At være Sydkoreas rigeste mand, og CEO af sit eget firma, men er også kendt for den koldeste personlighed. Ja, det kunne ikke gå bedre for ham, især når han ligger på toppen. Men alt kan forandres, og det gør selveste Kim Seokjin, når han kommer til...
"Har du virkelig tænkt dig at lade vær? Spurgte Gong Yoo og lænede sig op af dørkarmen for at se hvad jeg lavede. "Ja, jeg har ikke tænkt mig, at servere noget som helst til en underklasse eller bare til nogen." Svarede jeg koldt tilbage og skruede ned for varmen på komfuret.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Det var en tidlig morgen og der duftede af æg af bacon i hele køkkenet. Madlavning var nemlig en af mine særlige talenter, udover at være den rigeste man i hele Sydkorea. Det kalder jeg for et talent, fordi ingen i landet kan få flere penge som jeg kunne.
"Du kunne ikke engang bare give hende en lille bid?" Jeg mærkede hurtigt efter at han gerne ville have, at jeg skal vise mere respekt overfor Y/n, især når hun er ny på jobbet. Men hvad er der sjovt i det? Desuden så forsøgte jeg på, at presse hende så meget, at hun siger op. "Sådan en som hende kan ikke håndter det her job." Tænkte jeg og fik et tilfreds smil på læben.
Jeg ignorerede Gong Yoo og tog to tallerken frem, hvorefter jeg hældte panden på skrå, sådan jeg kunne skrave æggen og baconen fra panden og ned på min tallerken. "Ville du have noget?" Jeg kiggede derefter venligt over skulderen for at få øjnekontakt med Gong Yoo, hvor jeg ventede tålmodigt på et svar.
Men han lukkede bare øjnene og kom med et opgivende suk. Han puttede sine hænder i hver sin lomme og forlod dørkarmen og gik ud af rummet, sådan jeg stod alene i tilbage.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg træk på mine skuldre og fokusere tilbage på, at få æggene og baconen ned på min tallerken, hvorefter jeg gik hen og satte mig til bords.
Mange tanker gik igennem mit hoved, mens jeg puttede gaflen med æg og bacon på ind i munden. "Gad vide hvor Y/n er? Hun burde stå her ved siden af mig og se mig spise." Jeg kiggede derefter op fra min tallerken og stirrede på døren, som førte ind til hendes værelse. "Hun tror sikkert det her et hotel!" Derefter hamrede jeg gaflen ned i bordet, sådan den sad fast.
Idet jeg nærmede mig Y/n's dør kunne jeg mærke min vrede brede sig i min krop, og det gik ud over dørhåndtaget til hendes værelse, da jeg kom til at trække så hårdt ned i det, at den nu sidder helt løst. Men når jeg stod i indgangen til hendes værelse og kiggede rundt, lå hun ikke i sin seng, hun var heller ikke ude på badeværelset. Faktisk var hun ingen steder, på mystisk vis var hun forsvundet. Jeg rynkede mine øjenbryn på grund af forvirringen over, at hun ikke er nogen steder. Derefter tog jeg mobilen op ad min lomme og ringende til hende.
