Jeg vågnede af verdens mest irriterende lyd! Kan du gætte det? Det tror jeg godt, men siger det alligevel! Jeg vågnede af lyden af Jason slå på grydelåg, potter og pander!
Det er måske ikke det mest normale, men det gør han altså.. HVER. MORGEN! "Godmorgen Sunshine! Sikke du stråler!" Sagde han glad, men også drillende.
Mor og far kommer løbende ind, og kigger forvirret rundt. "Hvad sker der?" Spurgte de begge. Kan de seriøst ikk se det? JASON! Han står men et grydelåg i den ene hånd, en stegepande i den anden, og en lixning gryde på hovedet!
Så hvad sker der lige her? "Det er da bare Jason der mener at vi skal stå op" svarede jeg dem. "Vi skal da ikk op, vi har ferie" brokkede de sig begge.
"Nej mor... første skoledag. Danmark. Husker du?" Svarede jeg hende. Der går lige nogle sekunder inden hun styrter rundt, sammen med far.
Jeg løber hurtigt op af sengen, og løber over til mit closet, og er på vej ned. Men mærker en hånd tage fat i mig, og løfter mig tilbage i sengen.
"Hvad laver du?! Klokken er 07:05!" Råber jeg nærmest. Han griner kort af mig. Hvad er der at grine af? Han rykker sig tættere på. "Jeg har sat urene en time tilbage. Kl. Er kun 06:05" hviskede han.
Lad mig indrømme. Jeg kunne ikk lade vær med at grine. Jeg gik stille hen til mit closet, og gik så neden under. Jeg fandt nogle cowboy shorts, en sort croptop, sokker, undertøj, en grå, hvid, og sort ternet skjorte, og min bache læderjakke. Derefter gik jeg ovenpå, med det hele i armene, og gik derefter i bad.
Jeg var lige kommet ud af badet, og min mor kommer op. "Skat! Er du ikk klar endnu?!" Jeg grinede lidt af hende. Hun forstod det ikk. Men Jason havde jo heller ikk fortalt hende noget.
"Mor. Jason har sat urene en time frem. Klokken er kun 06:33" svarede jeg hende så. Jeg kunne se hun heller ikk kunne lade vær med at grine. Hun hjalp mig med parykken som jeg skulle have på, pga vores såkaldte "ferie" er sat igang. Parykken var blondt med lidt mærke udgruninger og røde spidser.
Derefter fik jeg make-up på. IKKE SÅ JEG LUGNEDE EN DULLE! Min mor så på mig, som om jeg var hendes mesterværk, hvilket jeg også er på mange måder! Jeg tog min skuldertaske, og gik så nedenunder med min mor.
"Skat! Gæt hvad Jason har gjordt!" Halvråbte min far morgensur. Mig og mor begyndte at grine. "Jeg ved det, men han kender os jo for godt! Tænk på alle de gange vi var ved at komme for sent. Hvis Jason gjorde det hver gang, ville der ikk være noget problem" forsvarede mor ham, med en lille latter.
Far var faldet lidt mere til ro. "Du har ret." Far vendte sig mod Jason som stod i køkkenet med en stak pandekager han lige havde lavet. "Undskyld, min søn" sagde han. Jason smilede. "Det okay far, ingen af os har jo fået vores kaffe endnu" sagde han. "GUD JA! Kaffen!" Råbte mor. Jeg grinede lidt af hende. "Rolig mor! Den er klar! Den står lige der" forklare jeg og prøver at få hende til at slappe lidt mere af. Det virkede.
Hun satte sig ned, og tog en slurk. Det samme gjorde far og mig, mens Jason dækkede op, til pandekagerne. "Hvordan tror i den nye skole kommer til at være?" Spurgte jeg, lidt nervøst. Først der laver Jason store øjne da han ser på mig. "Cat?! Dir hår?! Dit ansigt! Fuck du squ da lækker" sagde han. "Var jeg da ikk lækker før?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn. "Jojo! Men nu! Du er slet ikk dig selv!" Svarede han.
"Se det er hvad makeup gør ved drenge" sagde jeg, og kiggede hen på mor. Vi grinede begge to, og far lidt også. Jason spiste videre. Men blev ved med at kigge på mig en gang imellem.
Jeg rejste mig, og gik over med tallerkenen. Jeg drak resten af min kaffe, og gik derefter ovenpå hvor Jason sad og prøvede at gøre sig klar. Han brummede lidt af håret/parykken. Jeg gik over mod ham.
