Justin Bieber; Besat

Det første indtryk

Jeg stiller mig foran mit skab, låser det op med koden på hængelåsen og åbner det sukkende for at hente matematikbøgerne.

3.g, det er sgu ikke noget man kan kalde hyggeligt. Min første dag i sidste år i skole, starter i dag, og vi starter direkte, hårdt ud. For fanden!

Jeg tog et hurtigt kig i skabet med de bedste minder af mine bedste veninder, Jade, Zoe og Alice.

Alle hemmeligheder er spredt imellem os og vi har sådan set været det for hinanden siden vi var nogle måneder gamle, da vores mødre havde noget loge sammen.

Jeg smiler svagt for mig selv og lukker skabet i for derefter at trykke låsen på hængelåsen ned. Jeg drejer rundt på hælene med en dyb indånding og skulle lige til at gå mod lokale fem, da noget passerer mig med en så høj fart, at jeg mærker vinden der blæser mig halvt omkuld så jeg må støtte mig hurtigt til skabet for ikke at miste balancen. Imens jeg forsøger at få balancen kigger jeg lidt forskrækket rundt, og ser en ung fyr på sit skateboard i sin højeste fart.

-Ey! Så sænk dog farten, råber jeg hårdt til ham og han stopper dog uforventet op lidt efter og vender sig langsomt mod mig. Jeg betragter ham træde på skateboardets ende så det ryger lige op i luften hvor han derefter griber det med hånden. Smartass... Jeg presser tænderne sammen og kniber øjnene svagt i,

-Hva' sagde du?, råber han koldt tilbage og begynder så småt at gå mod mig. Jeg fugter hurtigt mine læber og ryster bare ligegyldigt på hovedet og begynder at gå op ad en trappe i centrum af den store sal med skabe rundt omkring.

-Ey, vent!, råber han igen og jeg hører ham komme tættere på mig. Jeg stopper lidt op uden at kigge mig tilbage, men mine tanker overbeviser mig egentligt ikke om at lade mig distrahere af ham, så jeg ignorerer ham og fortsætter derefter videre op af trappen med et lille selvsikkert smil på læben.

-Kristen!, hører jeg en velkendt og glad stemme udbryde. Jeg kigger op fra tappen og ser Alice, en af mine bedste veninder, der lyser op i et kæmpe smil og nærmest halvløber ned ad trappen med armene spredte, der lige var parat til et af vores 'Jkza'- kram, som vi kalder det.

Jkza var egentligt vores lidt eget navn, som vi fik lavet af alle vores forbogstaver i vores navne, og så satte vi det samme på en lidt anderledes måde, så man ikke kunne udtale det sådan direkte, men måtte sige bogstaverne hver for sig. Komisk, men barnligt. Men det var en del af os.

Krammet var egentligt kort sagt et normalt kram, men man gav bare et hurtigt kys på hinandens kind af ren venskab.

-Baby!, udbrød jeg hurtigt med et lavt hvin og skyndte mig videre op af trapperne for at give hende det særlige kram og et kys på hendes kind. Det blev et lidt handicappet kram, da jeg havde bøgerne i min ene hånd, men det gik.

-Ej, hvor er du sød i dét outfit, siger hun og giver mig et elevator-blik. Jeg kigger selv ned af mit valgte outfit med et forlegent grin. Jeg havde, i morges, valgt at lade mit brunettehår blive hængende langs hver sin side af min skulder. Håret hang ned af en stor beige- farvet sweater med to ekstra halskæder om min hals. Ved underdelen var et almindelige par stramme cowboybukser og af sko havde jeg valgt mine chelsea-boots. Og så lige en ekstra detalje var min sorte, vintage læder skulder- rygsæk.

-I lige måde, sødeste, sagde jeg alligevel helt uden at have set på hende. Jeg kiggede derfor hurtigt på hende og ser hende klædt i en beige farvet skjorte med en læderjakke med pels indvendig og en hætte bagi, udenpå skjorten. Hun har sorte, stramme bukser på og et par beige bamsestøvler på fødderne. Og selv om vi er indenfor har hun en, også, beige farvet hængende kvast hue på hvor hendes krøllede brunette hår hænger til ned til hver sin side af hende, som mit. Og som regnet ud, var vejret koldt derude, og derfor også herinde, derfor rendte folk rundt i huer, halstørklæder og vintersko samt varme sweaters.

Hun smiler stort og nikker taknemmligt.

-Jade og Zoe har skrevet at de ville være her om lidt, siger hun med sit kæmpe smil og vi fortsætter op ad trappen igen.

