Justin Bieber; Besat

Vennerne

-Hvad? udbryder hårdt og flyver nærmest tilbage i bænken så jeg rammer væggen. Min ryg giver er stød og jeg må tage min hånd til ryggen for ikke at begyndte at vise for meget smerte.

-Du hørte det selv.., siger han bare og trækker sig også langsomt tilbage imens han får det selvsikre smil over læberne.

Jeg fjerner min hånd fra ryggen og prøver at ligne én der ikke skriger over noget indeni.

Jeg stirrer tomt på ham og prøver at tænke ordene fra ham om, og om. Hvad fanden var hans problem?

-Hør, Justin!, starter jeg ud med en meget seriøs stemme og kniber øjnene godt sammen,

-Du overfaldt mig på trappen. Du var imod mig nede i salen, sagde ikke engang undskyld, som du faktisk stadigvæk ikke har gjort. Og nu prøver du på..-

Jeg stopper min brokken, da han bare trækker sin mobil op ad lommen og noget lys, lyser op i hans hoved. Fucking idiot!

Jeg sukker højlydt og mumler et eller andet, jeg næsten ikke selv forstår. Sikkert et skældsord. Justin kigger bare op, tomt, men lyser bare op i et smil lige så snart han finder ud af, at jeg har opgivet.

-Hvorfor kysser du mig ikke bare, så?, mumler jeg stille og kigger langsomt på ham.

-Det er imod mine regler..

-Pff!, ubryder jeg, men vælger bare at fnyse og ikke gøre andet.

Lidt efter nogle tavse sekunder, kommer der, den der specielle iPhone- SMS lyd samt en brummen i min lomme. Jeg trækker telefonen op fra min lomme, og ser en besked fra en gruppe, som jeg skal acceptere. Jeg regner med, at det er gruppen med Zoe, Alice og Jade, så jeg skynder mig ind, og acceptere. Først her ser jeg alle millioner beskeder de har skrevet om hvornår jeg kom ind i gruppen, og de beskeder som Alice snakkede om, at de først ville komme fem minutter efter.

Jeg gad faktisk ikke at se de millioner af beskeder de havde skrevet, så jeg gik bare ned i bunden og skrev,

'Piger! Hjælp mig! Justin har fucking spærret mig inde i kosteskabet!'

Og skyndte mig derefter at sende den. Kort tid efter står der at den er set af Alice, så regner med at hun vil få mig ud snart.

Pludselig kommer der et ansigt frem foran mit ansigt, som skygger på telefonen. Jeg undslipper et gisp fog skynder mig at låse telefonen.

-Hvad har du gang i?, halv råber jeg vredt og giver ham et hårdt skub på brystet så han ryger lidt bagud. Han giver en lille latter fra sig og gå bare tættere på mig igen. Jeg rynker øjenbrynene og kigger nærmest måbende på ham. Pludselig begynder han at sætte sin hænder på mine kinder, og fletter sine fingerspidser med mine ører. Et kort sekund går jeg lidt i stå med min tankegang og bevægelser.. det var ligesom om, at han gjorde noget specielt.

Men nej! Han sætter sig lige pludselig på hug ved siden af mig. Hver sit ben, på hver min side af benene og trækker sig længere ind til mig Først her kommer jeg nu lidt mere til mig selv og finder ud af hvad der forgår.

-Drop det!, råber jeg og skubber ham en gang til på brystet, men hårdere. Denne gang ryger han så langt tilbage, at han rammer bænken overfor, og falder direkte ned på bagdelen med et bump, på den.

Han bider sine læber sammen for ikke, at vise sin smerte Altså.. så stærk er jeg altså heller ikke. I modsætning til det han gjorde på trappen, var det her altså virkelig intet!

-Fuck dig, mumler han og kniber øjnene lidt i inden han faktisk bare sætter sig normalt op. Jeg rejser et øjenbryn, men med et lille drilsk, skævt smil på læben inden jeg retter blikket mod min telefon, og låser den op igen. Jeg ser en masse svar på chatten, og skynder mig op i toppen for at se hvad de har skrevet.