My love - The beginning || Afsluttet

kap. 35 tattoo

2. april 2019 klokken 9:17 AM (Daniels fødselsdag)

Amalies synsvinkel

Jeg binder en sløjfe og sætter gaven på bordet. Corbyn kommer træt ud til mig. Han kysser mig på kinden. "Er de andre vågne?" spørg han. Jeg rejser mig op. "De er lige henne og bestille kagen til senere og så henter de også lige noget morgenmad" siger jeg. Han nikker. Drengene kommer ind i bussen. De er helt stille (nok for at de ikke vækker Daniel).

Vi går hen til Daniels seng. Jeg trækker gardinet fra. Daniel ligger med ryggen til mig. "Daniel" visker jeg. Han vender sig om. "Tillykke med fødselsdagen!" råber drengene. Daniel smiler. "Tak" siger han og sætter sig op. Jeg giver ham et kram. Han holder godt fast. "Det er længe siden at du har været hjemme på min fødselsdag" siger han lidt trist. "Ti år" siger jeg. Vi giver slip. Jeg finder et brev. Han åbner det. Drengene kigger nysgerrig på brevet. Han vender det om og griner. Der står: "Du får min gave senere ;)". Drengene griner.

Vi sætter os ud i sofaen og spiser noget mad. "Daniel, jeg har fået lov til at vi skal have søskende tid, så få noget tøj på så smutter vi" smiler jeg. Daniel nikker og for noget tøj på. Jeg rejser mig og finder min telefon. Jeg skal lige finde adressen på der hvor vi skal hen. Daniel kommer hen til mig. "Er du klar?" spørg jeg. Han nikker. Jeg går hen og kysser Corbyn. "Vi ses senere" siger Daniel. Jeg får fat i en taxa og siger adressen. "Hvor skal vi hen?" spørg Daniel. Jeg smiler. "Hen til din fødselsdagsgave" siger jeg. Han griner og finder sin telefon. "Altså den gave jeg giver dig, er mere en betydningsfuld gave. Den koster ikke så meget" siger jeg. Daniel lægger sin arm om mig. "Jeg er sikker på at jeg bliver glad lige meget hvad" smiler han.

Taxaen stopper. Vi tager en omvej derhen. Jeg trækker Daniel hen mod en park. "Hvor langt er der?" spørg Daniel. Jeg griner lidt. "Altså jeg tror vi er der om fem minutter eller sådan noget" griner jeg. Daniel begynder at grine. Vi går ud af parken. "Okay nu fortæller jeg hvad det er. Jeg skal have lavet en tatovering på min ankel hvor der står "Brother" og datoen hvor jeg kom hjem og vis du også vil have en betaler jeg" siger jeg. Daniel kigger dumt på mig. "Amalie...". Han krammer mig. "Det er for meget du skal have den tatovering resten af livet" siger han. Jeg griner. "Det er det vær" siger jeg og trækker mig.

Jeg går ind i butikken. Jeg giver hånden til den kvinde der skal lave min tatovering. "Og det er så din bror?" spørg hun og rækker hånden mod Daniel. Han smiler og tager imod den. "Daniel det er nu du skal sige at det ikke gør særlig ondt" siger jeg og kigger på ham. Han smiler. "Tænker du skal tage det som en overraskelse" siger han. Jeg sætter mig ned. Jeg har sendt et billede af den, så hun har allerede gjort den klar. Jeg tager Daniels hånd. Hun begynder. Det gør ikke virkelig ondt, MEN det gør ondt. Hun snakkede om at det er fordi huden er tyndere der.

Hun stopper. "Så er den færdig" siger hun og sætter noget plastik på den. Daniel kigger på den. "Ej den er pæn" siger han og giver mig et kram. "Skulle du have en?" spøg jeg. Han smiler. "Altså vis du betaler så går det vel" griner han. Kvinden kommer hen. "Hvad vil du så have?" spørg hun. Daniel tænker. "Altså det samme som Amalie bare med sister" smiler han. Hun nikker og begynder at tegne den.

