Ella er 17 år, hun er dansk men alligevel befinder hun sig i Norge. Nærmer i en lille by der hedder Mosjøen, det er helt anderledes fra hvad en unge københavner pige er vant til.
Nu skal hun til at tumle med at starte et ungdomsliv op i en verden h...
Det er første dag efter en lang dejlig sommerferie, jeg skal starte på Mosjøen videregående skole. ny Klasse, ny skole, nye venner alt er bare nyt. Selv Norge er nyt, vi flyttende herop lige efter skolen var slut i Danmark, mine forældre har fået en eller anden fiks ide om at det her er deres drøm, og at den må udleves før det er for sent. Jeg fatter ikke hvordan det kan være en drøm at skulle flytte over 1000 km væk fra alt som er trygt og velkendt. Hvordan er det muligt at man bare river alt op, og flytter til Norge?
-Ikke bare Norge, nej det er så i den fjerneste afkrog af nord Norge.
-Mosjøen, hvem fanden har hørt om det før?
Ej come on, hvorfor kunne de ikke have valgt Oslo? Så ville jeg i det mindste have haft en chance for overlevelse. Nej de vælger en lille by med 10.000 indbyggere som ligger helt væk fra alt civilisation.
Fortæl mig lige hvordan fanden skal man kunne fungere uden en Starbucks? Min mors argument om at her er højt til loftet, dejlig natur, ren luft og det bliver en helt nye begyndelse for os, er nok ikke lige det der fangede mest. Nej jeg er teenager, 17 år gammel, jeg har brug for min Københavner livsstil, hvordan har de tænkt sig at en der har levet hele sit liv på Vesterbro kan flytte til Norges fjerneste afkrog?? Jeg tager min taske ligger macen ned i den, og kaster et sidste blik på mit spejlbillede. Hvordan er de andre mon? Det bliver underligt at skulle vende sig til at skulle snakke norsk, jeg er lidt i tvivl med mig selv om jeg i protest vil snakke dansk for altid. Kan du lige høre mig Ella Kjærgaard snakke norsk? Nej det er bestemt ikke en mulighed, min mor har forsøgt at lære mig Lidt, men jeg er lige ved at brække min tunge så det stoppede hurtigt.
ELLA, VI SKAL AFSTED!!!! Jeg sukker og ruller med øjnene, så er det afsted til Holme kolme der er ingen udvej, jeg må og skal i skole. Jeg tager min taske over skulderen og går neden under.
det eneste der er godt ved at vi er flyttet er at jeg har fået mit eget væresles. I københavn boede vi i en lille lejlighed, den var super hyggelig og jeg elskede den midt i alt larmen og i min elskede by. Men jeg skulle dele værelse med Norly min lillesøster på 12år. Hvordan er det muligt at man som 17 årige skal dele et lille værelse med sin 12 årige søster der stadig leger med dukker. Det er jo ikke muligt at vokse som menneske når man hele tiden bliver afbrudt af en eller anden te-selskabs leg der ender med saft ud over hele gulvet.
Jeg har flere gange forsøgt at argumentere for hvorfor mine forældre skulle give afkald på sit værelse og lade Mig overtage det. Men det har bare ikke på nogen måde gået den vej jeg ville have det. mine forældre er meget alternative og vi har altid talt om alt, og da jeg som 15 årige for første gang bragte min mening om egen værelse op på det ugentlige familie møde var det meget sødt, men siden hen er det blevet til et evigt diskusion. men nu er løsningen jo så kommet og det blev jo så et flyt til lorte Mosjøen.
min mor smiler sit sædvanlige overbærende smil. jeg orker ikke mere af hendes lommepsykologi om hvis jeg nu omfavner Norge, skal jeg nok blive glad her. jeg tager min jakke og sko på og går ud i bilen, jeg tager headphones på og tænder for musikken. Norly dumper ind, hun smiler Hej Ella går det bra? jeg smiler et stille smil til hende, hun har det helt anderledes med denne flytning, Norly har altid haft det svært i sin gamle klasse, og for hende er denne mulighed fantastisk, en frisk ny start.
Men det er også anderledes for en på 12 år end en på 17, man kan jo for fanden bare gå uden for og se om der er nogen at lege med. Norly har været ude og lege fra tidlig morgen til sent aften hver dag i ferien. Jeg har omvendt tilbragt alt min tid i baghaven med at se ned i min mobil og surmule. Kun to uger i thailand udskiftede baghaven med pool og strand, samtidig med at jeg stadig surmulede over mine forældres totalt uretfærdige beslutning om at ødelægge mit liv.
jeg have alt, og jeg mener alt, jeg skulle starte på IJG, et musik gymnasium i KBH Ø, hvordan kan mine forældre der kender mine drømme og ved hvor meget jeg har arbejdet for at komme ind, vælge at vi skal flytte til Norge. Jeg prøvede på min allerbedste argumentations kraft at overbevise dem om at jeg da sagtens kunne blive boende i lejligheden og tage gymnasiumet.
men det ville de ikke høre tale om, vi gjort det her som familie, vi flyttede som familie og man lod da heller ikke en 17årige pige alene tilbage i danmark.
min mor kommer ind ved siden af mig, sætter sin kaffe og smiler til mig. Hun ser glad ud, jeg kigger ud af vinduet igen, efter lidt tid køre vi op på parkeringspladsen til min skole. jeg kigger op på den, så nu er der ingen udvej mosjøen videregående 1. klasse nu kommer jeg. jeg tager headphones af, min mor smiler, mangler du penge Ella?
flot mor, så prøver du bare at bestikke din 17årige datter til at kunne lide at bo her, hahaha Så er Ella tilbage. jeg smiler og tager imod de 200kr hun stikker frem. jeg lukker bildøren og går op imod indgangen.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Der står en masse udenfor, de pjatter og snakker sammen. jeg tror de fleste kender hinanden fra ungdomsskolen, fedt så skal det jo nok blive nemt at komme ind i fælleskabet. Jeg går forbi en flok, jeg Tror måske de er lidt ældre end mig. det er lidt akavet at komme her helt alene, uden at kende nogen eller vide hvor man skal gå hen. jeg finder rektors kontor og får udleveret mit skema. —————————-—————————- Hej allesammen Så er min nye historie igang, håber i vil elske den. Tak fordi i læser med, husk at smide en vote og en stemme Xoxo Mali
