Be Confident In Your Own Skin | ✔

Afsnit 24. | Hvid T-shirt & Pink Hoodie

WILLIAM

[Nutid]

Hun rækker mig en hvid t-shirt. Jeg går over til hende og smiler over hele hovedet. Mag ser væk.
Jeg griner og trækker t-shirten ned over hovedet. Jeg går tættere hen til Mag og bære hende op i mine arme. Hun griner og ligger armene om min hals.

"Hvad så nu?" Spørger jeg Mag. Hun ser tænkende ud ad vinduet.

"Måske skulle vi komme hen til næste lektion?"

"Eller lade være?" Hun ser på mig med et spørgende blik.

"Hvad har du i tankerne?" Hun løfter det ene bryn, fjerner den ene arm om min hals og skubber sine briller op. Jeg lader som om, jeg er ved at tabe hende. Hun skriger let og holder hurtig sig på munden. Hun giver mig et let slag på kinden. Jeg griner.

"Du slår som et lille barn." Mag ryster på hovedet og smiler.

"Nej, det bare fordi jeg ikke tør at slå dig hårdt." Jeg løfter brynet og sætter hende forsigtig ned.

"Er du klar?" Hun rynker brynet og ser forvirret på mig. Hun nikker let.
"Okay, slå mig."

"Undskyld, hvad?" Spørger hun. "Nej, det gør jeg altså ikke." Hun ryster på hovedet og skubber håret tilbage bag øret. "Hvorfor?"

"Jeg vil bare se om du kan slå hårdt. For du ved aldrig hvornår du skal bruge det," svare jeg. Jeg tænkte mere på om Alec ville gøre noget ved Maggie, hvis jeg ikke var der.

"Jeg nægter. Du ved jeg ikke kan lide at skade eller såre folk," siger hun sødt og stryger let min kind. Argh, jeg har virkelig lyst til at kysse hende, men holder det tilbage. For ellers ser det ud som om jeg kun er ude efter en hurtig 'omgang'. Hvilket jeg ikke er. Hun gør det bare simpelhen, så svært for mig. Jeg læner mig frem og kysser hendes kind.

Mag bliver overrasket og tager sig let til sin kind. Hun sætter en hånd på hver af min kinder, trækker sig selv op tæer og kysser mig forsigtig på panden. Jeg krammer hendes lille spinkel krop.

"Du gør det så svært," mumler jeg ind i hendes hår og stryger hendes ryg.

"Hvad gør jeg svært?" Spørger hun forvirret med hendes lille stemme.

"Alt, du gør mig skør."
°

°

Der er gået nogle par uger. Det er ved at blive koldt igen. Hver weekend, sniger Mag sig hen til mig og sover, eller så sniger jeg mig hen til hende. Den her gang blev det hos mig. Mag ligger på mit bare brystkasse og har den ene arm om min mave. Jeg har begge arme om hende, hendes vejrtrækning er roligt. Hun trækker sig tættere ind til mig. Hendes hår kilder min overarm. Jeg løfter let mit hoved og kysser hende på håret.

Mag vender sig om med ryggen mod mig. Hun krammer min arm. Jeg smiler, lægger mig på siden og trækker hende tættere ind til mig. Forsigtig fjerner jeg hendes hår fra nakken og planter små kys. Hun skælver og rykker sig væk fra mig. Jeg rykker tættere på, i takt med at hun rykker sig væk. Lige da hun er ved sengekanten og er ved at ryge ud af sengen, skynder jeg mig at tage rundt om hende læn og trække hende tæt på mig. Hun ser mig dybt ind i øjnene og synker en klump. Hun fugter let hendes læber.

"Du var ved at give mig et hjertestop," mumler jeg og ser på hende med bankende hjerte.

"Jeg fik hjertestop, lige indtil du træk mig ind til dig." Jeg rykker mig indtil jeg ligger i midten og trækker Mag med. Hun er nødt til at se op for at kunne se mig. Pludselig kommer der en vindpust ind fra vinduet. Mag skælver med det samme.

"Ja, vinteren er ved at komme og mit vindue er i stykker," forklare jeg undskyldende hende. Hun sætter sig op og jeg lægger mig på ryggen med dynen trykket ned til hoften. Hun læner sig ned og kysser min kind.

"Det er okay, bare jeg er sammen med dig." Hun ligger armene om sig selv og stryger dem let. Jeg lægger mærke til, at hun har en tynd undertrøje og løseshorts på. Jeg rejser mig op og går hen til mit skab. Jeg leder efter en pastel pink hoodie. Der!

"Fryser du?" Hun nikker. Jeg sætter mig overfor hende og viser hende den pinke hoodie jeg har.

"Aww, du har en pink hoodie." Jeg griner og nikker.

"Armene op," beder jeg Mag om.

"William, jeg kan altså godt selv tage den på," siger hun og rækker ud efter den, men jeg rækker bare den højere op. Hun stiller sig op, det samme gør jeg. Hun hopper op og prøver at række ud efter den, men desværre, er hun en del lavere end mig. Selvom det er ret nuttet.

"Kaldte du mig William? Hvad blev der af Will?" Spørger jeg såret og hopper ned fra sengen.

"Will, please giv mig den. Okay, så tager jeg bare dynen." Hun ligger på sengen med dynen over sig. Jeg går over til sengen og trækker dynen væk. Hun sætter sig opgivende op. "Will.." Mag går over til mig og sætter forsigtig en hånd på mit nøgne bryst og ser mig i øjnene. Jeg bliver varm, der hvor hun rør mig. "Giv mig hoodien, Will," siger hun og smiler sødt.

"Du. Er. Fandme. Lækker." Mag rødmer med det samme. Hun har svært ved at forføre mig. For jeg er den forførende person. Jeg træder tættere på hende og hun træder et skridt tilbage. Hun falder bagover ned på sengen, men jeg når at gribe hende og ligge hende forsigtig ned.

"Okay, du vinder," mumler hun. Hun kan godt forføre folk, men problemet er vel, jeg har mere erfaring med det og hun er alt for uskyldig til at forføre folk, altså udover mig. Mag sætter sig op og jeg trækker hoodien ned over hende. Jeg kysser hende hurtig på kinden og tager dynen op fra gulvet.

"Synes du ikke det er koldt, kun med.. boxershorts," mumler hun genert.

"Nej, det er altid dig der fryser, Mag."

"Nej, det er ej," smiler hun, fordi hun ved, jeg har ret. Hun tager fat om hoodien og dufter til den.

"Lugter den?" Spørger jeg nervøs. Hun griner og ryster på hovedet af min nervøsitet.

"Den dufter af dig." Jeg griner og ryster let på hovedet. Mag er den eneste, som kan få mig til at føle, alt anden end had.