Daniel sætter sig på min plads og jeg sætter mig på hans. Kvinden sætter tegning på og begynder at tatovere. Daniel tager min hånd og klemmer lidt. Hun er færdig og sætter det der plastik på. Jeg kigger på den. Den er lige så flot som min. Vi går ud og betaler. Corbyn ringer til mig. Jeg tager den. "Hva' så lover boy?" griner jeg. Corbyn griner i den anden ende. Daniel kigger mærkeligt på mig, men ser hurtigt at jeg taler i telefon. "Jeg ville bare høre hvornår i er tilbage" siger han og stopper med at grine. "Altså vi er lige blevet færdig med hans gave, så vi tager nok en taxa om 10 minutter" siger jeg. Vi er gået ind i parken igen. "Okay så ses vi" siger han og lægger på.

Jeg lægger min telefon ned i min taske. Daniel begynder at grine. "Lover boy?" griner han. Jeg smiler. "Gad ikke at kalde ham Corbyn, såe" griner jeg. Han tager armen om mig. Vi går ud af parken igen. Daniel for fat i en taxa. Vi køre hen til koncertstedet, altså der hvor bussen står.

Vi kommer ind i bussen. "Må vi se!!" råber Zach. Jeg viser min ankel og det samme gør Daniel. Corbyn kommer hen og krammer mig. "Hvornår kommer der den hvor der står "til den bedste kæreste i verden" griner han. Jeg smiler. "Du må vente og se til din fødselsdag" smiler jeg og vender mig om mod ham. Vi kysser kort.

***

Nu er det tid til koncert. Jeg stiller mig ud på min plads. Daniel kommer som den første i dag. Han krammer mig bagfra. "Vi tager hen og får nogle drinks efter koncerten. Du må gerne tage med" siger han. Jeg griner. "Så i sniger lige to 17 årige med?" griner jeg. Han nikker. "Men ja jeg vil gerne med" smiler jeg. Daniel trækker sig og går over til drengene.

De løber ud på scenen. Daniel har en vildt god energi i dag.

***
Koncerten er slut. Der blev sunget fødselsdagssang og det var vildt hyggeligt. Jeg kom kort ud på scenen og viste min tatovering. Vi er gået ud i bussen så vi kunne få noget andet tøj på. Jeg tager bare en pænere trøje på. Vi sidder og venter på Zach som selvfølgelig laver et eller andet. Endelig kommer han. Vi går ud i en stor taxa.

Vi kommer direkte ind begrund af drengene er kendte eller et eller andet. Jeg forstår det ikke helt. "Hvad skal du have?" spørg Jonah. Han er på vej op og bestille. Jeg trækker på skuldrene. Daniel siger et eller andet navn på en drink. Han kommer hurtigt tilbage med alle drinksene. Ummm den er god Daniel. Corbyn har lagt sin arm omkring mig.

***

4:57 AM

Jeg har fået et par drinks. Vi skal snart til at hjem. Zach og jeg har den vildeste fest. Som de yngste er vi ikke typerne der er ude og drikke, så der skal heler ikke så meget til. Corbyn kommer hen til mig. "Amalie vi skal hen til bussen" griner han. Jeg for en pludselig kvalme og løber ud på toilettet. Corbyn kommer hurtigt ud og holder mit hår. Jeg sætter mig på gulvet. Corbyn sidder på huk foran mig. "Corbyn jeg tror vi skal hjem, Zach kaster også op" siger han. Corbyn nikker. Jeg prøver at rejse mig op, men jeg har ikke nogen balance. Corbyn for mig op på benene op støtter mig.

Daniel kommer ind på toilettet. Han tager den anden side. "Her drik lidt vand" siger han. Jeg tager en slurk af den. Jonah har fået fat i en taxa. Vi sætter os ind. Jack kommer med Zach to minutter efter.

***

Jeg vågner. Nu har jeg ikke mere kvalme. Jeg er bare træt. Jeg sætter riverdale på.

__________________________

Hola!

Nummer to dag i maraton! I skal lige høre noget sjovt om det her kapitel. Altså jeg havde sprunget til den 4. april. Hvilket vil sige at jeg havde sprunget over den her dag. Det var simpelthen for dårligt. Så skrev det her kapitel for dag siden eller sådan noget. 

Vi ses i morgen!