Justin Bieber; Besat

Overnatning

Jeg var blevet mundlam af hans sætning. Selvfølgelig er jeg da ikke vild med ham, men jeg begynder da at få større følelser for ham. Altså venskabs følelser. Jeg fik rystet på hovedet med en klump i halsen.

-Aldrig!

Mit eneste og meget betydende ord lød vist ikke så overbevisende. Justin fortsætter med at gå og pludselig drejer han ind ad sidevejen hvor han bor.

Jeg vender mit hoved om, og det store panorama hus kommer til syne. Jeg havde stadigvæk ikke vænnet mig til synet, så min mund åbner sig måbende igen. Justin fjerner sin ene hånd fra min bagdel og åbner døren med hånden. Hænderne på bagdelen var godt nok også pirrende men irriterende.

Duften af Justin blev ført op til mine næsebor, da døren blev åbnet og vi trådte ind. Først her bliver jeg sat ned.

Pattie, hans mor, kommer pludselig ud til os i entréen med et kæmpe smil.

-Er du her stadigvæk, Kristen?, spørger hun glad og folder sine hænder. Jeg smiler svagt og træder mine sko af hvorefter jeg nikker langsomt.

-Skal du sove her?, spørger hun ydeligere og kigger frem og tilbage på Justin og mig imens en akavet stilhed popper frem igen. Jeg ændrer totalt mit ansigtsudtryk og presser mine øjenbryn sammen imens mine læber er blevet helt vandrette igen.

-Ja, hører jeg en mørk stemme bagi mig, som helt klart tilhører Justin. Jeg kigger mig tilbage på ham med et hårdt og hidsigt blik.

-Han mener bare at jeg var..,

-Hun var bare for træt til at tage hjem, så jeg tilbød at hun kunne sove her, skynder Justin at afbryde mig og træder et skridt frem midt i hans sætning. Jeg kigger igen hårdt på ham, men prøver at undgå Patties blik på mig. Han kigger tilfredst på mig med et nik og sætter fart mod trappen i køkkenet.

-Jamen.., begynder Pattie og hendes blik følger Justin. Jeg kigger selv lidt undrende og står bare helt stivt.

-Kristen?, kalder Justin ude i det store køkken hvor man lige kan se ham, da døren står åben. Han har vendt sig om, og er lige foran trappen. Jeg presser mine øjenbryn sammen igen og ryster bare svagt på hovedet.

-Jeg kan sagtens gå hjem.., siger jeg og får et lille, falskt smil på læben. Pattie smiler igen og nikker kort,

-Jamen så godnat, siger hun lidt forførende og vinker kort inden hun bare forsvinder ind ad en dør, som jeg gætter på var kontoret. Mit blik hviler på døren der nu er lukket lidt i, indtil nogle hastige skridt lyder tættere og tættere. Jeg kigger hurtigt over mod Justin.

-Klokken er mange og der er sikkert børnelokkere og ludere og andre ting ude på gaden..., siger Justin lavt og hentyder med den sødeste og mest blide, bedende stemme at sove hos ham. Jeg griner kort af ham.

-Hvad er problemet?, spørger jeg lavt og kigger i hans brune øjne. Han stiller sig tæt op af mig.

-De er slemme, hvisker han og hiver lidt i min bluse. Jeg kigger langsomt ned på vores fødder med et ekstra lille grin. Jeg ryster opgivende men kort på hovedet.

-Jeg mener det!, siger han lidt højere med en skinger stemme der lige knækker,

-Bare i dag, beder han en ekstra gang og hiver ekstra meget i min bluse. Hvad sker der for ham med at tage fat i andres folks tøj?

-Du er så fandens irriterende men.., jeg kunne ikke sige det. Tiltrækkende! Jeg får et meget lille smil frem på læben af tanken.

-Men?, hvisker han spørgende og rejser et øjenbryn. Jeg sukker.