Min beskytter

Tjenesten

Jin's synsvinkel:
Min egen computer føltes fremmed for mig, som om nogle har brugt den. Jeg lænende mig tilbage i læderstolen og kiggede hen på Y/n, som var fordybet sig ned i sit arbejde. Mit sind tog mig tilbage for nogle dage siden, hvor jeg fandt Y/n på bænken i den mørke park.
Pludselig fik jeg gåsehud over det hele på kroppen, da jeg blev mindet om Y/n's bløde læber på mine. Der bredes derefter varme til mine kinder, sådan de blev en smule røde. "Huh, hr Kim De har jo fået helt røde kinder." Sagde Y/n med en uskyldig stemme og kiggede bekymret op fra sin computer og hen på mig.

Det irriterede mig grænseløst, at Y/n ikke selv kunne huske noget for den dag, fordi nu gik jeg rundt her og rødmede over noget, som jeg kun selv kan huske.
Hurtigt som et lyn tog jeg min computer foran mit ansigt for at skjule mit røde ansigt, sådan jeg lignede en computer med en menneskekrop. "Gå tilbage til arbejdet sekretær Y/n!" Svarede jeg bestemt. Der blev herefter stille, men så kunne jeg høre Y/n trykke på computertastaturet og så vidste jeg, at hun havde sit fokus på arbejdet og ikke på mit røde ansigt.

Diskredt og lydløst satte jeg computeren ned på mit skrivebord igen, hvor jeg derfra forsatte med at stirre observerende på hende, og betrækkede hende i hver bevægelse hun gjorde.

Y/n's pandehår gled ned og ind foran hendes briller, det irriterede hende kun lidt. Forsigtigt vinklede hun det ind imellem hendes fingre og legede lidt med det, mens hun stadig stirrede koncentreret på computerskærmen. Det var som om hun kunne fornemme at jeg kiggede på hende, for med et kiggede hun op fra sin computer og vi fik øjenkontakt med det samme. Jeg blev så forskrækket, at mine øjne flakkede rundt i lokalet, for at lade som om, at det var ubevidst, at jeg kom til at stirre.
Men Y/n udbryd med et lille kækt grin og rettet sit blik ned mod computeren igen, imens hun rystede på hovedet.

"Jeg tror jeg har fundet noget." Sagde Y/n efter noget tid. Jeg sprang op ad stolen og stormede hen til hende. "Vis mig det!" Svarede jeg spændt, idet jeg havde stillet mig bag hende og lod min arm hvile på stolens ryglæn. Y/n nikkede og trykkede på computermusen, sådan videoovervågning startede.

Vi spolede i videoen, da der var blevet filmet i de 24 timer. Der blev vist en helt normal dag for arbejderne, hvor de stod overfor hinanden og et langt bord imellem dem, hvor der blev transporteret kød. Arbejdernes job gik ud på at fjerne forskellige dele af kødets fedt og sende det videre til den næste, som skulle gøre det samme. Sådan forgik det i lang tid, hvor Y/n og jeg var ved at falde i søvn. Men så skete der pludseligt noget, da vi kunne se at arbejderne begyndte at gå i panik og forlod bordene, da flere af arbejderne blev skudt og blodet strømmede ud af deres livløse kroppe.