Justin Bieber - Ordinary girl - Dansk.

Kapitel 6 - Tilgivelse...

"Justin... Hvad laver du her?" Spørger du og forsætter "Selena er det noget du har arrangeret?"

"Ikke helt, Justin kom på besøg for nogle timer siden, han havde en fornemmelse af du kom, og nægtede at forlade mit hus, før i havde snakket, undskyld søde!

Syntes i er gode sammen, det er længe siden at Justin har været så glad." Svarer Selena undskyldene.

"Det okay, jeg overlever!" ler du forsigtigt.

"Jeg vil lade jer være alene." Siger Selena.

Hun giver dig et kram og går ud af værelset og lukker døren efter sig.

Tavshed.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, du ved jeg elsker dig!" Siger du for at bryde tavsheden.

Der er ikke noget bestemt han skal sige, måske burde jeg ikke være sur.. Jeg er så dum!  Tænker du.

"Skal vi ikke bare glemme det her, jeg syntes ikke engang jeg burde være sur, jeg var nok bare bange for at du stadigvæk elskede Selena, og. hvis du gør er det fint, vi kan være venner..." Siger du helt uventet.

"Søde.. Jeg elsker dig og det er dig jeg vil være sammen med, du er den eneste pige for mig!" Siger Justin nervøst.

"Vi har kendt hianden i under 24timer, og vi har haft to skænderier... Jeg elsker dig, og kan heller ikke forestille mig andre end dig! Jeg vil gerne give det her en chance til, for alt det her er nok mest min skyld, jeg skulle ikke være gået, det er en bagatel, det er ikke vigtigt.. det eneste jeg tænkte på var om du havde føelser for Selena.

Hvis du vil give det her en chance til, vil jeg gerne!" Svarer du stille.

Justin siger intet.

"Justin?" spørger du bange.

"Hvis du lover ikke bare at gå en anden gang, uden jeg ved det! Selena vidste heller ikke hvor du var." Svarede Justin.

"Jeg snakkede i mobil med Selena, fordi hun ringede, men nej hun vidste ikke helt hvor jeg var... Ved godt jeg ikke skulle være gået! Undskyld Justin." Svarer du.

"Jeg vil ikke have at vi skal være sammen hvis du ikke har lyst, jeg vil gerne, men jeg vil ikke tvinge dig!

Så er det bedre vi er venner" Siger du inden Justin får chancen for at sige noget.

"Hør her, jeg vil gerne være sammen med dig, du er den eneste pige for mig, eller det er du blevet, siden jeg mødte dig.

Jeg forstår godt du blev ked af det, det var bare overraskende at du bare forsvandt, uden at sige noget." Svarer du med en forsigtig stemme.

Justin's tanker.

Ville ønske jeg bare kunne kysse hende, men det går nok ikke.

Er vi overhovedet sammen igen?

Dine tanker.

Tænk han ikke giver mig skylden.. Det er min skyld!

Mon vi er sammen eller ej? Vil ikke spørge, hvis han siger nej knuser det mit hjerte.

Dig og Justin spørger hinanden i kor "Er vi kærester eller venner?"

I griner... I nikker til hinanden.

Dy kysser Justin, han bliver overrasket over det, men kysser dig tilbage.

"Jeg elsker dig, vi er nødt til at snakke før den ene går.. Ellers skal der være en god grund!" Siger Justin kærligt.

Du nikker.

"Jeg tager tilbage til hotellet, vi ses, hyg dig med Selena" Siger Justin glad.

"Tak, vi ses." Svarer du og kysser ham på kinden.

Selena kommer ind "Alt okay" spørger hun sødt.

"Ja, vi er sammen igen... Tak!" Siger du glad.

"Tak, for hvad?" Spørger Selena forvirret.

Du griner og siger "For ikke at sige Justin er her, så ville jeg ikke være kommet!"

I ler.

********

Lidt lang, håber i kunne lide den.