Sjælen

8 0 0
                                    

Det tog mig hele natten og jeg ved ikke engang helt hvordan jeg gjorde, men foran mig ligger nu et helt perfekt dukke.

Graham sover i sengen med den tynde sommer dyne så langt nede at jeg kan se store dele af hans nøgne bryst og kanten af hans hofter. Med en rødmen fjerner jeg blikket og prøver at tale så højt inde i mit hoved som muligt.

"hvad så nu, Bocor Malia?"

Jeg venter spændt på stemmen i mit hoved, kommer tilbage.

Nu min dreng, skal sjælen i.

Selvom jeg har hørt hendes stemme før, giver det et sæt i mig. Jeg tager mig selv i at kigge rundt, men der er selvfølgelig ingen udover Graham. Hvad mener hun med sjælen?

Lig dukken hen på din elskede, min dreng og gentag efter mig.

Min elskede? Jeg elsker ingen, altså udover mine forældre. Jeg kigger over på Graham og selvom jeg benægter det her for mig selv, så tror jeg Zoe har ret. Jeg ønsker at være tættere på denne mystiske fyr. Jeg ønsker at høre hans stemme og mærke hans læber.

Langsomt går jeg hen til sengen. En gylden stråle sollys strømmer gennem mit lille ovenlysvindue og lyser hans smukke person op. Alle skyggerne er væk og han ligner en gud badet i sol.

Da jeg først ligger dukken på Grahams bryst bryder stilheden. Jeg er ret sikker på at Malia har overtaget mig for hele min krop brænder og mine øre bløder. Jeg messer en masse ord jeg ikke kender betydningen af og jeg ryster i kampen om at holde mig oppe.

Et lys bygger sig op. Mine øjne svier og med et er der mørkt og stille igen.

Jeg falder tilbage og kollapser på gulvet foran sengen.

Stormet af MagnetismeDonde viven las historias. Descúbrelo ahora