-De beskeder har jeg da ikke modtaget, mumler jeg lidt forvirret og kigger på hende imens jeg ligger mit hoved lidt på skrå.

-Vi lavede en ny chat-gruppe, du skal bare lige acceptere, vi har nemlig sendt en..-

-Hey! Vi blev ikke færdige før!, afbryder en hæs stemme bagi mig. Jeg mærker en hånd der tager fat i min hvide, løse top, som gør at jeg får lidt ubalance og må tage et skridt ned for ikke at falde bagover. Jeg vender mig lidt forskrækket om og selvfølgelig står drengen med skateboardet der. Fuck, han var alligevel langsom til at overhæle mig...

-Hvad nu?, spørger jeg mere afslappende og irriteret. Jeg ruller kort med øjnene over ham, som vistnok gjorde ham dobbelt så irriteret som han var før.

-Hvem er det?, fniser Alice foran mig. Jeg kigger overrasket på Alice og skyder et øjenbryn i vejret.

-Det ved jeg ikke.. En idiot måske?, siger jeg og drejer hovedet mod drengen idét jeg rammer 'idiot'- ordet, så jeg næsten også spytter det ud på ham. Jeg sukker lavt og fortsatte derefter da drengen bare stod og lignede en der gik i stå over mine ord.

Jeg tror bestemt ikke, at det var fordi han blev overbevist om, at jeg var den der havde magten nu, men derimod tror jeg han sydede af raseri indeni og prøvede at tænke på hvordan han skulle slå mig ihjel på. Det var så også lidt en grund til hvorfor jeg gik fra ham. Gad nemlig helst ikke i slåskamp med ham på trappen. Så, Alice og jeg, fortsatte tøvende op ad de næste trappentrin.

Alice kiggede konstant på mig som en der ville vide noget, men jeg prøvede bare at ignorere det. Jeg tænker, at hun havde fået et lille crush på ham, måske? Altså.. den måde hun hurtigt kiggede flirtende på ham.. og, han var da ikke grim. Faktisk.. slet ikke. Men bare ikke min type.

Mine tanker blev revet væk fra mig, da jeg skulle til at træde op til sidste trappetrin, mens så igen bliver revet hårdt i min t-shirt. Jeg gav et lille forskrækket hvin fra mig, og Alice prøvede hurtigt at gribe ud efter mig, men hun var for langsom til at reagere, for på få minisekunder var jeg stødt hårdt ind i gelænderet nogle trin bag i mig, som jeg lige var gået op af, og jeg skulle til at falde videre ned, da hånden der havde skubbet mig ned, nu greb hårdt fat i mig igen.

Jeg ømmer mig hårdt med et højlydt og smertefuldt støn og kniber øjnene hårdt sammen hvorefter jeg følte en dunken i min ryg.

-Oh!, hører jeg nogle drenge oppe over trappen. Deres langvarigt 'o', som åbenbart skulle lyde som det drengene altid synes er 'cool' at sige, når man gør noget hårdt, irriterede mig grænseløst. Jeg fjerner mine tanker og trækker mine øjenbryn sammen igen.

-Hvad fanden er det du har gang i?, råber jeg af raseri og skærer hurtigt en grimasser af smerte. Jeg bliver langsomt rykket længere ind til drengen, da hans hånd trækker sig ind til sig.

-Fuck!, hører jeg Alice hviske, og spæner ned til mig. Jeg mærker drengens greb der løsner sig om min t-shirt og i stedet Alice der trækker sig ind til mig. Nogle højhælede sko nærmer sig, og jeg finder hurtigt ud af, at det er en lærer, da en skinger stemme lyder i mine ører,

-Kristen, dog! Er du kommet til skade?

Hendes stemme gjorde ikke det smertefulde meget bedre. Jeg stønnede kort igen og tog mig til hovedet,

-Ja, fik jeg sagt hæst med besvær. Noget tid efter gik det op for mig at drengen stadigvæk stod her. Jeg kiggede besværet mod ham, men så bare, sløret, at han kort rullede med øjnene og skulle til at gå sin vej, indtil den skingre stemme lød i vores ører igen,

-Og du, Justin, du slipper så sandelig ikke væk fra det her!

Jeg rettede så svagt på min ryg og skar en hurtigt grimasse igen. Fuck ham! Hvis han havde brækket min ryg, så ville han aldrig slippe frisk fra det her! Men alligevel, min ryg var sikkert ikke brækket, for var jo ikke lammet.

Justin så sig langsomt tilbage efter os og kiggede djævelsk på mig, men jeg orkede ikke mere hævn lige nu. Jeg vidste bare den her, Justin, var død i mine øjne!