hen?" Min stemme bliver til en hvisken.

"Ovenpå Masons værelse, fordi de andre kom nedenunder og larmede en smule. Måske ville det vække dig, men du er vågen nu." Han stopper op på gangen. "Vil du gerne ind til de andre?" Jeg ryster let på hovedet. Hovedpine, hvorfor rystede jeg overhovedet på hovedet? Langsomt lukker jeg øjnene og placere forsigtig en hånd mod tindingen. Uden jeg ligger mærke til det, er vi inde i Masons værelse og jeg bliver placeret med alt forsigtighed på sengen. Jeg sætter mig op og rækker ud efter dynen, men Will kommer mig i forkøbet og ligger dynen over mig.

"Jeg kunne altså godt selv," mumler jeg let irriteret. Han tror ikke jeg kan gøre tingene selv. Jeg ved godt, at han prøver at hjælpe, men det får mig til at føle, at jeg er hjælpeløs.

"Det ved jeg, men i øjeblikket har du brug for at hvile dig." Han smiler over at jeg bliver sur, fordi han hjalp. Will ligger på siden og hviler hovedet på hans hånd. Han stirre på mig. Jeg drejer langsomt blikket til min venstre side og han smil bliver bredere.

"Vi skal hjem imorgen." Hans smil formindsker, men nikker sig enig.

"Vi skal hjem imorgen." Medgiver Will.

"Jeg vil ikke tilbage til skolen." Alec er der og jeg er en smule nervøs over, om han vil gøre os noget igen. Jeg bider let min underlæbe og presser mine negle ned i håndfladen. Heldigvis kan Will ikke se det, for mine hænder er under dynen.

"Hvad er der, Mag?" Jeg ryster let på hovedet og sender mit mest overbevisende smil i hans retning. Han løfter brynet. "Søde, jeg er et irriterende fjols, men ikke dum. Hvad sker der? Eller rettere, hvad sker der herinde?" Han smiler og klapper forsigtig mit hoved.

"En hel del, men okay. Du fik mig. Det ikke noget, jeg er bare en smule nervøs om Alec vil gøre os noget igen." Han nikker og ser undersøgende på mit ansigt, som han gransker.

"Du er bange," mumler han. Jeg ser væk. Sengen bevæger sig let. Pludselig bliver der plantet et kys på min pande. Af ren chok skælver jeg blidt under berøringen. Derefter et kys på kinden. Han trækker min - hans t-shirt ærme op og kysser min skulder. Jeg spænder og ser på ham. Han rykker tættere på mig og sender små kys til mit kraveben. Hans t-shirt er stor og derfor, er den let nedringet. Jeg lukker øjnene og nyder han lette berøring. Han fjerner sig igen. "Maggie, jeg lover dig, at der ikke sker dig noget." Hans blik er fjernt. Jeg fjerner hånden under dynen, rækker den op og placere den på han kind.

"Du lyder usikker? Ikke fordi jeg ikke tror, du mener det, men dit blik? Er fjernt.." Han spænder hans krop, fordi jeg regnede ham ud og han har lyst til at fjerne sig og se væk, men vil ikke væk fra min berøring.

"Det er ikke noget." Nu er det vel min tur til at løfte brynet. Jeg fjerner min hånd fra hans kind og sætter mig op. Will er hurtig ved mig og hjælper med at placere puden op ad væggen. Jeg trækker hans hoved tættere på min og kysser hans kind. Han smiler overdrevet og jeg fniser.

"Tak for hjælpen." Han nikker, placere en hånd på min højre kind og kysser mig flere gange på det andet kind. Jeg rykker mig let væk og griner. "Nu når du har fået et kys fra mig og du har kysset mig flere gange," griner jeg og peger på min kind. Han smiler uskyldigt og han kalder mig sød? Han er simpelhen så kærlig overfor mig.
"Så fortæller du mig hvad der er galt."

"Deal, men du skylder flere kys end forventet." Han peger på sin egen kind og rykker hans hoved ud for mit ansigt. Jeg giver blidt ham et kys på kinden, sætter mig lidt højere og kysser hans tinding. Inden jeg kan nå at stoppe mig selv roder jeg hans hår. Han griner, roder mit hår, presser hans hoved ind mod mit hals og puster. Jeg griner og prøver at skubbe ham væk.

"Det kilder!" Griner jeg og skubber ham igen.

"Det er ligesom meningen, Mag!" Griner han højt og ryster smilende på hovedet, som om jeg sagde noget dumt.

Hello! Jeg ville spørge hvilken billede synes i skulle være forsiden? (Det ville gøre mig super glad hvis i svarede😁❤️)