(Springer en dag over)
Jeg vågnede dagen efter af Jason igen. Okay. Efter 5 dag i streg så er man vel begyndt at vende sig til det.Det er fredag, og solen skinner. "Cat? Er du oppe?" Spurgte Jason. Jeg kom ud af mine tanker og så på Jason, som stod i døren.
"Ja. Bare fortsæt inde ved mor og far" svarede jeg glad, og sendte ham et grinende smil. Han smilede igen, og smuttede så.
Jeg satte mig op og kiggede på klokken. 06:15. Så kan jeg jo også nå i bad. Jeg gik i bad, ordnede make-up og tørrede hår. "Moar?!" Råbte jeg.
Hun kom hurtigt ind. "Hva' så skat?" Spurgte hun. "Vil du hjælpe mig med parykken?" Spurgte jeg hende. Hun nikkede.
Efter at ha fået parykken på, gik jeg ned i mit closet og fandt et sæt tøj som bestod af: Et par hullede cowboyshorts, en sort kortærmede croptop og skjorten som sædvanligt.
"Hey! Vent lige lidt!" Jeg kiggede i en let åbnet kasse under noget af mit tøj der hang. Jeg trak kassen ud. "Jeg vidste det!"
Jeg tog noget læder op fra kassen. "Mine motorcykelhansker!" Jeg fik dem til min fødselsdag. Jeg tog dem på.
Dem har jeg squ savnet. Det er nogle sorte læderhandsker uden fingerspidser. Jeg gik ud agter jeg havde pakket kassen væk.
Jeg kom ovenpå. Jeg tog min taske. Men stoppede op. Jeg så sedlen ligge på mit natbord. Jeg tog den op, og kiggede nervøst på den. Jeg åbnede den langsomt.
"Bip bip". Jeg havde fået en besked. Jeg foldede sedlen igen, og tog min mobil op. Besked fra Cameron. Hmm. Hvad vil han?
Cam: Godmorgen, hvad er det for en seddel du står med?🤔
Jeg sukkede dybt.
Mig: Det ikk pænt at lurer. Hvad har du set mens jeg har boet her?🤔
Jeg ventede lidt på svar.
Cam: Ikk ret meget. Ud over at du går med paryk. Er du skaldet eller hvad?😳
Hvad fanden skulle jeg svare til det?
Mig: Øhh, længere historie. Men vi ses😱😅😇
Cam: Come on Cat. Fortæl nu bare.
Jeg valgte ikk at svare ham. Men gik bare nedenunder. Jason sad allerede ved bordet sammen med far og mor.
"Jeg tror jeg har et problem" sagde jeg stille. De kiggede undrende men afventende på mig. "Cameron har set os tage min paryk på, og han spurgte om jeg var skaldet eller sådan noget" forklarede jeg dem.
De så alle overrasket på mig. "Hvad skal jeg gøre? Fortælle mine venner sandheden om mig, eller lyve?" Spurgte jeg dem.
Min mor brød hurtigt ind. "Ja, lyve er det dummeste du kan gøre" sagde hun. Og endelig en der holder med mig. "Er du overhovedet klar på at fortælle dem sandheden?" Spurgte min far.
Jeg sukkede dybt, og satte mig på en stol for at tænke. "De ville jo finde ud af det på en eller anden måde, vil hellere selv fortælle dem det før nogle andre finder ud af det" sagde jeg endelig.
Min mor smilte stolt. Det samme med min far. "Hvis det er det du vil, så gør det. Men gør det med stil." Sagde Jason og smilede stolt og glad. Jeg smilede med.
Mig: Cam. Vi skal jo sove sammen med de andre i weekenden. Har noget vigtigt at fortælle her i aften.
Og, sendt. Gad vide hvordan de alle ville reagere? "Mor, i skulle noget i weekenden ikk?" Spurgte jeg. "Jo, hvorfor?" Spurgte hun.
"Har kommet til at lave et væddemål. Med Cameron. Vi skulle se om Cameron kunne have en hel pose mini skumfiduser i munden. Hvis han vandt, så skulle vi sove i samme seng hos mig, og de andre skulle ligge på gulvet. Er det iorden?" Spurgte jeg.
Min bror begyndte at flække af grin. "Hvad?" Spurgte jeg. Han skulle lige til at sige noget. Men fik hurtigt et alvorligt ansigt på og sagde ikk noget.
Hvis i har en god player-historie i kan lide så skriv den gerne. Svare om jeg har læst den🤟🏼
YOU ARE READING
Barndoms-venner med playeren.
FanfictionCat flytter tilbage til sit barndoms hjem sammen med hendes familie. Cat er model, hendes mor er designer, hendes far er direktør for et meget stort selvskab, og storebroren er professionel fodboldspiller, og deltid model. Men hvad sker der når Cat...