Justin Bieber; Besat

Invitationen

Det er blevet efterårsferie og snart Justins fødselsdag.

Hvorfor tænkte jeg overhovedet på det? Jeg blev sikkert ikke engang inviteret. Altså, ikke fordi jeg overhovedet ville med. Det ville kun ende i problemer. Helt sikkert. Altså måske holder han slet ikke fødselsdag. Og jeg burde sådan set være ret ligeglad. Men det var svært. Jeg var virkelig.. altså, virkelig, tiltrukket af ham. Eller rettere sagt.. besat?

Nej. Jeg ryster på hovedet af tankerne og rejser mig op fra sengen. Jeg burde lave noget nyttigt i dag.

Sophie var taget over til sin nye ven, Jacob, og når hun på et tidspunkt kommer hjem, er jeg sikker på, at ham Jacob, ikke længere er hendes såkaldte ven, men hendes nye kæreste. Jeg var faktisk helt sikker.

Og min mor var, som sædvanligt, til noget efterårs- fest. Jeg så hende seriøst aldrig herhjemme, og hvis jeg noglesinde gjorde, så var hun på vej ud af døren.

Det kunne faktisk være ret hyggeligt at have 'Justin- selskab' lige nu. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham.

Eller... ham her.. drengen der kom forleden dag og afleverede min telefon. Selvfølgelig!

...

Jeg får mig taget sammen og banker stille med min knytnæve på den hvide dør. Bare ikke hans forældre kommer. Det ville virkelig blive akavet!

-Hey, siger en mørk og smilende stemme pludselig, som får mine tanker afbrudt imens jeg kigger på ham. De blå, charmerende øjne.

-Hej!, siger jeg så og smiler stort tilbage.

-Jeg tænkte på.., begynder jeg og rykker lidt nervøst på min fod. Hvad hvis han slet ikke gad? Det ville være mega pinligt. Men jeg tog mig sammen med en dyb indånding.

-.. om du ville hænge lidt ud? jeg kigger igen lidt nervøst på ham og ser ham smile lidt mere undskyldende.
Det betød helt sikkert nej..

-Det ville jeg virkelig gerne, hvis ikke mine fætre var på besøg, svarer han og kigger sig lidt tilbage. Jeg sukker og nikker så med et mindre smil imens jeg træder et skridt tilbage.

-Måske en anden gang, så?, spørger jeg med et usikkert udtryk og trækker kort på skulderen. Han nikker med et større smil og lukker døren mere i.

-Men vent!, når jeg at sige og skynder mig op til døren igen. Han åbner den med et spørgende udtryk. Det kunne jeg alligevel godt forstå..

-Må jeg få dit nummer?, spørger jeg lavt med et mildt smil og kigger ned med et bid i læben.

-Klart, smågriner han og går indenfor hvorefter han kommer ud igen et par sekunder efter med et papir i hånden som ham rækker til mig. Jeg nikker taknemligt og smiler en sidste gang til ham, før jeg vender mig om og går over til mig selv igen med et lille og lykkeligt smil. 'Lucas' stod der på papiret. Sødt navn..

...

'Kom og join os på min fødselsdag til fest på onsdag hos mig klokken elleve om aftenen'

Jeg læste beskeden igennem flere gange. Hvordan kunne.. jeg mener, jeg havde lige siddet og tænkt på om Justin overhovedet ville invitere mig med på hans fødselsdag for få timer siden. Hvordan kunne han så..

Det var simpelthen for mærkeligt. 'Join os' ja, hvem var det så lige? Os? Hele Justin- banden? Hvis dét, så ville Lucas sikkert komme med til festen også. Men alligevel..

Altså.. hvad skete der også lige for tidspunktet? Klokken elleve om aftenen. Var det sådan noget, 'stand-up-all-night'?

Sikkert noget sindssygt med alkohol, som jeg i hvert fald ikke burde få i nærhed af Justins selskab.

Jeg kunne vel også bare takke nej, for at sige det på den pæne måde. Det betød vel ikke så meget for ham?

'Tak, men nej tak', får jeg skrevet på mobilen og sender den til ham. Fuck, det lød mærkeligt, alligevel.

'Men det var nu ikke rigtigt et spørgsmål.'

Hvad? Hans hurtige sendte besked til mig undrede mig i dén grad, så jeg besluttede bare at skrive hurtigt tilbage.

'Man plejer ikke at være tvungen til fødselsdage..' jeg får et lille smil på læben af min besked og sender den hurtigt videre til ham. Jeg var virkelig nødt til at være stærk her. For jeg kunne sagtens tage med, hvis jeg slet ikke tænkte på konsekvenserne..

'Du snakker om børnefødselsdagene.. og jeg kommer og henter dig, hvis du ikke overgiver dig'

Hvad? Hvad skete der lige for det her? Altså nej... han kunne da ikke bare... det var da mit hjem!

Fuck nu det!

'Jeg er ikke hjemme' løj jeg med min sendte SMS til ham og smed telefonen fra mig. Jeg måtte have noget at spise..