"Det skide hår gider ikk og sidde!" Sagde han irriteret. Jeg fristede lidt, og satte parykken på plads, tog noget voks og satte det. Da jeg var færdig beundrede jeg mit kunstværk. "Tak Cat!" Sagde han og rejste sig hurtigt op for at give mig en kæmpe krammer. "Det var så lidt" svarede jeg med en lille latter. Vi gik begge ud og børstede tænder, og var ellers klar.
Vi løb nedenunder. Kl. Var omkring. 07:30. Da vi smuttede. "Vi ses mor! Vi ses far!" Råbte vi begge til dem. "Vi ses unger!" Råbte de tilbage. Vi gik ud af døren til garagen. "Hallo! Ham der vores nabo er altså skide mærkelig" sagde jeg. "Det ved du ikk før du har mødt ham" svarede han med et smil. Jeg gengældte det med et smil og et lille grin.
Vi trak vores motorcykler ud til vejen, og skulle til at starte den da en bil holde bag os. Den dyttede, og kørte forbi os. Der var en masse dreng i den. Omkring 4 tror jeg? Inklusiv vores mærkelige nabo.
Mig og Jason kiggede på hinanden, med det der Vi-Vinder-Den-Her- blik. Vi tog hjelmene på hovedet. Jeg kunne se at bilen holdte for enden af vejen. Ventede de på os? Vi korte op på siden af dem så vi begge kunne indstille vores indbyggede gps, som var på motorcyklen og på en gennemsigtig skærm på hjælpen.
"Hva' så Snuske! Er det et ræs? Spurgte den ene. Han så fucking lækker ud. Men alle ved han er en player. Jeg mener, se på ham! Han havde brunt hår, der sad til perfektion. Brune øjne, som alle ville dø over. Det tandpastasmil er også lige stil at dø øver. Men det blik han sender mig er ikke lige noget for mig. (GIF☝🏼)
Alle drengene kigger på os, skiftevis. Jason ringer til mig. Det smarte er, at vi kan ringe, og så drikker det op i hjelmen. Jeg tager den. "Er vi på?" Kunne jeg høre. "Altid" svarede jeg med et kampklar smil. Det samme gjorde han. De kiggede over på Jason. Han nikkede. Derefter på mig. Altså jeg kan ikk se en grund til at lade vær. Med 400 hestekræfter, kunne det jo kun blive sjovt. Jeg nikkede mig enig. Mig og Jason snakkede stadig. "Find den korteste vej!" Råbte han. Og det gjorde jeg så. 3, 2, 1, nu var vi i gang. Mig og Jason gav ikk fuld gas. Vi ville ligge side om side, med dem. Min hjelm bippede. Den viste en pil til højre. Jeg satte farten ned, det samme gjorde Jason. Vi drejede, men de andre kørte ligeud, mens jeg kunne høre deres latter. Mig og Jason gassede fuldt op.
Og efter 5 min. Var vi endelig ved skolen. Vi kørte forsigtigt op til parkeringspladsen, og parkerede. Jeg kunne høre en bil, og en masse latter. Men den stoppede da de så os. Deres blikke så meget forvirrende på os. Vi lavede et tegn som hej, med 3 fingre. De parkere bilen. Mens mig og Jason stadig snakkede igennem hjelmene vi stadig havde på. "Jeg tror du har en hemmelig beundre, siger han, og vi kiggede begge bagud.
"Hvordan kom i op på skolen så hurtigt?" Spurgte han. Det var nok anføreren for player teamet. Som også var vores nabo. Vi trak begge på vores skuldre. Jeg havde stadig stadig min skuldertaske hængende på min skulder. Den var fyldt med spidse pikker.
Jeg tog fat i nøglen til min motorcykel og låste den. Derefter tog jeg den ud, hoppede af den, slukkede min hjelm og trak den af hovedet. De andre drenge var kommet over, og alle havde store øjne på mig. Jason tog også hjelmen af, og der kom en flok piger hen til ham. Men han ignorerede dem bare.
Haha typisk Jason. Han er ikke player-typen, men han kan sagtens være sammen med dem. Men nu får vi jo af se. Vi nikkede begge og gik ind mod skolen. Gad vide hvad der kommer til at ske nu?
YOU ARE READING
Barndoms-venner med playeren.
FanfictionCat flytter tilbage til sit barndoms hjem sammen med hendes familie. Cat er model, hendes mor er designer, hendes far er direktør for et meget stort selvskab, og storebroren er professionel fodboldspiller, og deltid model. Men hvad sker der når Cat...