Be Confident In Your Own Skin | ✔

Afsnit 9. | Nytårsfortsæt & forelsket?

MAGGIE

[Et år tidligere]

{31/12/16}

Jeg har fundet ud af, at Etienne skal være sammen med os til nytår og glæder mig helt vildt. Jeg elsker nytår. Det er en ny begyndelse. Du kan glemme alle de fejl fra sidste år og begynde fra ny. Jeg skal lave et nytårs fortsæt. Jeg skal bare lige have en.

Jeg sidder bare og stirre ned i min tallerken. På det seneste, har jeg næsten kun spist. Jeg er ved at dø, over hvor meget mad jeg har spist på så kort tid. For vi havde Etiennes familie boende. Derfor laver mine forældre et hav af mad. Jeg er nødt til at spise en del, ellers går det til spilde og det kan vi jo ikke have.

"Er du sket ikke glad for alt det mad?" Spøger Etienne og henvender til, at jeg bare prikker mit mad. Jeg trækker på skulderne.

"Jeg tror, at jeg er den eneste, som føler vi har fået for meget mad her på det seneste," siger jeg opgivende og ligger gaflen fra mig.

"Så vi vel to. Jeg er en fyr og jeg kan spise alt, men det her, har været for meget," griner han og prikker sin mad, som han næsten ikke har rørt ved. Jeg løfter overraskende øjenbrynene. Jeg troede da han elskede mad? Okay, to be real. Elsker jeg mad, men jeg har spist mere på den seneste uge, end jeg har gjort på den første måned i Alorados High School. Utroligt ikke?

"Skal vi ikke gå en lille tur? Så vi kan få lidt luft fra alt det her," spørger Etienne og smiler til mig.

"Det kan vi godt. Skal jeg spørge nogle af de andre?" Spørger jeg, rynker brynet og skubber blidt mine briller op. Mine briller ryger hele tid ned ad næsetrippen.

"Jeg.. tænkte vi.. kunne gå kun os.." Fortæller han nervøs. Hvorfor er han så nervøs? Etienne er den mest selvsikker menneske jeg nogensinde har mødt eller det troede jeg? Hvad skulle han dog være så nervøs over?

"Det vi kan godt," smiler jeg til ham, for at få ham til at slappe lidt af? Han ånder lettet op og smiler tilbage med hans selvsikker smil. Det er den rigtige Etienne.

Jeg tager min vinterjakke på, tørklæde og hue på. Jeg ryster hovedet, så min lille fluffy pels på toppen af huen bevæger sig. Etienne griner. Jeg kigger bare smilende væk.

Vi går udenfor og vi har tænkt os at gå hen til parken, som ikke er så langt væk fra der hvor vi holder vores nytårsaften.

"Hvem kommer først!" Råber han og løber. Jeg løber lige i hælende på ham. Det er ikke fair! Han havde et forspring, plus han har lange ben. Etienne kom først suprise!

Vi gynger og høre musik. Jeg fik selvfølgelig æren af at vælge sange. Jeg valgte 'I like me better' af Lauv. Jeg elsker den sang!

Jeg hopper af gyngen, da jeg synes det begyndt at blive kedelig bare at gynge. Det samme gør Etienne. Jeg går ud på græsset. Gyngerne var på sand.

Han går tæt hen til mig og pludselig tager han, hans telefon lige i fjæset på mig. Jeg tager hænderne op og dækker mit ansigt. Jeg kigger igennem imellem mine fingre. Han griner og filmer stadig. Jeg går hen til ham og skubber ham på brystet. Jeg løber hurtigt væk.

"Argh!" Skriger jeg. Hvordan kom han så hurtigt op til mig? Han drejer mig rundt og jeg griner. Han kaster mig ned på græsset, men forsigtigt. Han kaster sig selv ned, ved siden af mig. Vi ligger her i noget tid og bare kigger op.

Månen og stjernerne skinner klarer end nogensinde. Etienne ligger hænderne bag hovedet og slapper af. Omg, jeg tager mig til hjertet. Etienne griner bare højt ad mig. Alle fyre fyrværkeri af. Klokken må være 00:00.

"Godt nytår!" Siger jeg højt, for at overdøve støjen af fyrværkeri.

"Godt nytår," gentager han.

Mit nytårsfortsæt vil nok blive, at jeg ikke skal dømme folk fra rygter, udseende eller hvordan folk er sammen med deres venner. Jeg er først nødt til at selv snakke med personen, før jeg kan bedømme, ikke? Første gang jeg mødte Kendell, troede jeg, han var det største player. Jeg anede hellere ikke, hvorfor han overhovedet gad at snakke med mig. Jeg troede han bare udnyttede mig eller noget? Fordi jeg får gode karaktere og sådan. Jeg fandt ud af, at han er en af de sødeste fyre, jeg har mødt indtil videre? Jeg er jo trods alt kun 16.

"Maggie?" Jeg vender mit hoved mod Etienne. Jeg kigger spørgende på ham. Han ser igen nervøs ud. Jeg tager stille hans hånd i min for at berolige ham. Han kigger mig dybt i øjnene og ser ned på vores hænder.

"Hvad er der, Etienne?" Spørger jeg roligt. Han tager en dyb indånding. For at få mod til at fortælle det.

"Jeg kan godt lide dig." Jeg smiler.

"Jeg kan også godt lide dig," griner jeg.

"Nej Maggie. Jeg kan lide lide dig." Jeg stirre bare på ham. Jeg kan også lide ham, men som en bror. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige og rejser mig langsomt op. Etienne gør det samme. Jeg har ingen ideer hvad jeg skal sige eller gøre. Der er aldrig nogen, der har fortalt mig, at de kan lide mig? Især ikke drenge, som er en bror for mig.
"Den seneste uge sammen med dig, har været fantastisk. Har du ikke haft det sjovt med mig?" Spørger han såret og stirre ned på mig.

Mine hænder ryster. Mit ansigt dirrer, da jeg kigger op på ham.
"Den sidste uge har været fantastisk med dig, men jeg har det ikke på samme måde. Du er, som en bror for mig.." Fortæller jeg ham og begynder langsomt at gå tilbage til forsamlingshuset. Hvofor Etienne? Jeg troede du kunne blive en af mine første venner, som rent faktisk forstår mig, uden problemer. Jeg troede endelig, der var en, som forstod mig. Han forstår mig, men nu kan han lide mig og det bliver akavet..

Jeg har aldrig rigtig lavet en nytårsfortsæt.
Don't judge a book from the cover!<3