Barndoms-venner med playeren.

Veninde problemer.

Jeg vågnede næste morgen, af den mest irriterende lyd. Rigtig gættet. Min bror igen. Jason stod det samme sted som før.

"Jason. Stop det!" Brummede jeg under dynen. Han trak dynen af mig, og så på mig med store øjne. Jep. Jeg lå i undertøj.

Jeg kastede en pude mod ham, for at få ham til at vågne op fra hans seksuelle dagdrømme. "Hey!!" Det virkede vist. Jeg slap et lille grin mellem mine læber.

Han sukkede højlydt og gik så ud igen. Jeg rejste mig fra sengen og gjorde mig så klar til endnu en dag. Det er onsdag, så der er kun 2 dage til weekenden.

Jeg glæder mig faktisk på en måde ikk. Mig drengene og Liza havde jo aftalt at sove sammen i weekenden. Men desværre er et væddemål et væddemål. Det ved vi jo allesammen.

Jeg vælger selvfølgelig at følge de regler som der er blevet væddet med. Jeg skal sove i samme seng som Cameron. Urghh. Godt nok er han min barndoms-ven. Men han er stadig en player.

Og jeg bryder mig virkelig ikk om playere. Så hvis han på nogle måde rør mig, som ikk er et venligt kram, kapper jeg hans kugler af! Og bare rolig. Det ikk en trussel. Det er bare den dejlige sandhed.

Jeg blev færdig med det jeg nu skulle, og gik nedenunder for at spise morgenmad. Jason sad allerede og spiste. Og som den dejlige bror han er, havde han hældt noget op til mig, mmhhh...

Efter vi havde spist satte vi vores tallerkener over. Vi tog jakker på, og gik ellers ud i vores garage. Vi tog hjelmene på og startede den. Lågen kørte langsomt op, men da den var åben så vi Cameron og drengene.

Jeg ringede til Jason. "Tror du de vil kører om kamp igen?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Tror bare de vil følges. De ved jo at vi vinder" forklarede jeg Jason. Han nikkede forstående.

Vi kørte stille ud mod dem. "Hva så, Cat? Vil i følges?" Spurgte Theo. Jeg skulede over mod Jason, som et slags sejrs blik. Han forstod det. Jeg vendte blikket mod drengene igen.

Jeg nikkede og gassede en smule op. Derefter var vi ellers bare på vej. Vi kom op af indkørslen og parkerede. Jeg kiggede engang rundt, og så Liza stå sammen med nogle piger.

De så ikk glade ud. Hvad er der dog i vejen? Jeg tog hjelmen af og gik over til Liza. "Hva' så Liza?" Spurgte jeg. Hun smilede et skævt smil. Jeg kiggede rundt på de andre piger.

De gav mig dræberblikket. "Hvad?" Spurgte jeg. "Liza skal ikk være sammen med sådan en som dig!" Snerrede en af dem. Jeg løftede et øjenbryn.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg og krydsede armene. "Vi har lagt mærke til de sidste 2 dage har du været sammen med Cameron og hans venner. Hun skal ikk være sammen med en der trækker hende med ind i armene på ham og hans venner. Lige der hvor du er!" Rasede den anden.

Jeg begyndte at grine let. "Tror i virkelig at jeg går i seng med dem? Vi er barndoms-venner. Ikk bollevenner. Og Liza er en del af vores gruppe." Forsvarede jeg mig og Liza.

De kiggede fornærmet på mig. Jeg smilede tilfreds. "Kommer du Liza?" Spurgte jeg hende. Hun smilede et stort smil. Jeg smilede med, og vi gik. Vi gik sammen ind med de andre bag os.

Vi var alle nået til time. Mig, Liza, Cameron og Mathias skulle til historie time. De andre skulle til engelsk og matematik.

I historie timen sad jeg ved siden af Liza og Cameron og Mathias foran os. "Tak for det du gjorde" sagde Liza pludseligt. Jeg fik et smil på læben.

"Det var så lidt" svarede jeg. "Men hvad gik det egentlig ud på?" Spurgte jeg nysgerrigt og kiggede på hende. Hun kiggede ned. "Lang historie" svarede hun.

Jeg tænkte lidt. "Du kan bare fortælle det i spisepausen" sagde jeg og smilede. Hun smilede igen.

Jeg kunne høre drengene viske lidt foran os. Jeg tænkte ikk videre over det, men fulgte bare med i historie igen.