David
Jeg slynger tasken over skulderen og følger efter nogle af de unge hen til skolens udgang. Vi har endelig fået fri fra vores første dag tilbage, og det har virkelig været en af de længste dage nogensinde. Jeg gaber træt, kører hånden gennem håret og smiler til en af flokkens unge, som sætter farten ned, så hun kan gå ved siden af mig.
"Hej beta," hilser hun lavt og falder i med mine skridt.
"Hej Anna," svarer jeg hurtigt og krydser fingre for, at det er hendes navn.
"Du kender krigerlederen godt ikke?" Jeg nikker til hendes spørgsmål, hvilket får hende til at fumle nervøst med fingrene, før hun begynder at snakke igen.
"Øhm, det var fordi, at jeg tænkte på, om det var muligt..." hun stopper op igen, og jeg ser bare roligt på hende, imens hun overvejer sine ord.
"Kan du måske snakke med ham for mig?" Spørger hun endelig og kigger op på mig med sine store grønne øjne.
"Ja selvfølgelig. Hvad skal jeg snakke med ham om?" Huk bliver stille et godt stykke tid igen, men da vi træder ud af skolens døre, tager hun en dyb indånding og ser stædigt på mig.
"Jeg vil gerne til optagelsesprøve som kriger." Jeg ser overrasket på den lille pige. Hun er yngre end mig og går mig kun til skulderen, men ilden i hendes blik får hende til at se farligere ud end nogle af de fuldvoksne mænd i flokken. Jeg nikker langsomt.
"Jo, det kan jeg godt." Anna hviner højlydt og krammer mig fra siden, før hun løber hen til en lille flok, der står i nærheden. Sikkert hendes venner. Jeg kører hånden gennem håret endnu engang og går det sidste stykke hen til Sebastians bil alene. Han sidder allerede bag rettet og venter. Hans fingre glider hurtigt henover skærmen. Jeg smækker døren hårdt og får dermed hans opmærksomhed.
"Hej," griner jeg dumt, før jeg smiler uskyldigt til ham.
"Du får altså snart lov til at betale månedligt for de skader, du forårsager på min bil," brummer han, samtidig med han drejer nøglen.
"Ti stille, du har ikke engang selv betalt for den." Han grynter og trækker ud af skolen."Vi kører den forkerte vej," påpeger jeg, da Sebastian drejer til højre ned mod byen istedet for mod venstre til flokkens boliger.
"Nej, vi skal i centeret."
"Hvorfor skal vi i centeret?"
"Det ved jeg. Føler lige får det," trækker min bedste ven på skuldrene, hvilket får mig til rulle øjnene.
"Og hvad nu hvis jeg har planer?" Sebastian griner bare af mig, så jeg stirrer surt på ham.
"Nu er det ikke kun dig, der har en mage, som de optaget af." Jeg stirrer stadig surt på ham.
"Nej, men jeg har sat din mage udgang med en opgave, der kommer til at tage resten af aftenen," siger min fremtidige alfa og smiler uskyldigt til mig, "så du kan sagtens hjælpe mig i dag."
"Hvad skal du overhovedet have hjælp med?" Spørger jeg, da vi trækker ind i centerets parkeringsplads.
"Hvornår blev det ulovligt at være sammen med sin ven?" Spørger han og hopper ud af bilen. Jeg følger efter. Lidt irriteret faktisk. Han har slet ikke haft tid til at være sammen med mig siden Aiden kom ind i billedet, og lige pludselig er det ikke okay, at jeg ikke gider være sammen med ham.
"Så lad os skynde os lidt," brummer jeg og går forbi Sebastian. Jeg kan høre Sebastian sukke bag mig."Vi kan tage i biografen," foreslår Sebastian, og jeg afslår.
"Vi kan spise pizza," foreslår Sebastian, og jeg afslår.
"Vi kan løbe om kap?" Jeg ser irriteret på min ven, og han ser lige så irriteret på mig.
"Hvad har du lyst til?" Spørger han, og jeg er lige ved at snerre af ham, men holder mig selv tilbage. Jeg kommer sikkert til at fortryde det senere.
"Lille David," kalder han og prikker mig på kinden, hvilket selvfølgelig får mig til at blive i værre humør.
"Jesus," mumler jeg og drejer ind i en tilfældig butik for at undgå den unge mand, som opfører sig som et lille barn. Det viser sig at være svære end bare lige, da han følger efter mig rundt mellem hylderne af tøj.
"Du kan få et nyt outfit," fortsætter Sebastian med at snakke, og jeg nikker. Det er faktisk det mindst dumme, han har sagt, siden han begyndte at blive irriterende i dag.
"Uh, der var noget, som vækkede din interesse," griner han og lægger armen om mig.
"Jeg har ingen ide om, hvor mange penge jeg brugte på tøj, da jeg mødte Aiden."
"Jeg ved det godt. Du trak mig med ind i samtlige tøjbutikker," pointerer jeg og hiver ud i en bluse. Nah. Jeg går videre gennem butikken. Sebastian er lige i hælene på mig.
YOU ARE READING
Parrets dans
WerewolfJeg banker mine næver ned i jorden af sorg og hører ordene, han råbte til mig igen og igen som var det hele en stor joke. "Nej, du er ikke min mage!" Jeg krammer mine arme om mig selv, for at holde sammen på mig selv. Jeg har det som om, at min krop...