Min beskytter

Katastrofen

Jin's synsvinkel:
Jeg var gået ind i menneskemængden efter jeg forlod Y/n. På det tidspunkt kunne jeg ikke vende mig om og gå tilbage til hende. Hvordan skulle jeg se Y/n i øjne, og fortælle hende, at jeg stadig har følelser for Shin Hye. Jeg var også selv blevet overrasket over min rektion, hvor Jong Suk spurgte omkring vores forlovelse.

Jeg kunne ikke klare at se flere mennesker, så jeg flygtede ind på toilettet.

Jeg rettede på butterflyen og åbnede for det kolde vand. Det kildede nærmest i fingerne, da jeg lavede mine hænder som en skål og kastede det kolde vand i hovedet, med håb om mine tanker kunne forsvinde.
Men, hvad prøvede jeg dog at bilde mig selv ind? Jeg havde efterladt Y/n til et bal, hvor hun ikke kender den eneste.

Det var lige før jeg fik det helt dårligt, at se mit eget spejlbillede, hvor vandet dryppede ned fra mit hår. "Hvorfor skal jeg være sådan imod Y/n?" Spørger jeg mig selv og strammede grebet om håndvasken, imens jeg stirrede utilgiveligt på mig selv.

Pludselig gik døren op bag mig, hvor en fremmede mand trådte ud fra wc'et. Vi sagde ikke noget til hinanden, men da vi fik øjenkontakt, fordi jeg kiggede ind i spejlet og så ham bukkede vi pænt. Den fremmede mand gik ud af døren, og jeg var igen alene ved mit spejlbillede. Mit blik gled ned i håndvasken, hvorefter jeg tog en dyb indånding og pustede ud, idet jeg trådte væk fra håndvasken. "Jeg må finde Y/n!"

Idet sammen jeg kom ud, var jeg allerede omringede af mennesker, som dansede, grinede og snakkede. Det har nu aldrig været mig, at være et sted hvor der var proppet med mennesker. Y/n var ikke nogle steder at finde, hun var ikke i baren, indgangen eller hvor de fleste stod og snakkede.