Datteren

171 17 2
                                    


"Hold dig væk fra mig, din morder!" Råbte jeg og flygtede om bag køkkenbordet, hvor Gong Yoo stod på den anden side. Med det samme han kom nærmere tog jeg og fat i glasset, som stod på køkkenbordet hvorefter jeg fyrede det efter ham. Men han havde set den komme og bukkede sig hurtigt, sådan glasset ramte væggen og gik i tusind stykker.

"Lad mig nu forklare, Y/n." Sagde Gong Yoo uskyldigt og kiggede utålmodigt på mig.

Min krop rystede som aldrig før, for hvem vidste at jeg ville stå ansigt til ansigt med en morder

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Min krop rystede som aldrig før, for hvem vidste at jeg ville stå ansigt til ansigt med en morder.
Gong Yoo gik udenom køkkenbordet og nærmede sig for hvert skridt han tog. Panisk tog jeg fat i køkkenkniven og pegede den truede imod ham, imens jeg bakkede bagud. "Jeg advare dig, jeg er ikke bange for at bruge den!" Det var lige før jeg ikke kunne genkende min egen stemme, så bange var jeg.
Gong Yoo holdte sine hænder foran sig, mens han forsøgte at berolige mig med hans ord. "Y/n, hør på mig. Jeg har ikke gjort Seokjin noget, så læg kniven fra dig."

Min krop rystede stadig, så jeg holdte kniven med begge hænder, sådan jeg ikke kunne tabe den på gulvet. En tåre trillede ned ad min kind, idet jeg så ham i øjnene. "Hvordan kunne du?" Spurgte jeg med en hæs stemme, imens jeg stirrede op på ham med våde øjne.

Gong Yoo svarede mig ikke, fordi han havde nok regnet ud, at jeg ikke ville stole på det eneste ord han lukkede ud

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Gong Yoo svarede mig ikke, fordi han havde nok regnet ud, at jeg ikke ville stole på det eneste ord han lukkede ud.

Tiden gik, hvor vores øjne bare stirrede på hinanden. Idet øjeblik fik jeg et tilbageblik, hvor jeg huskede helt tilbage til første gang Seokjin og jeg skulle besøge gerningsstedet. "Det giver også mere mening at Gong Yoo var der, da han ikke tog med os." Hvæset jeg inde i mig selv, fordi jeg ikke havde regnet det ud noget før.
Jeg huskede tilbage på, hvordan han holdte for min mund, sådan jeg ikke kunne skrige på hjælp, og hvor hjælpeløs jeg følte mig.

"Hvorfor prøvede du at dræbe mig?" Spurgte jeg efter noget tid. Gong Yoo fjerede et kort sekund den intense øjenkontakt, hvorefter han kiggede tilbage på mig med seriøse øjne. "Jeg ved godt at du er forvirret og bange, Y/n. Men jeg gjorde det for at finde information." "Hvad fanden er det for en syg måde at gøre det på!" Afbryd jeg ham og slog aggressivt ud med mine arme. "Jeg beder ikke om en tilgivelse fra dig. Men du må stole på mig, når jeg siger at jeg gjorde det for at beskytte dig." Svarede Gong Yoo med en stille stemme og så uskyldigt på mig.

Min beskytterWhere stories live. Discover now